Filosofiens historie er en længere historie. Fra Thales´ udsagn ´alt er vand´ i det 6.årh.fvt. til Habermas´ forsvar for en kritisk, ´herredømmefri´ fornuft i vor egen tid har den leveret tanker i et omfang, så man både kan blive vis og løbe vild - vinde indsigt og afklaring, såvel som komme i tvivl og føle sig desorienteret..
Skal der ´tænkes om igen´, må man vide i forhold til hvad, dvs. kende til fortidens fejlskud og vidtløftigheder. Filosofisk set bliver man faktisk kun ´klog af skade´, så af og til må vi tilbage til de gamle grækere for at fange og følge de tankespor, der for alvor leder frem til os selv.
Det er mere eller mindre et filosofisk opslagsværk med nogle af de største tænkere gennem tiden. Thielst formår at formulere sig på sådan en vis, at selv de dummeste af os kan forstå det sværeste af filosofiske skriblerier. En god begynderbog for dem som har fundet interessen for 'kærlighed til visdom'.