Mischling: En frisørs bekendelser

by Suzanne Brøgger

Mischling – en frisørs bekendelser af Suzanne Brøgger er en kollektivroman, hvor en gruppe modne venner og bekendte samles på det afsidesliggende slot Mischling – En frisørs bekendelser af Suzanne Brøgger er en kollektivroman, hvor en gruppe modne venner og bekendte samles på det afsidesliggende slot Taverney ved Middelhavet for gennem dialoger og fortællinger at reparere den verden, som er ved at bryde sammen omkring dem.

Fortællestafetten begynder i 2019 og finder sted i husets slotsbibliotek. Frisøren Mischling har fået til opgave at samle alle bibliotekets bøger i ét værk og flettegæsternes historier ind i forløbet. Udover den livfulde frisør tæller gæsterne blandt andet hans elskede, den danske skuespillerinde Daphne, der har et mordforsøg på samvittigheden, og deres datter, Minouche, som ikke ved, hvem hendes forældre er.

Skæbnetrådene løber mellem gæsterne på tværs af kontinenter, overbevisninger og livsvilkår.

Modeskribenten Katerina kommer fra New York, og i lighed med den franske sufi-pottemager Shulamith har hun overnaturlige evner. Akrobaten Erika fra San Francisco har overlevet det usandsynlige, mens hendes livsledsager, den britiske venturekapitalist Nathanaël, fordyber sig i akvarelmaleriet sammen med sin russisk-britiske lærerinde Mascha. Filminstruktøren Rahel prøver at overgå Mischling med en grandios roman om sin grandtante, Jazzgrevinden, og der fortælles historier om den franske diplomat Potifar, der dør lykkeligt som libertiner, mens den franske modstandsmand Andriane lever det meste af sit liv som pseudonym. Den vietnamesiske antropolog Condo, den buddhistiske lærer Tjø og tekstilkunstneren Jacqueline mindes alle med ærefrygt.

Men i udkanten af Taverneys park fortælles der også historier. Her skjuler den afrikanske flygtning Adam sig i en campingvogn, hvorfra han noterer sig begivenhederne.

243 pages, Paperback

First published May 6, 2025

About the author

Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Forfatterskabet, der bl.a. søger at bane menneskenes vej ind i erotikkens væsen, afsluttes nu ved forfatterens 70-års fødselsdag, der markeres med både collageværket ”SZ” og en omfattende biografi om Suzanne Brøgger som ung kvinde, ”Krukke”.

Blå bog

Født: 18. november 1944 i København.

Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.

Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.

Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005.

Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.

Reviews

[Daphne]

Skriver under solformørkelsen, føles lidt ligesom omslaget. Den her bog har et vidunderligt rygsøjleløst plot og et vidunderligt karaktergalleri, den har noget dejligt pompøst over sin ambition, men den strukturløse ecriture blev lidt for meget for mig må jeg indrømme. Og jeg har nok aldrig sagt noget sådan om fru SZ, jeg elsker altid alt hvad hun gør. Men det de-centraliserede plot trækker efter sigende på Decameron, dog, på grund af dens store samtidighed (som vi godt kan lide!) bliver krydsfeltet IKKE Boccaccio men henfalder nærmere lidt tweet-agtigt, lidt hot-take agtigt. Noget skulle være gjort for at få dybden med. Nogle karakterer interesserer desuden forfatterinden mere end andre, tilfældigvis (?) dem man kan spejle SZs biografi i -- igen, fantastisk, godt, men det fremstår alligevel uintentionelt. Lidt for overraskende, neddumpende? Når det er sagt vil jeg meget gerne debattere med andre af mine medlæsere: gør SZ op med sin urørlige sejrsfuldhed udi hendes ungdom eskapader/overgreb/agens gennem Shulamiths historie? Er dette den mest stolte/avancerede/spændende genskrivning af den ellers så velkendte historie om SZs libertine ungdom? Eller skal jeg læse den igen?

