Jump to ratings and reviews
Rate this book

Samlerne

Rate this book
Thomas er en plaget mand.
Det begynder med huller i hukommelsen.
Så følger synerne og de vågne mareridt.
En overnaturlig trussel har invaderet familiens hjem,
og snart er Thomas fanget i en labyrint af desperation og rædsel.
Hvordan kan han beskytte sin familie mod noget han ikke kan se?

Michael Kamp har vundet flere litteraturpriser for sine historier,
og hans romaner har altid et stærkt tema.

I Samlerne stiller han et enkelt spørgsmål.
Hvad nu hvis vi ikke er alene?

252 pages, Hardcover

First published January 12, 2015

Loading...
Loading...

About the author

Michael Kamp

58 books28 followers
(For my English page go to: fromthefrozennorth.com/)

Jeg er født en kold vinternat i 1974, opvokset i Holbæk og er uddannet som folkeskolelærer i 2002.

Jeg har altid holdt af at fortælle historier og var et fast indslag på lejrskolerne, når der skulle fortælles gysere. I skolen elskede jeg fristil og hadede analyser. Jeg skrev i fritiden og fik færdiggjort tre romanmanuskripter, der aldrig blev antaget af forlag, før jeg måtte koncentrere mig om uddannelse og voksenliv. Jeg vendte dog tilbage til skriveriet efter en mangeårig pause og debuterede i 2006 som selvudgivet med første bind af Bobs Saga.

Mange romaner senere er jeg nu på Tellerup.

Jeg skriver mest fantasy, horror og sci-fi og er fascineret af livets bagside. De skæve, underlige og dystre historier, hvor tingene ikke er hvad de ser ud til at være. Jeg er ret produktiv, og har de sidste år stabilt skrevet ca. to romaner om året. Efter otte år som lærer har jeg taget orlov, hvor jeg arbejder som nattevagt for at få bedre tid til forfatterskabet. Forhåbentlig er det frugtbart.

Jeg bor i Roskilde og når jeg ikke skriver eller bruger kvalitetstid med familien nørder jeg med computeren eller taber i Warhammer.

Litteraturpriser:
Vinder af Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisnings Drengelitteraturpris 2011

Vinder af Niels Klim-prisen 2012 i katagorien “Bedste science fiction novelle” (Homo Arachnida)

Finalist til Årets Horrorudgivelse 2011 (Moln – Jorden husker)

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
2 (4%)
4 stars
9 (20%)
3 stars
18 (40%)
2 stars
11 (24%)
1 star
5 (11%)
Displaying 1 - 11 of 11 reviews
Profile Image for LineDalbro.
161 reviews
January 3, 2016
Thomas er en helt almindelig familie far, med kone, Marianne, og to børn, Elias og Josephine. De har deres vante hverdags rutine, de skændes, råber af hinanden, bliver venner igen og sådan fortsætter det.

Indtil en aften Thomas ser lynet slå ned. Problemet er bare at det hverken regner eller tordner. Der er ingen andre i huset der synes at have lagt mærke til det. Thomas går ud i natten for at se om der er sket noget.

Næste morgen vågner han i sin seng. Han kan ikke huske hvordan han er endt der og han har blod over det hele. Hvad er der sket? Da naboen kommer og viser ham en maltrakteret ko, som bl.a. mangler huden, begynder Thomas at mistænke at alt ikke er som det burde være.

Hans huller i hukommelsen bliver værre, børnene opfører sig mærkeligt og det samme gør Marianne, selv efter de har haft sex ... for det er da godt nok Marianne har han haft sex med?

Thomas opdager til sin rædsel at der sker uforklarlige ting i huset, dørene kan ikke åbnes, vinduerne er umulige at smadre osv. Han er ikke alene! Han flygter, gennem sprækker i væggene og bag spejle til forskellige andre huse for til sidst at ende i en uendelig tunnel af mærkelige beholdere med kropsdele ... kropsdele der ikke er helt døde ...

"Der kom lyde fra hende nu, selvom ansigtet ikke havde bevæget sig. Det ene bukseben faldt pludselig af, som var det skåret løs med en skalpel. Store mørkelilla plamager dækkede det bare ben. Ligpletter. [...] En flænge dukkede op i det blottede lår i hele musklens længde og blev tvunget åben."

Thomas vil dog ikke give op, han vil finde sine børn og sin kone. Men pludselig er han tilbage i "virkeligheden", men alting er bestemt ikke som det burde være. Han er ikke den eneste det her er sket for!

"Samlerne" er en virkelig gennemført gyserhistorie. Jeg sad flere gange med gåsehud over det hele, og måtte lige kigge mig omkring for at sikre mig at jeg var alene. Jeg kiggede også lige en ekstra gang i spejlet - tænk nu hvis?! De creepy beskrivelser af de følelser Thomas har, er virkelig gennemført, man føler virkelig hans rædsel og desperation. Det gælder om at holde tungen lige i munden, for til tider går det hæsblæsende til. For mig smag, bliver det lidt for underligt til sidst, men alligevel kunne jeg ikke lægge bogen fra mig. Jeg måtte vide hvordan det hele endte. Så, hvis man er til ulækre beskrivelser, mystiske væsner og en gennemgående følelse af forsvarsløshed og rædsel, så tag og læs den - jeg blev ikke skuffet!
Profile Image for Irene.
457 reviews113 followers
February 2, 2015
Likes:

• Bogen starter rigtig godt ud, og man er lynhurtigt inde i handlingen, og bliver nødt til lige at se, hvordan det går Thomas på næste side. Der er action for alle pengene og tempoet er drønhøjt.

