Månebarn

Familien #2

by Morten Pape

Morten skal netop til at romandebutere med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han efter et kærestebrud må flytte hjem til sin Bedste og bo på hendes sofa. I løbet af nogle anspændte måneder ændrer Mortens liv sig dramatisk, da romanen modtager begejstrede anmeldelser og Bogforums Debutantpris – men også møder vrede og udstødelse fra dele af hans mors familie. Mens Morten bor og lever med sin Bedste, indvier hun ham en aften i en hemmelighed, som han mange år senere fortæller videre til sin egen mor. Det resulterer i, at moren selv må bekende en skamfuld hændelse i fortiden, der får Morten til at dykke ned i sin mors og Bedstes livsfortælling, hvor fysisk og psykisk vold i barndomshjemmet nær havde kostet dem begge livet.

Månebarn er anden roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorie. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut, Planen.

Genres: Scandinavian Literature

544 pages, Paperback

First published October 28, 2025

Reviews

[Lisbeth]

Giv nu den mand “De gyldne Laurbær” hold da op en hård bog, men hvor kan han skrive så det gør helt ondt

[Frida]

puha, den gjorde lidt ondt til tider - på den bedste måde 🙌

[Anne]

Av hjerte 💔 En bog fuld af smerte og kærlighed.

[Morten Christensen]

*3.5

[Sproghammeren (Christina)]

Jeg er generelt meget begejstret for hele Morten Papes forfatterskab, og denne lagde også virkelig godt ud i 1. og til dels 2. del, var jeg virkelig grebet.
Men så tabte den momentum for mig, og jeg blev træt af den meget monotone og ensformige handling, selvom sproget var fantastisk hele vejen. Den mand kan sat.. skrive nuancer og billeder frem!

[Helle Pedersen]

Jeg synes, Morten Pape skriver så dejligt. Mere end at jeg har læst en historie, føler jeg, at jeg har har læst en hyldest til 3 vigtige kvinder i Mortens liv. Bedste, mor og ekskæreste.

[Søren Nielsen]

Årets mest imødesete roman. Årets største læseoplevelse.

[Jan Kruse]

Meget skuffende roman. Ingen sammenhæng og masser af død og sygdom. Virkelig deprimerende læsning.

[Nikoline Qvortrup]

4.5🌟

[Nina Stenvang]

Uforløst. Han skriver fantastisk, men der ikke en udvikling.
Kom ca halvvejs

[Pia Rosenkilde]

Månebarn af Morten Pape ~

Morten skriver jo bare godt og den her har en lidt ny måde at lave samtaler på, som jeg ret godt kunne lide. Det er Mortens mor den handler om denne gang og hvor den kommer godt omkring hendes opvækst med en far, man bliver rasende på gennem siderne, kommer den til at handle mere om Morten selv end moren, men det gør nu ikke mig noget. Vi får et virkeligt fint indblik i, hvordan det er at blive succesforfatter, mens det hele egentligt sejler lidt ift bopæl, forhold og familiens syn på at skrive om selvsamme.

Den kommer omkring det at miste nære og kære og også om depression og selvmordsforsøg igennem generationer. Trods de store tematikker har den en let tone og bed sig heller ikke lige så gevaldigt fast som den første, men altså, det er jo også næsten umuligt.

Tak for Morten. En vigtig samtidsstemme og han formår igennem det hele at male et kærlighedsportræt af Amager og det hylder jeg.

#månebarn #mortenpape

[Kurt Thybo]

Morten Pape: Månebarn er på ingen måde en morsom eller hyggelig roman. Morten er nået til at skrive om sin mors familie. Som i farens familie handler det om svigt og dysfunktionalitet. Hertil er der også en del både fysisk og psykisk vold. Morfar banker mormor og nedgør systematisk Mortens mor. Det er opskriften på grundlaget for Mortens tre romaner, Planen, Nøglebarn og nu Månebarn. Månebarn opfatter jeg som en svagere del af forfatterskabet. Bogen kommer ikke meget ud af stedet. Bogstaveligt på Amager og morens liv, der kører i trummerum og som koster hende flere depressionsperioder; voldsomme. Morten har fået succes med den første roman, men han kan knapt nyde succesen, da morens fars del af familiens hader bogen og sender dødstrusler til forfatteren. Det er skrappe sager, der er på spil.

[Bente Reggelsen]

Morten Pape skriver denne gang sin familie historie med fokus på sin mor og sin Bedste, som han har et nært forhold til. Han udviser stor respekt om de to personers liv, og han indvies i Bedstes hemmelighed, som han først røber til sin mor mange år senere. Derved betror moderen ham hendes egen skamfulde hændelse fra fortiden. Barsk læsning, strøget med et gran humor. Særdeles velskrevet, kan varmt anbefales for læsere, der er til socialrealisme.

[Kasper Keller]

“Udenfor igen. Himlen er en glødende brændeovn, flammer og ildspruttende lava. Et helvedes postyr på cykelturen hjem. Kontrasten til den tidligste morgens svimlende tomhed er noget nær ubærlig. Alle kan rende hende. En perfekt verden er en affolket verden, stressende er det at skulle dele den med andres puls.”

[Olivia]

Det er en god bog som er en stærk forsættelse af hans serie, den er rå og fortæller om arvelig udfordringer og hvilke konsekvenser det har. Den var dog lidt lang nogle af steder, men hen imod slutning blev den virkelig fængende. Kan klart anbefale hans værker, Mortens skrive stil er realistisk og ærlig.

[Sandra W.]

For dælen hvor kan Morten bare skrive.
Og slutningen er bare så fuldendt, wow.

[Pernille Kok]

hjerteskærende

[Judith]

4.5

[Selma Ærenlund]

100 sider for lang - ellers fantastisk bog

[Channie]

Av ❤️‍🩹
Virkelig rørende og veludført

[Søren Johansen]

Pape skriver fremragende, men Månebarn flyder ikke ikke lige så let som de øvrige romaner.

[Marianne N]

Lydbog
På en måde alt for lang til lydbog, og jeg missede også mere end en pointe.
Men som sædvanlig velskrevet og følelse. Af at være der selv.
Handler om Mortens mors familie- primært

[Aisha]

Forfaen altså, meget rørende og helt fantastisk bog. Tak!

[Carina Dahl]

Endnu en hjerteskærende fantastisk roman fra Morten Pape.

[Jeppe Jalsøe]

Very tough read. Don’t read if suicidal or feeling down

[Jørgen Pedersen]

Meget god og vedkommende roman. Den er lige så god som er andre to bøger i “serien” : Planen og Nøglebarn

Kan anbefales

[Kirsten Degn]

Den bedste af Papes bøger - på trods af at den er barsk synes jeg den rummer så meget kærlighed og empati ❤️

[Marina]

“Barndom var tid, der ikke betyder noget, før det blev for sent. Ikke før man i samlet flok bærer sin barndom ud af kirken i en forseglet kiste, og først dér forstår betydningen af, at sådan må det ende.” 🤍