En rockstjernes bekendelser: fortællingen om DAD-trommeslager Laust Sonne og skuespiller Maria Erwolters kamp for kærligheden gennem et misbrug af kokain og alkohol.
Laust Sonne er trommeslager i Danmarks største rockband DAD og gift med skuespiller Maria Erwolter. I årevis har parret holdt på en hemmelighed: Laust er narkoman og alkoholiker, og det har han været, siden han var ung.
I Laust og Maria fortæller de for første gang om at kæmpe for kærligheden gennem et ægteskab, hvor kokain og alkohol, løgne og bedrag ødelægger deres liv. De er to mennesker, der vil have hinanden, men deres forhold sættes på prøve af misbruget og en umættelig higen efter anerkendelse og succes.
Laust og Maria er en rockstjernes bekendelser om vilde fester, kvinder og kokain. Det er historien om en hustru, der år efter år kæmper for at få sin mand til at holde op, mens hun skjuler sandheden for omverdenen for at få forholdet og sit liv til at se perfekt ud.
Lausts nedtur bliver altopslugende, og Maria, ude af stand til at vriste stofferne fra ham, indser for sent sin egen rolle og sit ansvar som medmisbruger. Først da Laust kommer til sig selv på den lukkede afdeling, erkender han den dødsensfarlige alvor og tager sammen med Maria kampen op for at redde sit liv og parrets kærlighed.
Overraskende ærlig, men alligevel føler jeg ikke, jeg kommer HELT under huden på dem. Laust fylder 100% bogen, og er omdrejningspunkt for hele romanen. Jeg savnede mere af Marias egne oplevelser, HVORFOR blev hun, hvilke mønstre og traumer har hun. Hvem er hun? Alt var Laust og hans misbrug og deres reaktioner på dette. Derudover endte bogen lidt for hurtigt i: barndomstraume, som en årsagsforklaring på hans misbrug. Savnede lidt mere refleksion og ansvarstagen.
Jeg lyttede til bogen, som de selv har indtalt. Deres stemmer var behagelige og den personlige indlæsning bidrag med en særlig ærlighed. Selv har jeg ikke haft misbrug af alkohol og stoffer inde på livet, men flere af deres erkendelser om usunde mønstre og trickers, kunne jeg nikke genkendende til.
Når det er sagt, så er bogen ikke stor litteratur. Mest af alt minder den mig om et langt afsnit af ens yndlingspodcast. Heldigvis er bogen ikke lang, for da tror jeg, at netop kvaliteten ville have påvirket min oplevelse af bogen i en negativt retning.
Laust og Maria er rundhåndede med deres erfaringer, og jeg tænker at bogen forhåbentlig kan give andre i samme situation noget af den hjælp de selv mødte undervejs - hjælpen ved genkendelse. Alligevel sidder jeg med en følelse af, at bogen mangler dybde. Jeg savner at refleksionerne bliver uddybet yderligere, at de blivet pillet som et løg. Fx fortæller Laust på et tidspunkt om en episode, hvor han skal sætter sit misbrug over sin familie. Den blotte episode får det til at krympe i mig og samtidigt kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvad der lå bagved? Hvad var hans refleksioner i øjeblikket, hvordan kunne han retfærdiggøre hans handlinger, hvad med dagen efter havde han moralske tømmermænd?
Fortællingen er i høj grad centreret omkring Laust, selvom Maria også deler ud af sine oplevelser. Men også her savner jeg dybde. Hvad gjorde at hun blev? (Kærlighed, I know, men hvorfor og hvordan? Er der også afhænighed her?) Hvordan kom hendes rolle som medmisbruger til udtryk? Og hvad med nu, er der også moralske tømmermænd her?
Jeg tænker, at havde man lavet bogen i et samarbejde med en journalist, kunne denne have bidraget med en dybde, en insisteren på at blive i nogle af situationerne, eller måske afslutningsvist have genbesøgt nogle af oplevelserne og handlingerne med et nyt perspektiv? Men i et sådan samarbejde ville de selvfølgelig også have mistet en grad af kontrollen over narrativet.
Alt i alt er bogen fin og bidrager med en god indsigt i et for mit vedkommende ukendt land. Lydbogen kan særligt anbefales, fordi den bidrager med en følelse af ærlighed. En bog man fint kan have i ørerne, mens man maler et hus eller ordner sit vasketøj.
Det er en ærlig og brutal fortælling om kærlighed, addiction, løgn, fest, VIP-miljø, og alle de følelser, der er forbundet med at være kærester, når stofferne komplet overtager.
Forløbet skildres fra Maria og Laust første møde, forelskelsen, løgnene, koncerterne, utroskabet, stofferne og alkohol. Til den komplette deroute og vejen tilbage igen.
Bogen fangede mig fra første side og historien fortælles som en samtale og erindring fra deres liv. Først hvordan det opleves fra Marias side og herefter hvordan Laust opfattede det. Højdepunktet - og det er tarveligt at skrive - var Laust oplevelse af sin stofpsykose. Det var meget ægte at opleve mødet med noget større. Og at han slet ikke var klar over, hvad der var virkeligt.
Det overrasker mig, hvor almindeligt det er at tage stoffer. 'Så tager man lige to streger for at kvikke hjernen op'...
This entire review has been hidden because of spoilers.
Laust og Maria er en ærlig fortælling om hvad misbrug gør ved mennesker. Men også en fortælling der vidner om at kærlighed, hvis den er stærk nok, kan overvinde alt!
Noko så uvanleg som par-biografi om å vere rusavhengig og pårøyrande. Laust Sonne er trommeslagar i mitt favorittband, så denne var det veldig fint å lese.