Thit Jensen fortæller med vanlig agitation om ægteskab, selvstændighed, kærlighed og især om kvindens afhængighed af manden i starten af det 20. århundrede. Det er fortællingen om den elendighed og de nedbrydende tendenser, som Thit Jensen ser i mange kærlighedsforhold, skildret igennem kvinden Sarah og hendes ægteskab med en drukkenbolt af en mand. Sarahs rolle i ægteskabet bliver at være en martyr, der må ofre sig selv og sin selvstændighed for manden og hans luner. Samtidsromanen understreger og italesætter nødvendigheden i at befri kvinden fra den passive rolle og afhængigheden, og samtidig er det en protest mod den ægteskabslovgivning, som holder kvinden nede. Det er altså Thit Jensen, når hun virkelig lægger sig ud med sin samtids normer og forventninger!Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.
Maria Kirstine Dorothea Jensen (Thit Jensen) (19 January 1876 – 14 May 1957) was a Danish novelist, but also author of short stories, plays and society-critical articles.
She was the daughter of a veterinarian in Farsø and sister to Danish author Johannes V. Jensen. She was married from 1912–1918 to the painter Gustav Fenger.
She wrote about erotic and social themes and fought for women's rights. In 1917 she founded Københavns Husmoderforening (Copenhagen Housewives Association) and in 1917 De Danske Husmoderforeninger (The Danish Housewives Association) which represented all the local associations in Denmark.[1] In 1924 she founded the "Foreningen for Seksuel Oplysning", the Organization for Sexual Awareness, in which Jonathan Leunbach performed abortions. She was personally against abortion, but felt that women needed to have a choice. She was highly criticized for this belief.
Jensen was awarded the Tagea Brandt Rejselegat in 1935 and with the Holberg Medal in 1940.