Lasse er efter mange års kamp ankommet til et liv i den øvre middelklasse. Han har sin egen psykologpraksis, er i et langvarigt forhold med sin kæreste, Emil, og de bor i en ejerlejlighed ved vandet. For første gang nogensinde føler han sig tryg i tilværelsen.
Der er bare et problem. Lasses begær er formet af en opvækst med mandemænd, og han bliver ikke just tændt af den omsorg, som er Emils naturlige kærlighedssprog. Lasse savner vildskab og risiko, men er tilliden imellem dem stærk nok til, at de kan åbne parforholdet? Og hvad med den lille fighter-stemme i Lasses hoved – den der siger: kæmp kun for dig selv?
JEG ER IKKE FÆRDIG MED DIG er en rådvild, humoristisk og ligefrem roman om kærlighed, begær og klassejetlag.
En af de større læse-skuffelser i år, da jeg godt kan lide GB’s andre bøger/digte. Denne var særdeles overfladisk, upersonlig og usjov. Og ovenikøbet sælges den som en ‘roman’ til fuld pris (300kr), selvom de 240 sider med stor skrifttype og margener læses som en novelle på under 100 sider. Føler mig en kende snydt :-)
Jeg er ikke færdig med dig af Glenn Bech ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~
Har speedlæst denne banan af en roman i weekenden og lad mig bare starte med at slå fast, at det er en virkelig god idé, at Glenn besluttede at skrive fiktion også. Han leger selvfølgeligt med det autobiografiske og der er mange ligheder til eget liv, på det ydre, og hvem ved egentligt, hvad der foregår indeni, og det er her, denne roman skinner.
Lasse er psykolog, bor med kæresten i lejlighed med havudsigt og har taget nogle gevaldige trin op ad den sociale stige. Han føler sig dog ikke tilpas og drikker både efter konsultationer og før foredrag og da kæresten foreslår at de åbner forholdet kaster han sig ud i en grænseløs søgen efter, ja, grænser. Glenn skriver virkelig godt, med et nede på jorden øje for detaljer og et greb om læseren, så man er med på siderne, og ikke stiller spørgsmålstegn ved hovedpersonens vilde ridt. Scuse the pun. Ps Glenn; Columbia er et universitet. Colombia er et land.
Wow. Jeg er helt blæst bagover af den her bog. Sproget er så vildt! Det både smukt og brutalt på samme tid. Tempoet er perfekt, og de grafiske sexscener gjorde virkelig noget for historien. De føltes ægte og nødvendige, ikke bare provokerende for provokationens skyld. En af de bedste læseoplevelser, jeg har haft længe 🤩
Glenn Bech har ladet romanfiguren Lasse udleve og overdrive nogle af de sider ved ham selv, som han synes mindre godt om og vil undersøge nærmere. Det fortalte han ved et bogarrangement, jeg var til i går. Han fortalte også, at det ikke har været uden omkostninger at skrive to bøger, som gik så tæt på ham selv og hans opvækst. Derfor en roman denne gang.
Bogen er både velskrevet, grænseoverskridende og underholdende, og jeg synes Bech slipper godt fra romanforfatter-debuten. Den er dog bedst, når han indimellem stadig lader sin vrede skinne igennem.
Glenn Bech har valgt at bevæge sig væk fra sig selv. De tidligere bøger tog udgangspunkt i hans eget liv, men nu flytter han over i fiktionen. Sort of.
Bogen handler nemlig om Lasse. Han er psykolog (ligesom Glenn Bech). Han er bøsse (ligesom Glenn Bech). Han er mønsterbryder fra underklassen (kæmpe Glenn Bech-tjek).
Generelt er ’Jeg er ikke færdig med dig’ lidt for trist til at være sjov og lidt for sjov til at være trist. Der er lidt for meget overgreb, utroskab og alkoholisme til, at det er lattervækkende, når Lasse bliver inviteret med på telttur af overklassebøsse-pseudo-spejdergruppen »Skovdrengene«
Det er ikke så spot-on og vredt, at det ligesom ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ kan fungere som en øjenoperation mod privilegieblindhed.
