Ragna stirrer på bygningen, splittet mellem forundring og vantro. Et fyrtårn i en skov?
Da Ragna Eldurmani arver skødet til Elms Bavn – et mystisk sted dybt i en utilgængelig norsk skov – åbner hun døren til en verden, hun ikke anede fandtes. En verden af formskiftere, ældgamle bålritualer og fyrvogtere, der vogter den blå måneild. Mørke kræfter ulmer under trærødderne og Ragna opdager, at hun måske selv er brikken i en kamp, der har ventet i århundreder på at begynde igen.
Istvan Corvinus, snigskytte i den hemmelige Sankt Hubert- Orden, er på jagt. Hans mål: at opspore og udrydde alle skiftere. Han er på sporet af et af deres gamle bavnetempler, som måske stadig er aktivt?
Aslak Vagari, den sidste af sin klan, har svoret en bloded. Han vil genvinde sin tabte evne til at skifte form. I sin besiddelse har han en genstand, så kraftfuld, at den kan ændre skæbner – måske endda redde ham, når månen igen brænder på jorden.
Er du vild en fed worldbuilding, plot og eventyrlige karakterer. Mystisk og nervepirrende, betagende og uhyggelig på samme tid. Jeg fik virkelig Indiana Jones vibes og var helt forgabt i historien hele vejen, den har flere fortællere og dermed synsvinkler og en spændende dynamik. En medrivende nytænkende og lidt dyster fortælling, fuld af hemmeligheder, eventyrlige væsner, som formskiftere og andre skovfolk, der er ritualer, magi, mørke kræfter, jægere og selvfølgelig er der masser af plottwist. Meget velkomponeret, samtidig har den kant og så er det super interessant at den foregår i 1930’erne i Danmark og Norge. Den slutter på en cliffhanger, så nu venter jeg i spænding på mere. Den får de varmeste anbefalinger.
Elms Bavn er velskrevet, stemningsfuld, medrivende og magisk. Den er fuld af hemmeligheder, myter, sagn, gamle ritualer, magiske væsner, mystik og et ulmende mørke der lægger sig som et ekstra lag over historien. Jeg ved ikke, hvem man kan stole på eller hvor historien vil føre mig hen, der bygges langsomt op og jeg kan mærke både intensitet og spændingskurven stige i takt med mit hjerteslag.
Anne Spanget skriver fuldstændig fantastisk, de smukke og sansefulde beskrivelser tager næsten vejret fra mig, jeg er tryllebundet af historien og glemmer alt omkring mig. Jeg har store forventninger til den her serie, jeg tror det bliver mørkt, magisk og kommer til at fortære mig - det her er er kun begyndelsen…✨
Man bliver hurtigt opslugt at mystikken og hemmelighederne i denne fantasy-roman, men mest af alt drages jeg af karaktererne, som er helt utroligt godt beskrevet. De bliver meget levende og man følger deres motivation og mål, med stor interesse! Jeg har min favorit og glæder mig til at se hvad der sker med ham i bog 2!
Et gammelt, faldefærdigt fyrtårn dybt inde i en glemt skov tiltrækker sig pludselig opmærksomhed. En gammel orden, magiske evner og kampen for overlevelse går i gang.
Hvem eller hvad er Eldurmani og hvilken rolle spiller den unge pige Ragna i det hele?
Elms Bavn er første bind i en ny fantasyserie om ældgamle kræfter, klaner, traditioner, nedarvet ansvar og lidt om kærlighed og tætte bånd. Verden er sort/hvid med klare grænser mellem godt og ondt. Men er der plads til nuancer?
Settingen er Danmark og Norge i starten af 1930’erne, hvor onde kræfter spreder sig gennem Europa og helt andre kampe også er på spil, blot i det skjulte.
Anne Spanget-Larsen har skrevet en virkelig spændende historie, hvor vi fra første side bliver suget med ind i universet. Det er imponerende worldbuilding, hvor naturen mødes med civilisationen og magien lever i bedste velgående. Eneste minus: Det er første bind og resten af serien er ikke skrevet endnu. Og naturligvis slutter bogen midt i handlingen, hvor det hele for alvor går i gang. Ventetiden på næste bind er alt for lang!
