Knivskarpe, brillante, provokerende og tankeudfordrende essays fra stjerneforfatteren Knausgård.
Kødets ingeniører består af en række essays, som har været bragt i førende aviser og tidsskrifter verden over fra 2018-2024, men først nu er samlet i bogform.
Når Knausgård skriver om kunst og om romanen, er det med et svimlende nærvær, en sans for detaljen, der ubesværet og inspireret stiller de mest grundlæggende spørgsmål om kunst og eksistens på nye måder. Om hans eget arbejde som forfatter og om andre kunstneres værker, fx Gustave Flauberts roman Madame Bovary og Terje Vesaas Fuglene.
Men ikke mindst flyver Knausgård altid højt og skriver tæt på tilværelsen, om naturen, for eksempel om græsset, om træerne, om insekterne. Derfra til træerne i kunsten hos en maler som svenske Mamma Andersson. Videre til de største spørgsmål, om sjælen, om døden, om muligheden for evigt liv, om kunstig intelligens og om tallenes plads i naturen.
Og som al stor essaykunst inspirerer Kødets ingeniører læseren til selv at tænke videre.
Nominated to the 2004 Nordic Council’s Literature Prize & awarded the 2004 Norwegian Critics’ Prize.
Karl Ove Knausgård (b. 1968) made his literary debut in 1998 with the widely acclaimed novel Out of the World, which was a great critical and commercial success and won him, as the first debut novel ever, The Norwegian Critics' Prize. He then went on to write six autobiographical novels, titled My Struggle (Min Kamp), which have become a publication phenomenon in his native Norway as well as the world over.
Da jeg stod nede i boghandleren med den her uafkastelige bogkøbertrang, faldt jeg over Knausgårds nye essaysamling. Min hånd kom til at røre ved den, og det blev umuligt at lægge den fra mig. Jeg købte den sammen med Jonas Eikas nye roman, begge til (🥺) 350,-. Så hjem med mig og fortære den nådesløst dyre essaysamling! Men i virkeligheden er det her ikke en essaysamling. Kødets ingeniører er en slags støvsuger, der har tilnærmet sig alle tænkelige tekster, som Karl Ove Knausgård over de sidste seks år har haft mulighed for at udgive.
Ved nærmere inspektion står der heller ikke "essaysamling" nogen steder på bogen, men alligevel: 350,-!!! Bogen er max 100 kroner værd. De færreste af teksterne kan stå selvstændigt eller blot som del af en tekstsamling: - "Hvorfor romanen er vigtig": Et svævende, åbenlyst og umodigt foredrag med for mange nedslag, som ikke kommer særlig mange vegne hen. (2/5) - "Kødets ingeniører": Et okay essay. Af den slags, der er hyggeligt at læse i avisen sammen med så meget andet. Læs det fx online i Weekendavisen. (3/5) - "Træer og heste i det tabte paradis" : Undersøgelse af Mama Andersson-værker, oprindelig trykt i en bog om hende. Står rimelig trist uden billedmateriale. Bringer ikke billederne frem i virkeligheden. (2/5) - "Virkelighedsvariationer": Et udemærket forord til Madame Bovary, men ikke andet end et forord. Mangler en roman at læne sig op ad. (2/5) - "Som sælen i vandet": Knausgård fangirler over nogle fotografier. Kan ikke se pointen i at trykke det andre steder i den bog om fotografierne, det er tiltænkt. (2/5) - "Fuglenes land": Udemærket kort essay om fugle. (3/5) - "Den store længsel" : En virkelig god analyse af romanen Fuglene. (4/5) - "Tübingen-forelæsningerne": Fabulerende, uigennemtænkt. Læses som en tekst, hvor man ikke har turdet skrive noget om, men bare fortsætte indtil det er langt nok. Knausgård har ikke evner som forelæser. (1/5) - "Rusland, oktober 2017": Okay, vi er tilbage i den fremragende Knausgård. En meget velskrevet reportage om livet i Rusland. Men hvorfor ingen titel? Dovent ikke at gøre noget ud af teksten til denne bog. (4/5) - "Varberg, 2023": En ligegyldig takketale. (1/5) - "Frankfurt, 2019": Som forelæsningerne og den første tekst i samlingen, nærmest improviseret og uredigeret.
Liker egt knausgård best som essayist, spesielt hans selvbiografiske/journalistiske essay. Det 120 siders lange essayet om hans reise gjennom russland var en fryd å lese. Takketalene, derimot, føles litt presset inn. De er gode, men de passer de liksom ikke helt inn. De er situert inn i en kontekst som ikke er tilstedeværende i boken, noe som for meg får dem til å virke malplassert.
Essayistiske tekster samlet fra 2017-2023. En hel del handler om litteraturens væsen og position, og Knausgård er altid interessant i sine tankeprocesser. Bedste læseoplevelse er dog den store reportage fra Rusland i 2017, der stammer fra New York Times Magazine. Her får man et indblik både i Ruslands blodige historie og det moderne post Putin. Det er altså fra før krigen i Ukraine og egentlig meget lidt opløftende.
Essaysamling. My forskjellig. Masse interessant. D eneste fellestrekket mellom essayan e at d e Knausgård. Æ forstår egt ikke koffor han e så bra. Etter Min Kamp 1 tenkt æ at d bare va prosjektet som va interessant, men etter den her har æ skjønt at d må vær nåkka me kosn han skriv på. Men d også e litt vanskelig å tru…
Kødets ingeniører er den seneste essaysamling med Knausfars tekster. Og den holder. Han er nemlig en benådet analytiker. Når han kaster sig over Mama Anderssons kunst, Madame Bovary eller Tarjei Vesaas’ Fuglene, er det altid åbnende og udvidende.
Nogle gange kan det næsten virke banalt, det han skriver, men han formår at gøre det banale alvorligt. Han giver den umiddelbare begejstring over et værk sin egen vægt. Samtidig udvider han hele tiden analysen med flere perspektiver, med evnen til at se endnu flere vinkler.
Og det bedste af det hele er, at han kun meget sjældent forfalder til at lyde intellektuel. Det er ganske enkelt at følge med. Det er klare helsætninger. Det er klar argumentation – om det mest dunkle og vage; kunst og litteratur.
Der er dog en forelæsningsrække, der er gengivet i romanen, der må have skuffet enkelte af tilhørerne oprindeligt. Den er simpelthen for lang og cirklende – for retningsløs til at retfærdiggøre sin længde. Det betyder ikke, at der ikke er gode og væsentlige indsigter i forelæsningerne – der er bare for meget fyld og for lidt fokus.
Derudover er der flere små sprækker og perspektiver, der kan give forståelsesrammer til Morgenstjerne-bøgerne. Hvis man er faldet i den store gryde med Knausgård, vil det føles svært at undvære disse små dirke til mysterierne.
Læs den for Knausgårds evne til at lirke tekster og billeder op. Det er her han stråler mest i denne ombæring.