Jump to ratings and reviews
Rate this book

Det koster et mandat

Rate this book
Historien om hvordan Mike Fonseca havnede i en kælder med Lars Løkke Rasmussen og her lærte sandheden om Moderaterne.

Mike Fonseca var en kun 27-årig ung sygeplejerske fra Køge, der søgte valg til Folketinget, fordi han troede på Lars Løkke Rasmussen når han sagde at det nystiftede parti Moderaterne ville skabe en helt ny politisk kultur, der var sund og frisk. Og god.

Paradoksalt nok fandt Mike Fonseca for enden af vejen en politisk kultur, der er så grim og snavset, at den ikke tåler dagens lys. I den forstand er det passende, at denne fortælling kulminerer i en kælder på Islands Brygge, hvor partiformanden Lars Løkke Rasmussen virkelig tager bladet fra munden.

Med skjulte lydoptagelser, dagbogsnotater og fortrolige mails – og tekstbeskeder dokumenteres her det forløb som ledte frem til at Mike Fonseca blev smidt ud af regeringspartiet Moderaternes folketingsgruppe, fordi han var blevet kæreste med en 15-årig pige. Desuden fortæller Mike Fonseca for første gang selv om de hændelser, der stadig plager ham. For kan det virkelig passe, at Lars Løkke Rasmussen forsøgte at købe både hans tavshed og hans mandat, og hvor stiller det så vores demokrati?

200 pages, Paperback

Published June 18, 2025

1 person is currently reading
11 people want to read

About the author

Mads Brügger

9 books18 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
15 (13%)
4 stars
47 (43%)
3 stars
30 (27%)
2 stars
15 (13%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 15 of 15 reviews
Profile Image for Lisa-Maria Eriksen.
5 reviews1 follower
June 21, 2025
Mads Brügger har som altid gjort et meget grundigt stykke arbejde. Han er god til at fremlægge de ting, som for nogen nok gør lidt ondt. Synes bogen var interessant og fremsætter flere forskellige problematikker, men synes også, at den bliver en smule partisk. Ved ikke, om det er noget, jeg tillægger den, men sidder tilbage og føler, at man skulle have lidt ondt af Mike Fonseca - og det tror jeg ikke, at jeg har. Den fremsætter lidt Lars Løkke og flokken som de onde mod lille stakkels Mike Fonseca... Er ikke sikker på, at det er meningen. Men klart underholdende indhold. Jeg har lyttet til bogen oplæst af Mads Brügger, hvilket han gør super godt.
Profile Image for Emilie.
101 reviews1 follower
July 28, 2025
3.5**

Det er som om, at denne bog er forhastet
Profile Image for Nis.
447 reviews19 followers
July 4, 2025
Interessant indblik i en episode i dansk politik. Sjovt endte jeg - trods Mads Bruggers narrativ - med at have mere sympati med Løkke end Fonseca. De er begge nogle narrehatte, men jeg forstår bedre Løkkes frustration.
3 reviews
Read
July 9, 2025
eg veit ikki um eg eri ókend innan samtalu bøkur ella um hendan bókin bara stinkaði
Profile Image for Lexi Sølvhammer.
231 reviews3 followers
July 6, 2025
Aldrig er noget skrevet så slesk og romantiseret. Mike redder en edderkop åh ja, han er da dagens mand i sky sovs. Man skal lede længe efter en så elendig og sølle bog.

Spild af tid med så useriøse en tilgang til et alvorligt emne.
Profile Image for Peter Holmboe.
Author 6 books9 followers
February 23, 2026
Bogen efterlader ikke et særligt behageligt indtryk — ikke af moralske grunde, men fordi de personer, der optræder i den, er svære at finde sympati for.

Løkke og co. fremstår kolde og kalkulerende på en måde, der egentlig ikke overrasker nogen, der har fulgt dansk politik. Men Mike Fonseca er på sin vis endnu mere nedslående: Han virker enten grænseløst naiv, ubeslutsom, nølende eller decideret usandfærdig — og det er aldrig helt klart, hvilken af delene der er mest bekymrende...

Bogen kredser om den påståede "handel" med et mandat i Moderaterne, og på trods af at Brügger ellers i mange situationer er skarpt analyserende, så lander det her i en art "ikke-bog"- det er mere eller mindre ureflekteret og ubehandlet råmateriale.