[Peter · Rating 3 out of 5]

Jeg har i en årrække forsømt at læse Suzanne Brøgger, så det var lidt af en mundfuld, at kaste sig over hendes seneste bog. Brøgger har skrevet og læst så meget, at hun er i en klasse for sig, og i den klasse “skriver hun også”. Det vil - i hvert fald i denne bog sige - at hun skriver lidt som Joyce og Woolf - altså på en måde, der meget minder om stream of consciousness. Meget lærd og med en fantastisk “spændvidde”, så teksten hele tiden garneres med citater og henvisning fra klassisk litteratur og de store tænkers værker. Selve handlingen fortaber sig lidt i dette fantastiske tankespind, og jeg ville da også være slemt på s……. hvis jeg blev bedt om at give et referat af “Mischling - en frisørs bekendelser”. Altså noget med nogle mennesker, der samles på et slot i Sydfrankrig - æh, eller også er de der allerede, eller måske når de aldrig frem…. Nå, men ikke vigtig for fortællingen, der lægges i munden på en bibliotekar, der arbejder på slottet som frisør, men hvis egentlige opgave er, at omskrive de 1000 litterære værker i slottets bibliotek til bare en bog. Når jeg trods det lidt flimrende billede alligevel er pænt begejstret for Brøggers bog, så er det naturligvis fordi, at kun Brøgger kan fabulere så grænseløst og alligevel så stringent. Vi “rammer” alle verdensdele, historiske perioder, folkeslag og religioner. Alle får de et par ord med på vejen, og hvis jeg var lidt smartere i hovedet, ville jeg nok også kunne se “den røde tråd”. Men det kan jeg ikke - blot fornemme den, og - som man siger på nudansk - det kan også noget.

[Tobias]

Ikke min kop te, men har alligevel svært ved at se bogens eventuelle generelle styrker eller interessante elementer, som andre læsere måske kan lide. Jeg forestiller mig lidt, at man vil kunne lide denne her bog, hvis man enten 1) er Suzanne Brøgger eller 2) stort set er ligesom en af bogens personer/passer ind i deres åndelige sfære, om end jeg har svært ved selv at fornemme denne helt præcist udover de åbenlyse højkulturelle og litterært vellæste og intellektuelle og modebevidste og succesfulde og velbevandrede/rejseglade og erfarne (gamle mennesker) personlighedstræk, der går igen.

Lagde den fra mig ca. 200 sider inde; for mig er bogen blot en samling af kortfattede, overfladiske referencer til små happenings eller sammenhænge/relationer i/iblandt de forskellige personers liv. Der er ingen klassisk handling, hvilket ikke i sig selv er et problem, men alternativet er heller ikke en interessant stream-of-consciousness. Det er bare kringlede referencer (nogle til virkelighedens litteratur, andre blot i bogens fiktive verden karaktererne iblandt), som forekommer mig ligegyldige, fordi det er det eneste, der foregår, med undtagelse af de få sider om Adam Mamadous blog. Man kan nemt blive forvirret af både denne grund og af den generelle prosa, fordi jeg fandt både, at mange sætninger i grammatisk forstand kan forstås tvetydigt (hvilket gør det endnu mere upræcist i det specifikke referencer/scenarier, hvem eller hvad der tales om), og at så utroligt mange sætninger og endda hele kapitler føles fuldt ud ligegyldige og blot overfladiske indskydelser, sådan bare for sjov? Det er en evig strøm af blanke erklæringer; f.eks. en tåget beskrivelse af relationer, som ikke går i dybden med nogen af dets personer, men blot måske nævner profession og lidt om identitet eller rejseerfaringer. Jeg føler, at bogen lider pga. en mangel på kronologiske indblik og handlingsforløb om personerne, fordi fortællingerne føles utroligt rodede og uden nogen substans, idet emnerne berøres så kort/tyndt/tørt, før der hoppes videre.
Hvis der er nogen, der har læst den til ende, og forstår hvad jeg mener, og selv føler, at bogen opleves anderledes, hvis den læses færdig (eller bare godt kan lide bogen), vil jeg meget gerne høre om din læseoplevelse, fordi bogen forekom mig så perifær, forvirrende og meningsløs!