Rødovre Blues er en sørgmunter roman om fire forbundne skæbner.
MARGRETHE er hjemmehjælper og træt af pis. Hun er træt af Borgerservice, bureaukrater og buschauffører. Hun har mistet troen på mennesker og har ikke set sin datter i otte år, siden hun skred med fladskærms-tv’et og alle de kontanter, hun kunne finde i lejligheden.
LUKA har endnu en gang snydt med en opgave på Handelshøjskolen og bliver stillet et ultimatum: gå året om eller bliv smidt ud. Luka kommer dem i forkøbet og skrider selv. Men hvor skal han gå hen?
GORAN bestyrer en spillehal ud til en indfaldsvej. Han servicerer de enarmede tyveknægte og alle de gamle, der kommer og kaster mønter i maskinerne. Men Goran er også kriminel og står over for at skulle træffe en afgørende beslutning.
ERIK har mistet sin kone. Og er ved at miste relationen til sin teenagedatter. Han gør hvad han kan for at vinde hende tilbage. Men han tænker ikke længere så klart, og en dag slår det klik.
Alle har de trådt ved siden af, og alle er de opsatte på at genvinde det, de har mistet. Men kan relationer reddes, når de fremstår uigenkaldeligt ødelagte? Og er det overhovedet muligt at få en ny chance i livet?
Fantastiske fortællinger der knytter sig sammen på den fineste måde. Med grovkornet humor og skarpe kanter fortæller Jonas T. Bengtsson om virkelige mennesker og gør det med indsigt og empati. Det er virkelig godt det her. Læs læs læs 🌟🌟🌟
Jonas Bengtsson kan sit forstadsmiljø på fingrene, og i Rødovre Blues sætter han ikke en fod forkert. Fremragende historie om rigtige mennesker som ikke har fået noget foræret og som derfor må gøre alt selv. Det koster på alle måder.
Fabelagtigt god! Margrethe, Luka og alle de andre vandrer rundt i en hverdag fyldt med vold, svigt, løgn, fortielse, kriminalitet og alskens ulyksagligheder, men samtidig bevæger de sig også i et kærlighedsfyldt og positivt opportunistisk rum, hvor problemer løses, muligheder afprøves og stædig vedholdenhed er et nøgleord.
Fortællingen er på én gang trist, opløftende og fyldt med sort, sort humor. Bogens dramaturgi er meget klassisk med intro, konfliktoptrapning etc., men Bengtson formår at både fænge og fange med karakterer, sprog, miljø og historie, så læsning er en fryd.
Jonas T. Bengtsson i topform. En vrissen hjemmehjælper (absolut ikke en SOSU-assistent), en omsorgssvigtet dreng, en fordrukken mafiaboss, en forskræmt CBS-elev driver historien frem med harsk socialrealisme. Eskalerende vold og på en måde grotesk humor.
Tænk at en bog med så meget vold, kan være så hyggelig at læse. Det var en fornøjelse.
Man kan ikke lade være med at holde lidt af dem alle sammen. Han formår at skrive de mest bizarre mennesker likeable. Lykkedes med at læse den på min telefon, selvom at jeg hader at læse på telefonen. Så udemærket bog.
I Rødovre Blues møder du hjemmehjælperen Margrethe (hun insisterer på at det hedder det og ikke sosuassistent), hvis datter er narkoman og som er træt af pis og blandt andet assisterer den rige enke, Tove på Østerbro. Du møder afstumpede Erik, der er mafiaboss for en serbisk klan, hvis kone har begået selvmord efter at have fået alle de designermøbler hun kunne ønske sig. Du møder Eriks teenagedatter Mila og hendes fætter, følsomme Luka, der smides ud af sit studie pga. snyd og nu beslutter sig for at blive gangster, som resten af familien. Og du virkelig "møder" dem, for jeg har sjældent læst noget så engagerende som den her kollektivroman, der foregår i et Rødovre, som forfatter Jonas T. Bengtsson, rammer lige i røven - for at bruge et udtryk som sagtens kunne blive brugt i bogen. Den er barsk, den er sjov, den er medrivende og du får næsten med garanti lyst til at den skal fortsætte efter den er slut. Rødovre Blues er en af de sjældne romaner, hvor man tænker at den bør filmatiseres, og samtidig ved man er bogen bare altid vil være bedre.
Rødovre Blues af Jonas T. Bengtsson er en både munter og tragisk fortælling fra Vestegnen med både gode og onde. Ludere og lommetyve og hvad der er værre. Sosu-en Margrethe er rå og vil have noget pis, men rodes voldsomt ind i datterens problemer. Hun bliver påduttet datterens dreng og skal udrede hendes gæld til gangsterne Erik, Goran og Luka. Serberne i byen. Sproget er til tider underfundigt humoristisk, men den generelle tone bliver mere og mere blå, som romanen skrider frem. Der er en del pis og ikke meget sådan rigtigt liv derude i Rødovre. Rødovre blues er en god roman, der på både morsom og tragisk vis viser livet på en form for vrang. Som den gode roman både griner og græder man over menneskets uforstand og ondskab. Hvis der er glæde, er den kortvarigt.
Når man ikke kan bære, at en roman slutter, fordi man kommer til at savne personerne, så har forfatteren virkelig gjort det godt! ALLE karaktererne er vedkommende, levende og ægte mennesker på godt og ondt. Flere af dem var usympatiske for mig, men langsomt ændrede jeg syn på dem. Fremadskridende handling der fik mig til at flyve gennem bogen. Bengtssons bedste roman siden "Et eventyr" efter min mening. Hørt på lydbog, super læst op af Jens Albinus.
Romanen er meget spændende. Fortalt på en suveræn måde. Der er 4 hovedpersoner, hvis liv bliver flettet ind i hinanden på en overraskende måde. Jonas T. Bengtsson formår at holde mig fanget, så jeg sluger den ene side efter den anden. Det foregår i en verden, totalt langt væk fra min. Det er et kriminelt univers.
Selv om det på flere måder er en barsk bog, der beskriver dels det kriminelle miljø og dels en hjemmehjælper der har høj moral men også en mening om det meste, så er det en bog hvor man gerne vil høre mere, og hvor man bevarer troen på det gode ( stort set)