Hvad vi får serveret, er i alt væsentlighed transskriberede lydoptagelser og et overraskende stort antal ligegyldige situationsbeskrivelser om sofafarver, edderkopper, rygning og skærekage og så ekstra familieinterviews, der sjældent peger ud over dem selv. Der er ingen analyse, ingen kontekstualisering, ingen fornemmelse af, hvad dette egentlig siger om dansk politik som system.

Var det en god læseoplevelse? Nej ikke rigtigt. På trods af Brüggers selvpåståede journalistiske edderkoppesans, så er bogen blevet et tyndbenet partsindlæg, der rammer Løkke og rammer Fonseca, men aldrig rigtig rammer noget, som har betydning fremadrettet.
Profile Image for Karen Melchior.
28 reviews6 followers
January 30, 2026
Det mest interessante, som står i bogen, det står der ikke: Mike Fonseca blev rådgivet af "nogen" undervejs i forhandlingerne med Moderaterne og hjulpet til at få et interview i stand med TV2. Men på trods af forfatteren hævder at have en journalistisk edderkoppesans, så har den ikke hjulpet ham med at undersøge dette reelt interessant spørgsmål: hvem var nogen og hvorfor gik de ind i sagen?

Udskrift af møder og interviews fylder mest i bogen, hvor der ikke er meget analyse eller eftertanke r udover forfatterens beskrivelser af persongalleriet og deres forhistorier. Der er måske noget gammelt ondt blod mellem forfatteren, Lars Løkke og spindoktorerne, for de får mange hug gennem bogen.
Profile Image for Caroline .
5 reviews
July 11, 2025
God og spændende bog - dejligt med den dybdegående beskrivelser af de hændelser, der er sket mellem Mike Fonseca og Lars Løkke Rasmussen. Mads Brügger skriver godt, og har skarpe vinkler. Selvom at bogen er meget ensidet, kan jeg godt lide, at man som læser også selv kan danne sine egne meninger og på den måde bidrage til debatten.

Den er dog også en smule tung at læse. For en politisk nørd som mig, er det perfekt, men for andre er den nok en smule for langtrukken.
94 reviews2 followers
September 10, 2025
Det er en ufatteligt ondskabsfuld fortællerstemme, der øjeblikkeligt vælger side. Selvfølgelig er der passagen, hvor Mike Fonseca sammenlignes med hesten på Guernica-maleriet, men ellers er det Løkke, Ulla og Kirsten, som modtager de stikkene i denne fortælling. Snarere end sympati for Fonseca vækker fortællingen antipati for hele magteliten og spillet heromkring. Som litterært værk er jeg enormt underholdt af tonen, som er så djævelsk nedladende med mindelser om fortælleren i Don Quijote.
Profile Image for Liselotte.
15 reviews
January 26, 2026
Læste den i et hug….kunne næste se Lars Løkke for mig….og hold da op en tålmodighed der skal til 5 timers møde med Mike Fonseca der ikke bidrager med meget andet end at sige det er svært og det ved han ikke og det er ikke ulovligt…..jeg havde ikke klaret det. Syntes det fremstår tydeligt forfatteren har et horn i siden på Lars Løkke …Mike Fonseca er jo heller ikke særlig troværdig da han lyver flere gange
164 reviews15 followers
August 2, 2025
Lige dele relevant information og sladder med mange unødvendige og perfide kommentarer om dele af persongalleriet.

Redigeringen er også gået lige lovligt hurtigt.
Profile Image for Katrine Junker.
71 reviews1 follower
September 28, 2025
Et skræmmende indblik i den politiske verden. Og man kan jo spørge sig selv hvad et mandat engenligt koster - og hvorfor det i første omgang er til salg?
Profile Image for The Holloway.
34 reviews
November 17, 2025
Wow meget interessant og godt skrevet Lars Løkke var så grumpy men god fortælling
Profile Image for Freja Frank.
7 reviews
March 21, 2026
Genlæst pga valg. Havde ikke regnet med den udvikling for Moderaterne sidst jeg læste den.
Displaying 1 - 15 of 15 reviews