Ole Sarvigs roman "Limbo" – oprindeligt fremført som radioroman – portrætterer kvinden Jo gennem hendes elsker og senere mand, arkitekten Charles Sander. Vi følger parret og deres fælles liv i København og Nordsjælland op gennem 1930'erne, 40'erne og 50'erne.
Limbo er ifølge den katolske middelalderteologi området, hvor de sjæle, der hverken har plads i himmel eller helvede, opholder sig efter døden. I romanen "Limbo" giver denne efterdødstilstand sig udtryk i en lang og sprogligt lyrisk monolog, der skildrer det ventende menneskes indre tomrum – en tematik, som er gennemgående i Ole Sarvigs forfatterskab.