Til tider indsigtsfuld og tåkrummende sjov, men helt uden den litterære nerve som pregede Glenn Bechs første bøger, Farskibet og Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Lasse kommer fra en mindre ressourcestærk familie, men har landet et voksenliv der byder på en lækker lejlighed ved Amager Strand, og er ovenikøbet blevet kendt psykolog, der inviteres til TV-debatter og til at holde talks rundtomkring i Europa, hvor han enten siger det helt rigtige, eller drikker sig så stiv at han ikke kan gå på scenen. Han har nemlig det problem, at han er sin kæreste utro og drikker vanvittigt meget, hvilket bliver det, der driver romanens plot fremover. I 250 lidt kedeligt og ikke særligt originalt skrevne sider, skal vil altså høre om hvordan denne meget usympatiske og altfor politisk korrekte fyr ikke kan styre sig selv og for det meste ender med at handle selvdestruktivt og selvretfærdigt. Og det er det. Jeg kan ikke helt se, hvordan forfatteren, der åbnet sit forfatterskab med en sindsygt inderlig ransagelse af sin egen hukommelse for at rette det ud som en kritik mod vores samfunds giftige maskulinitet, kan stå inde for det her platte ravl. Det bliver simpelthen for smalt og uengagerende.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Fantastisk tempo! Jeg må dog indrømme, at samfundskritikken godt kunne udfines lidt; det virker til tider lidt for tvunget, i hvert fald i dette format. Sammenligning er måske uretfærdigt men også uundgåeligt og sammenlignet med jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’s manifest-stil er kritikken heri lidt bøvet. Sproget synes jeg til gengæld rigtig godt om; Korsgaardsk-akavethed som jeg kan lide det!
Nu har jeg været på kanal eller skulle man sige analrundtfart, i et homoseksuel åbent forhold.
Vi følger en mønsterbryder der er blevet en populær psykolog. Men i bund og grund er usikker og mangler at kunne hvile i sig selv. Alt det han mangler udføre han virkeligt dårlige vaner, som der er mange af.
De sidste to kapitler i bogen er de bedste og meget fine.
Men hvor er jeg heldig jeg er blevet inviteret ind i et forhold og verden, jeg ellers ikke kender til
Glenn Bech har markeret sig som en forfatter, som skriver med kroppen først. Det selvbiografiske aftryk, hvilket lå så tydeligt i Farskibet, er også til stede i Jeg er ikke færdig med dig. Bogen følger psykologen Lasse, en mand på en klasserejse og nu lever Lasse et stabilt, borgerligt liv, men mærker en understrøm af længsel efter noget vildere. Jeg mærker i min læsning, at figuren er skrevet ud fra Bechs egne erfaringer og følelser. Bach skriver med en råhed og autenticitet i stoffet, som ikke er påtaget. Det giver bogen en særlig nervøs energi. Mange passager føles som bekendelser forklædt som fiktion. Bech lader en fiktiv mand se tilbage på sit ophav, sin drift, sine længsler, og manden prøver at skabe mening i spændet mellem ro og kaos. Det kan være stærkt, når jeg mærker, at der er noget på spil. Problemet er, at bogen sjældent hæver sig over sit eget selvbiografiske grundlag. Den bliver ved med at vende tilbage til de samme temaer: Klasse, selvhad, seksuel drift, psykologiske refleksioner uden at give dem ny form eller dramatik. Lasse bliver mere en position end en karakter, og scenerne fungerer ofte som essays i dialogform snarere end som levende fiktion. Sproget er til tider skarpt og billedrigt, men bliver hurtigt gentagende. Mange indre monologer føles som tankestrømme, der ikke er blevet redigeret ned til det mest slagkraftige. Det giver mig fornemmelsen af at sidde med en dagbog eller en rå notesbog . Det er interessant som dokument, men uforløst som historie. Der er momenter, hvor Bech viser sin styrke. Der er korte øjeblikke af sårbarhed, de præcise iagttagelser af social skam, de sproglige stikpiller til middelklassens ritualer. Men helheden fremstår fragmenteret, som om Bech endnu ikke helt har fundet formen til det stof, han brænder for. Jeg er ikke færdig med dig er ikke en dårlig bog, men en frustrerende læseoplevelse for mig. Bogen balancerer mellem bekendelse og fiktion uden at finde en overbevisende syntese. Resultatet er en bog, der rummer masser af potentiale, men som efterlader mig med følelsen af, at Bech stadig ikke er helt færdig med sin egen fortælling.
