Eva Molise Sun Kyung Krarups debutroman Du har den her samtale resten af dit liv handler om strukturel racisme og diskrimination. Romanen fortæller om en transnationalt adopteret kvindes liv fra barn til voksen og viser, hvordan hun føler og mærker konsekvenserne af at have en anden hudfarve end majoriteten i Danmark.
Gang på gang udsættes romanens hovedperson for spørgsmål om udseende og baggrund. Det er oftest svære, sårbare og grænseoverskridende samtaler, som hun ikke selv har valgt at starte, men som venner, bekendte eller fremmede initierer. Samtalerne handler eksempelvis om, hvorvidt hun er dansk eller sydkoreansk, at hun er ”heldig” at være opvokset i Danmark, eller hvem hendes ”rigtige” forældre er.
Romanen kan også læses som et nøgternt og præcist katalog over den diskrimination og racisme, som lever og findes i Danmark. Lige meget hvor romanens fortæller færdes, kan hun aldrig gardere sig mod tilråb som: Skævøje! From Bangkok with love! Daloon! Hvorfor lugter her af ris? Asian sensation! Fra tidlig barndom og op gennem sin ungdom og voksenliv udsættes hun for en tydelig stereotypisering, som bliver fatal og skelsættende for hendes selvopfattelse. Særlig ubehagelig er den seksualisering og fetichering af hendes krop, som hun møder allerede i en tidlig alder, og som kommer til at præge hendes kropsforståelse og kærlighedsliv.
Du har den her samtale resten af dit liv er en stilsikker dannelsesroman, en både smuk, tankevækkende og foruroligende fortælling om, hvor indgroet diskrimination og racisme er i vores sprog og verdensbillede. Det er en beretning om, hvilke dybtrækkende konsekvenser fremmedgørelse, racisme og diskrimination har for dem, som dagligt må leve med fordomme og ydmygelser.
Ville bare lige læse første side for at se viben, men endte med at læse den hele i en omgang. Virkelig en god og vigtig bog. Gav mig flere gange en knude i maven over hvordan folk og verden er, men synes det er en vigtig og god fortælling
Det lader til, at romanen er skrevet på én stor kraftpræstation. Den har i hvert fald en enorm gennemslagskraft på mig som læser, og jeg slap den ikke, før jeg havde læst den til ende. Det er en barsk historie om manglende identitær anerkendelse - som om jeget ikke eksisterer, før vedkommende er puttet i den kasse, som modtageren har skabt. Hele romanen kalder på, at vi bliver bedre til at anerkende mennesket alene ud fra den præmis, at vi er mennesker her på jorden. Og den fortælles ved hjælp af alle de fortællinger, hvor dette simple forhold ikke blev overholdt.
Du læser den her bog. Du mærker, hvor meget den betyder. For at forstå dybere. For at nedbryde racisme. Du deler den med andre. Du har den samtale igen og igen.
et intimt indblik i de ting man bliver udsat for/konfronteret med og følelserne der høre til, som translational adopteret i danmark. et vigtigt perspektiv. øm men også hård