• Med sine mystiske elementer taler bogen til en bredere skare af læsere end som så. Der er lidt til de paranormale læsere, men også lidt for de mere science fiction interesserede.

• Bogen var velskrevet og forstod at fastholde læseren. Jeg fløj gennem siderne i dobbel hast, fordi sproget var så helt utrolig simpelt. Det var med til at understrege pointen. Sådan føltes det i hvert fald :)

Dislikes:

• Uhyggen. Hvor blev den af? Der var masser af blod og splatter og ad-faktor, men selve uhyggen udeblev. Jeg vil gerne have mine gysere uhyggelige. Det skal være, så jeg skal have lyset tændt når jeg sover, så jeg dobbelttjekker om døren er låst, så jeg kigger bag bruseforhænget hver gang jeg sætter min for på badeværelset. Sådan var bogen slet ikke. Det var bare blod, blod, blod og indvolde over det hele.

• Slutningen. Hold.nu.op hvor var det antiklimaks. Bogen var udmærket, men jeg følte at slutningen var “the easy way out.” Jeg bliver i tvivl om, hvorvidt det var planlagt, eller om forfatteren havde skrevet sig selv ud på lidt for dybt vand? Overordnet set er jeg bare ikke helt sikker på, hvad bogen ville.
Profile Image for Mia Krone.
76 reviews2 followers
November 28, 2014
Bogen var virkelig spændende i starten, men mod slutningen mistede den mig lidt, desværre
Profile Image for Bookeater.dk Bookeater.dk.
114 reviews16 followers
November 13, 2017
Anmeldt af tenner på bookeater.dk:
(http://www.bookeater.dk/vbforum/splat...)

Thomas er en helt almindelig familiefar, med en hel almindelig kone, en helt almindelig datter og en hel almindelig søn. Deres hverdag er helt normal og plaget af vaner og stress fra arbejdslivet.
Intet unormalt, og alt i alt er Thomas temmelig tilfreds. Kun småting gå ham på. Som at han ikke har haft sex med sin kone et stykke tid og at hans datter, Josephine, er ved at blive alt for teenage-agtig og lukker sig fra omverden.
Men en aften oplever han et kæmpe lyn henne ved naboen - Det mærkelige er blot at lynet intet brag giver. Som den bekymrede nabo han er, vælger Thomas at tage over til naboen for at hører om denne er okay, og pludselig vender alt op og ned. Flere timer forsvinder fra hans hukommelse og hans kone klager over smerter i maven. Hans datter virker nærmest angst over for ham og hans søn gemmer sig i kælderen. Hvad der forgår aner Thomas ikke, men et eller andet er helt forkert.
Og Thomas har ret. Noget grufuldt og forfærdeligt venter lige om hjørnet, men hvad kan man gøre ved en trussel, som man ikke kan se og som ingen ved eksisterer?


Mere vil jeg ikke afsløre fra denne bog, da hele spændingen ved den er uvidenheden man oplever sammen med Thomas. Det simple spørgsmål Michael Kamp har ladet sin historie dreje sig om er: ''Hvad nu hvis vi ikke er alene?'' Og tanken i sig selv er skræmmende nok, men Michael Kamps fortolkning af det er om end endnu mere nervepirrende.

Man tager sig selv i at sidde ude på kanten af sengen. når man læser den fordi man følger med i spænding og bliver nød til at vide hvad det er der forgår. Aldrig lader Michael læseren vide mere end Thomas og det fungere! Alle frustrationerne som Thomas føler, over de black-outs han har, føler man som læser også selv. For man vil vide hvad der forgår! Hvis i nogen sinde har set filmen The Cube og sad på kanten af sofaen, så er det præcis samme følelse man sidder med. Og jeg er heller ikke i tvivl om at Michael er blevet lidt inspireret fra denne klassiker af en film!

Dog måtte jeg flere gange lægge bogen fra mig. Ikke fordi jeg syntes den var dårlig, bestemt ikke, men simpelthen fordi jeg fik det dårligt. Jeg er ikke en person som er virkelig god til nåle eller blod i det hele taget, og nogle af passagerne i bogen er virkelig velbeskrevet og ubehaglig.
Dette skal dog ikke tages som en kritisk, for bogen er trods alt en Gyser med massere af Splat i, og derfor har Michael blot ramt hoved på sømmet. Derfor vil jeg også virkelig fraråde de yngste læser fra at læse den, både på grund af den voldsomme lemlæstelse der er med i og der til tider også er nogle ret billedelige sex-scener med i.

