Det nye makkerpar Agnes Hillstrøm og Thor Belling får deres første cold case, da et mumificeret lig af en mand findes i et gammelt hus i Helsingør. Opklaringen er vanskelig, selv for de to garvede efterforskere, og da det viser sig, at mumien har ligget i kælderen i mere end fyrre år, må de grave langt tilbage i tiden for at forstå, hvorfor mumien, de kalder Farao, døde.
De ansvarlige drabsmænd er formentlig gamle nu, men hvis nogle af dem stadig trækker vejret, kan de regne med at få besøg.
er er en overlegen ro over fortællingen om Belling og Hillstrøm. Ligesom der var over mange af bøgerne om Hviid og Belling. Mand og kone. Jeg savnede Anita lidt i bind 1, men i denne toer er hun med. Hun får et nyt job, hvor hun skal være med til at gøre livet lettere for sådan nogle som hende selv. Dem, der er blevet sårede fysisk eller psykisk i tjeneste. Stilen er let og med gode replikker. Det er tydeligt, at forfatteren er glad for sine personer og lever og ånder for dem. Der er humor og en tilbagelænethed som ikke er så almindelig i krimilitteraturen. Mange hovedpersoner har en stressagtig tilgang til opklaringen af forbrydelserne. Både danske og udenlandske. Jeg kender faktisk kun Wisting som også har en rolig tilgang til opklaring. Og så passer det slet ikke med de voldsomme ting, der faktisk sker i romanerne. Mord er der i Farao. Først mumien, der bliver fundet i en kælder. Farao har ligget død i hvert fald siden 1980. efterforskerne er på bar bund. Også da to, der kunne kende til forbrydelsen i sin tid bliver likvideret og ligeledes en ung mand. Tre dødsfald. Hvem har ryddet op? Kun et enkelt vidne afslører forbryderne. Men det er nok for Belling og Hillstrøm. Dansk krimi af den allerfineste aftapning.
Det er en gåde at Lars Kjædegaard er så overset og relativt ukendt. Han skriver lysår bedre end Egholm, Blædel, Theils osv. Fantastisk letløbende dialoger. Og så er han morsom. Læs ham!