Tror du også på Big Bang? Eller tror du på, at Gud har skabt universet? En sejlivet myte siger, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden, og at man må vælge mellem de to forståelser af verden. Forfatteren bag denne bog er uenig.
Atomfysikeren Jens Olaf Pepke Pedersen udfordrer myten om det stridbare forhold mellem naturvidenskab og kristendom. Han viser hvordan man meningsfuldt kan leve med begge forklaringsmodeller, og hvordan viden og tro kan berige hinanden ved at forene rationelle og åndelige perspektiver. Med afsæt i personlige refleksioner, videnskabelig dybde og teologiske overvejelser beskriver forfatteren, hvordan kristendommen har været en vigtig kilde til erkendelse og nysgerrighed, og hvordan naturvidenskabens teorier harmonerer med den kristne skabelsesfortælling.
FRA LYS TIL LIV giver dig en forståelse for naturvidenskabens og kristendommens verden og deres samspil - de er begge essentielle for at forstå universets love og skabelsens mysterium.
Jens Olaf Pepke Pedersen er p.hd. i eksperimentel atomfysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning og -teknologi på DTU. Han har tidligere arbejdet på blandt andet Niels Bohr Instituttet, Dansk Rumforskningsinstitut og et europæiske forskningscenter CERN i Geneve. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og skribent på Weekendavisen.