Jeg bliver aldrig hardcore gyser fan, men jeg har en lille gyser-fangirl gemt i maven og derfor nyder jeg bøger som disse en gang imellem. Og Michael Kamp går man sjældent hel gal i byen med, hvis man ønsker lidt gys. Jeg var underholdt og vil ihvertfald anbefale den, til folk der har nerver til hans grusomme historier eller har nydt nogle af hans tidligere værker.

Profile Image for Rikke Nordravn.
Author 1 book6 followers
March 13, 2022
I should have realised it was an "UFO" story a little earlier. But it was promising - until it was not. The beginning is great, so great that I was willing to ignore my suspicion that it might be about aliens. And then it just took a turn, and I suspect that if you like stories about alien abductions, corn circles and the like, it could be awesome.
And as I said, my own damn fault for not realising this before I began listening (I have it as a audio book), I would have saved myself for the disappointment, and you for this review.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Simone Hagemann.
898 reviews122 followers
August 22, 2015
Jeg har tidligere læst både en virkelig god bog og en noget kedeligere bog af Michael Kamp, og vidste derfor heller ikke helt, hvad jeg kunne forvente af denne bog. Den lød dog rigtig spændende, og efter at have læst flere rosende ord om den, var der ingen tvivl om, at jeg også selv blev nødt til at se, om den kunne leve op til den første bog, jeg læste af Kamp. Det kunne den dog desværre ikke helt, men det var alligevel en god middelmådig læseoplevelse, som jeg er glad for, jeg har oplevet.

Bogens historie begyndte rigtig godt, og jeg var fuldstændig hooked. Jeg fandt plottet virkelig spændende, og følte bogen havde den helt perfekte potion uhygge. Desuden vendte siderne nærmest sig selv, hvilket altid er et godt tegn. Omkring midten af bogen begyndte jeg dog at kede mig ret meget, og jeg kunne slet ikke holde fokus på bogens handling. Den bliver nemlig meget mærkelig og forvirrende, hvilket i egentlig giver god mening ift. plottet, men det fungerede bare slet ikke for mig, og der var flere tidspunkter, hvor jeg desværre måtte kæmpe lidt for ikke bare at klappe bogen sammen.

Bogens personer kunne jeg ret godt lide. De virkede ret ægte, og havde ret troværdige reaktioner (i hvert fald i starten, hvor der endnu ikke skete alt for mærkelige ting). Desuden kunne jeg ret godt lide den måde, som Thomas reagerede på igennem hele historien. Jeg følte i hvert fald virkelig med ham, og var i gennem det meste af historien ret interesseret i at finde ud af, hvad der egentlig skete med ham.

Alt i alt var det en lidt blandet oplevelse, men alligevel en læseoplevelse, som jeg på ingen måder fortryder. Jeg ville dog bare have ønsket, den havde holdt niveauet fra starten hele vejen igennem.
110 reviews1 follower
November 1, 2018
Michael Kamps Samlerne starter stille ud, men hurtigt får man på fornemmelsen, at noget er på afveje, og det noget er større end man tror. En stor del af bogen formår at have en creepy stemning, men omkring halvvejs virker det som om historien løber fra Kamp, og jo tættere man kommer på slutningen, desto mere rodet er fortællingen. Beskrivelserne er så mange, at de nærmest kæmper om pladsen, og den tredimensionalitet Kamp har formået at bygge i bogens første halvdel, bliver reduceret med en dimension efterhånden som bogen afvikles. Det er en fin, omend ofte brugt idé, Kamp anvender som basis for romanen, men i sidste ende bliver Samlerne desværre en rodebutik.
Profile Image for Casper Helenius.
3 reviews2 followers
February 8, 2015
Not quite as enjoyable as Bunker 137 and Hospitalet.

Granted, plenty of action, thrills and gore. And as others have described, the first third or half of the book works very well. However, somewhere along the way, the shifts in 'location' makes it hard to keep track, leading to a loss of concentration and clarity of reasoning behind Thomas actions vs what is going on.

Still a fairly good book, with yet an imaginative setting and story from Kamp.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Susbogblog.
381 reviews60 followers
November 14, 2014
Det er min første bog af Michael Kamp (så vidt jeg kan huske i hvert fald), og jeg synes virkelig den var velskrevet. Det var bare selve historien jeg ikke rigtig klikkede med. Jeg var alt for forvirret og alt for lidt skræmt.
Profile Image for Anne-sophie Olsen.
197 reviews8 followers
August 13, 2015
Ligesom Hospitalet var denne her heller ikke lige hvad jeg havde håbet på. Den er udmærket, men jeg er ikke til det mærkelige, mudrede, drømmeagtige gys med aliens flettet ind over. Det gør intet for mig i forhold til at føle uhygge. Ikke noget jeg vil læse igen.
Profile Image for M.H..
Author 2 books
April 3, 2016
Undskyld, men hvem skal man anbefale blod, vold og psykotiske oplevelser til?
Den her bog var bare alt for mærkelig til min smag. Nej tak er jeg nødt til at sige.
Displaying 1 - 11 of 11 reviews