Anders Fogh Rasmussen – Danmarks statsminister fra 2001 til 2009 og NATOs generalsekretær fra 2009 til 2014 – fortæller her om tiden fra han blev medlem af Folketinget til han i dag rådgiver virksomheder og regeringer over hele verden og arbejder med at udbrede frihed og demokrati.
"At turde" giver et enestående indblik i Anders Fogh Rasmussens tanker og bevæggrunde i hans politiske virke. Han fortæller åbent om glæder og frustrationer, ærgrelser og sejre både i Folketinget og i NATO. Oplevelserne dokumenteres af nedslag i hans dagbogsnotater og taler.
De begivenhedsrige år som statsminister i Danmark udgør én del af bogen. Anders Fogh Rasmussen fortæller om den velplanlagte regeringsovertagelse i 2001, om krigene i Afghanistan og Irak, om Muhammedkrisen, om østudvidelsen, om udviklingen i dansk politik og om politiske allierede og modstandere.
En anden del handler om verdens stormagter, som de har udviklet sig de senere år. I et kapitel om Rusland fortæller Anders Fogh Rasmussen om sine møder med Vladimir Putin, bl.a. i 2009, hvor Putin opfordrer til, at NATO opløses på lige fod med Warszawapagten. Han fortæller om Kina, som Vesten i dag må se på i et nyt lys, og om den vigtige alliance med USA, hvor Fogh stadig har nære relationer til tidligere præsidenter og nuværende politikere.
I bogens sidste del tegner Anders Fogh Rasmussen linjerne op i den globale politik i dag og giver sine bud på, hvad der skal til for at opnå fred og frihed i verdens brændpunkter.
Erindringerne er ledsaget af et enestående billedmateriale, der dokumenterer mange af de vigtige møder og begivenheder, der udgør rammen for historien.
“At turde” er Anders Fogh Rasmussens erindringer og reflektioner om sin enestående karriere som politiker, statsminoster, generalsekretær fpr NATO samt tiden som international rådgover. Bogen er særdeles velskrevet.
Heldigvis giver han afkald på at opremse fakta i kronologisk rækkerfølge som f.eks. Angela Merkel gør de i sine erindringer. I stedet samler ha fremstillingen i temaer, som han forfølger på tværs af kronologien op til nutiden. For mig har AFR altid ståe som den store idelogiske modstander, og jeg opfatter ikke hans virke som positivt for hverken Danmarl, Europa eller verden. Men det er sundt at blive udfodret i sine fordomme på en så kvalificeret måde, som det sker her.
Femstilllingen er - selvfølgelig - selvfeed mange steder, men han har jo pgså noget at have det i. Hvis man forvenyetr selvkritiske reflektioner om udlændingepolitik, skattestop, den aktivistiske udenrigspolitik, NATO-udvoelse og opgør med snagsdommere, leder man forgæves. Det er jo “ikke noget at komme efter”.
Mindst interessant er hans en smule virkelighedsfjerne råd i til verdens demokratier om at skabe en international alliance af demokratier i de afsluttende kapitler.
“Atturde” er et vigtigt vidnesbyrd om det moderne Dnmarks udvikling fra en helt central aktør og medskaber.