Der står et ældgammelt fyrtårn midt ude i den allerdybeste og allerældste den af de skandinaviske skove. "Havet", som omgiver det, er ikke af vand men af træer. Hvad skal det der? Hvem advarer det imod hvad? Den grundpræmis pirrede virkelig min nysgerrighed, da jeg åbnede bogen! Men til en start er det andre spørgsmål, som trænger sig på: Hvad skete der med Ragnas mor? Og hendes morfar? Hvad er det for en ejendom, som Ragna arver midt ude i den Norsk/Svenske (det er i praksis uden betydning der) skov? Og hvad er "Måneild"? I løbet af bogen følger vi 3 forskellige personer, med Ragna (en ung tomboy af en lettere utilpasset kvinde) som hovedperson. De er alle 3 på vej mod fyrtårnet og til tider føles det som en film, hvor der krydsklippes imellem dem, hvilket er meget effektivt: Det driver virkelig handlingen frem, at man får så forskellige perspektiver på rejsen, men også verdensbilledet. I begyndelsen var jeg dog lidt skeptisk i forhold til handlingstidspunktet:En fantasy, der foregår i 1930'erne? "Det er da anderledes", tænkte jeg. Og det var det! I al fald så længe vi stadig er "i civilisationen", hvor nyheder fra verden (der er ved at ske alt muligt uhyggeligt nede i Tyskland) og mekaniske genstande slår tonen an i worldbuilding'en. Men efterhånden som bogen skrider frem, dukker vi længere og længere ned i de dybe (ur-)skove - bogstaveligt talt. Og her er meget anderledes. Ikke bare hvad angår natur, men også andre... væsener og den civilisation, som holder til der. Jeg har hygget mig meget med, hvordan man som læser et stykke af vejen er i tvivl om man fortolker noget naturligt som fantastisk eller ej, mens Ragna strider sig frem imod hendes arv. Men efterhånden er der ikke noget at rafle om: Der foregår virkelig ting her, som vi troede var folkesagn! Og så pirrer det på voldsomste vis min nysgerrighed, at forfatteren antyder, at der har fundet mystiske ting sted "under radaren" altid. Som i "siden tidernes morgen". Vi Mugglere opdager det bare aldrig... Der står et fyrtårn ude i skoven. Da bogen slutter, (på en voldsom cliffhanger, som fik mig til at råbe af en af figurerne), sidder man med endnu spørgsmål: Hvilke konsekvenser har det, at det ikke længere virker? Og kan det fikses? DET glæder jeg mig til at finde ud af i fortsættelsen!
This entire review has been hidden because of spoilers.
Er du til spændende fantasy , så må du ikke gå glip af Anne Spanget - Larsens nye bog
Elvs Bavn , som er første bog i serien Fyrvogterne fra forlaget Krabat .
Det er ingen hemmelighed , at jeg er vild med Annes skrivestil og hendes evne til at bygge fede universer op , som vi tydeligt kunne se i både Askenfjeld og Vildtmaner.
Denne bog er i en lidt mørkere stil , men Wow for en fed worldbuilding igen. Der er masser af spænding , mystik , gamle sagn , fede væsner og nervepirrende handling ,som får dig til at vende side efter side
Samtidig med at Annes skrivestil er fyldt med det smukkeste billedlige sprog , som virkelig får dig til at hoppe lige i bogens handling . For du kan se det hele for dig , imens du læser .
Bogens handling foregår i 1930-1940 erne i Norge og Danmark , og det er ikke tidsalder , vi ser så tit i fantasy bøger. Men det fungerer bare helt vildt fedt i denne bog , Anne får virkelig skabt et unikt og spændende univers, som åbner sig op for os imens vi læser om Ragna , Istvan og Astlak .
De er 3 vidt forskellige karakterer , som hver især giver noget fedt til historien .
Det at vi følger historien fra flere vinkler kan nogen gange blive forvirrende , men i denne bog gør det ikke . Jeg synes derimod , vi får et bredere syn på worldbuildingen ,og vi kommer til at forstå alle 3 karakterer mere .
Jeg er enormt spændt på at læse videre i serien , for sikke en cliffhanger slutning .
Den får min varmeste anbefaling . Det her er virkelig en fed start på en spændende fantasy serie , som jeg ikke kunne få nok af .
Til slut vil jeg lige runde af med at sige , at den har den smukkeste forside , som bare emmer af magi, mystisk og som virkelig rammer i bogens handling .
Dette er en virkelig spændende Dansk fantasy som bliver starten på en skøn serie om formskiftere, fyrvogtere, drama, hemmeligheder, jægere, mystiske forsvindinger og ældgamle bålritualer. Og et mystisk fyrtårn ude midt i en mørk skov som for mange år siden vogtede over en blå måneild. En måneild som har været forsvundet længe men som måske vil se dagens lys igen. Hvis det da kan lykkedes for den sidste fyrvogter at få den tændt. Men fjenden er tæt på og ikke alle der engang var tilknyttet ilden ønsker at den skal vende tilbage. For det kan både skabe godt og skidt med sig. Så vil det være prisen værd at lade en fyrvogter vende tilbage til deres skov?