Det er efterår, og Cecil er lige blevet en del af noget. Hun fester med nye venner og bliver hele tiden puffet med videre af bløde vindpust. Hun er altid sivet ud mellem fingrene på sig selv, og nu drømmer hun om, at den smukke og dyrtduftende mand i hættetrøje også skal drømme om hende, inden noget er for sent. Cecils far, Eric, er faldet gennem nogle uheldige sprækker i sin virkelighed. Han har aldrig rigtigt haft kontakt til sine to døtre, og nu vokser noget i hans mave, der ikke er så godt. Og lidt ved siden af det hele går Cecils kusine J. Hun døser og drømmer om softice, overgangsalder og om horisonten, hvor hun gerne vil gå en stille tur i en lang dyr frakke.
SOFTICE er en roman om at længes mod noget gyldent i det fjerne, om at ville bære sin smeltende form på en smart og smuk måde og om at tvivle på, om man er tydelig nok. En nænsom fortælling om bedøvelse og ekstase og om at have lyst til – eller være bange for – at forsvinde.
Kolde fingre, den lille stær og churros med softice - så mange gode billeder i den her! Føler sproget hele tiden tog røven på mig. Hver sætning tog sig ud for at være genkendelig, “normal”, men så kommer et knæk eller en lille finurlighed, hvilket kun gør beskrivelserne endnu mere genkendelige. Det er som om Pernille har leget associations leg og kæmpe respekt for det. Ps godt med lidt bashing af AutoPoul, jeg hører dig søster
Synes den var cute nok til tider- ret meget ‘tennis lessons’ vibes. Sally Rooney (min queen) skriver jo også lidt sådan her, and I love that- men drt gav på en måde også lidt ham der laver slam poetry på TikTok (slå det op). Men den var sgu cool nok. Nogle gange skulle jeg lige læse sætningerne et par gange, det hænder jo, at jeg ikke fatter en bjælde. Var måske lidt spurgt til tider… men helt ærligt, det skal der også være plads til!
Ekstremt elegant lille bog, der har tre synsvinkler og kun én jegfortæller, der måske har skrevet alle afsnittene frem? Afsavn og familieforhold, folk der ikke kan finde deres egne grænser. Som i Omsorgsdage skriver forfatteren fuldstændigt fantastisk karakterer frem, der er på kanten af systemet med så vild en finesse. Jeg kunne se og dufte alle miljøer og årstider, og det er et personligt kriterium for, hvornår en bog er rigtig god. Rigtig god.