Beskeden er afleveret. Læst. Og så … intet. Skærmen er tom for liv. Du er blevet ghostet.
EFTERLADT PÅ SET er Ida-Sophia Petersens autobiografiske debutroman. Det er en hudløst ærlig og sjov fortælling om at fare vild i et breakup og finde sig selv igen med hjælp fra dem, der holder af dig. Romanen er en realistisk skildring af livet i sluttyverne, hvor alting ændrer sig hurtigere, end man kan følge med, og en varm hyldest til dem, der samler dig op, når du er allermest ramt.
Ikke det er den mest velskrevne bog jeg nogensinde har læst, men den er sjov og har nogle gode refleksioner. Slutningen er også virkelig cute. Havde nok syntes bedre om den, hvis jeg var samme sted i livet som 29 årige Ida.
3,5 ⭐️ ‘Efterladt på set’ er en ret speciel bog. Det er et meget nutidigt sprog der bruges og kredser om nogle store følelser for en ung kvinde i slut tyverne. Ida-Sophia skriver med hendes helt egen stil - præcis som hendes Instagram captions. Det havde jeg forventet ikke ville være så fedt, men det var en glædelig overraskelse. Selvom bogen er kommet ud her til sommer, var biblioteksbogen allerede helt bleget af solen. Synes det er ret hyggeligt at forestille sig alle de unge københavnere der har siddet, og spejlet sig i babyangsten, i solen.
Citater:
“Forstår ikke hvorfor folk i parforhold tror det er dem, der har trukket det længste strå, og at alle os singler står i kø for at leve livet præcis som dem. Jeg vil ikke fikses ind i et forhold eller sidde og se fulde mænd fra forstaden blive slået til ridder og have på fornemmelsen af, at alle synes, det er synd for mig, fordi jeg ikke er kæreste med en af dem. “Ellers mange slags tak skal du have, Morten. Fordi din ven er sød, har to fødder og selv kan stå op om morgenen, så er det jo ikke ensbetydende med vi er et match, bare fordi ingen af os er i et parforhold””
“Jeg lærte en masse nye kollegaer at kende, mens jeg var ulykkelig og et sted i mit liv, hvor jeg havde krydset mine egne grænser så mange gange, at jeg både havde mistet dem og mit selvværd, og at det er, som om jeg ikke har kunnet ryste rollen af mig siden. Den sorg, jeg bar på i det nye kapitel af mit liv, gjorde, at jeg glemte den rigtige lda i fortiden og formerede mig til en ulykkelig udgave af mig selv med vidner, der hver dag mindede mig om, at jeg nu var den version. Siden da har jeg ikke kunnet finde frem til den, jeg mistede, og det, jeg er nu, kan jeg ikke lide.”
Overraskende nok kunne jeg faktisk godt lide denne bog. Jeg vil dog sige at jeg tror ikke at den ældes super godt i og med at det er et meget nutidigt sprog der afspejler tiden vi er i lige nu. Det tog mig lidt tid at komme ind i skrivestilen, da det sjældent er noget jeg kan lide, men jeg kan godt se hvorfor man tog det valg. Alt i alt var det en spændende, relaterbar bog, som jeg tror mange unge mennesker vil finde interessant og let-læselig.
tror jeg havde elsket den her rigtig meget hvis jeg var i start 20'erne og straight. syntes den var underholdende, og kunne se mig selv og mine veninder i elementer af den. lidt for meget internet speak, som også bruges lidt i flæng. der var slørede overgange mellem hvornår fortælleren talte med sig selv og hvornår det så føltes som om forfatteren snakkede til læseren. all in all cute nok.
en ærlig og relatable sag - at finde sig selv igen efter en hård periode rammer dig. At have en oplevelse af, at alle andres life er fedt og fuld af livsglade dage, og hvor du selv står og tænker “hva skal der bliver af mig og mit life??”. Tankemylder som spænder ben for at du kan leve dit live og være happy. Tankemylder der mangler positivitet og optimisme. Tankemylder om bekymringer. Om job. Om love. Om venskaber. Om økonomi. Om dating. Om hverdagen. En bog som viser sig fra sin ærlige side, og viser hvordan venskaber samler dig op, når life rammer.
Det er som at læse en børnebog med voksentemaer.. sproget er og budskaberne i det er forsimplet i en grad, så det er pinefuldt at læse. Desuden har forlaget (Grønningen) sat bogens indre op på en måde, så det ligner billigt venstrehåndsarbejde.
Hvis man kender Ida-Sophia fra Instagram, så kan man kende skrivestilen med det samme. Det er en lang og skøn udgave af hende opslag på sociale medier og stories. Den rammer virkelig ned i noget, som mange af os, nok ikke selv vil sige højt eller indrømme (måske heller ikke helt overfor os selv). Helt sikkert en jeg kunne læse igen.
en bog om at være i midt / slut tyverne, angsten, dating, venskaber, tvivl, og mere angst. Ida-Sophia anses meget menneskelig, og det føles lidt som om at man snager i en dagbog man godt ved, man ikke engang må kigge på
Jeg kan varmt anbefale denne bog. Jeg har længe fulgt Ida-Sophia og vidste derfor at jeg rigtig gerne ville læse hendes bog. Jeg syntes hun kan noget helt specielt med sin måde at formulere sig på og det afspejler sig også i denne bog. Jeg sidder med en følelse af flere gange at kunne genkende 1:1 de scenarier og oplevelser hun skriver om. Jeg syntes at bogen reflekterer så fint over de mange tanker og følelser man kan have, især igennem sine unge år hvor man prøver at finde sin plads her i verden og jeg syntes det er så fint hvordan den fokuserer på hvor vigtige venskaber også er. Ida-Sophia formår igen med sin tekster at få mig til at føle mig set. Jeg holder allerede meget af bogen og jeg ved at jeg kommer til at vende tilbage til den💖💖
Et friskt pust og easy read!!✨ Ida-Sophia har skrevet en utroligt relaterbar, samt enormt humoristisk autofiktiv roman. Hendes skrivestil er let-læselig, og har samtidig nogle enormt unikke og kendetegnende præg, som gør bogen til et friskt pust fra de mange andre selvbiografiske bøger på markedet. For mig giver hun lidt, den nyere generations Hella Joof-vibes🤗 Jeg vil glæde mig meget til at læse hendes næste værker💐
Jeg er 40 år ældre end Ida i bogen - og bor i en lille by langt fra København. Men hold op, hvor er der meget, jeg kunne genkende fra tiden i tyverne: ønsket om at finde en kæreste, den enorme usikkerhed og følelsen af ensomhed (trods venner) Ja, skrivestilen gik ikke rent ind hos mig ,men indholdet 👍
Bogen indeholder nogle sjove passager, som tilnærmelsesvis minder mig om Nynnes dagbog. Desværre bliver jeg efterladt med et indtryk af, at bogen er skrevet hurtigt, og ikke altid er så gennemtænkt. Sætninger er nogle gange lange og kludrede, og brugen af slang virker nærmest forceret.
Meget let læselig og virkelig god! Man kan virkelig mærke alle følelserne der bliver beskrevet fordi det er så detaljeret og billedligt. Den sætter en masse tanker i gang og jeg ville ønske at den var længere!
Meget relaterbar og sjov, men blev lidt irriteret over det meget nutidige sprog nogle gange, eksempelvis da der stod “tbh” fire gange indenfor få sider.