Jeg lyttede til denne roman oplæst af Thure Lindhardt, og han gør det så fint. Til gengæld var jeg langtfra blæst bagover af selve romanen. Jeg elskede “ Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, og jeg ved godt, at der er tale om en anden genre i dette tilfælde, men jeg blev simpelthen lidt træt og irriteret over hans nyeste roman. Den vil omkring så mange emner, flere af dem relevante, men det er lidt som om, at de ofte forbliver for uforløste. Jeg mener ikke, at en forfatter nødvendigvis skal komme med løsninger, det er ikke fiktionens opgave, men jeg savner stadig noget. Vores fortæller er svær at holde af, og det greb kan være okay, da han jo netop skal rumme et stort indre kaos, men flere af disse indre kampe virker til tider en smule påtaget fra forfatterens side. Det virker indimellem som om, at der har været en liste af emner, som man resolut har skullet komme omkring, og det får bare ikke romanen til at flyde naturligt. Jeg vil dog give Bech cadeau for til tider ikke at holde tilbage i sine skildringer. Det er dejligt befriende og interessant. Der er meget potentiale i romanen, det er mere udfoldelsen jeg ikke klapper i hænderne af. Jeg tror ikke, at Bech selv helt har kunnet slippe “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, og jeg tror, at det har påvirket hans udførelse af denne roman. Han har haft noget på hjerte, det mærker man klart, men måske romanen ikke var det helt rette format. Jeg ved det ikke.
Jeg er ikke færdig med dig af Glenn Bech • ⭐️⭐️⭐️⭐️ eller burde jeg måske: 🍌🍌🍌🍌
Da jeg endelig kom i gang fik jeg hurtigt slugt den her pageturner af en roman. Og det undrer mig faktisk lidt, at samfundskritiske lidt uempatiske grænsesøgende Lasse, der drikker lidt for meget og mærker lidt for lidt, optrådte som sådan en pageturner-figur for mig, men det gjorde han. Jeg elskede Joeyelementet med den geniale slutning, jeg elskede alle de krøllede genkendelige tanker og et smut bag facaden hos psykologen - som en der har siddet på den anden side mange gange. Jeg elsker at Glenn har kastet sig ud i fiktionens verden (med, lad os kalde det autobiografiske elementer) - og jeg synes virkelig den her roman er velskrevet, kynisk, sjov og smuk på en hverdagslig måde.
Siderne fløj afsted, og det var en fornøjelse at komme med ind i en verden jeg ellers ikke kender. De meget konkrete beskrivelser og nogle steder stream of consciousness-agtige strøtanker var både underholdende, oplysende og lette at følge. Hvilket vel bare eksemplificerer at de moderne mennesker ligner hinanden en del, hvad enten vi så tænker os selv som homo’er, straight, kvinder, mænd, nytilkomne til middelklassen eller opvokset i samme. Jeg var både godt underholdt og føler mig også lidt mere oplyst end før jeg slugte bogen. Og kunne heller ikke lade være med at tænke på referencer som “Kun til navlen” af Linea Maja Ernst undervejs, da det utopiske lejrliv besøges. Det behøver ikke være et kampskrift for at man får sat tankerne i gang.
“Luksusdranker, jeg er fandme en luksusdranker. En snylter på deres værtshus. Gu hører jeg ej hjemme her. Mine lunger, de er rene, I skulle bare vide. Jeg er ikke ligesom jer. Ikke længere, ikke alligevel! Forstår I? Hævet over at sidde her, det er jeg. Højtuddannet! Vil I se min sidste månedsløn?
Der gror hvide buske ud af ørerne på den ældre herre.
”Hallo, er du der?” spørger kvindestemmen. ”Lasse?””
3,5 ⭐️En skildring af, hvordan man kan være så klog og forstående på andres liv, men så lidt på sit eget. Og hvad havde en Glenn Bech roman været uden den underliggende klasse kritik? Jeg havde virkelig glædet mig til denne bog - må dog indrømme, at jeg er lidt skuffet.
Det er vildt frusterende og alligevel vildt befriende at følge så fantastisk frygtelig destruktiv, naiv og halv-autobiografisk en karakter som Lasse. Jeg havde håbet på mere reél handling selvom jeg nok godt vidste, at det ikke er at forvente fra Glenn.
Sjov, men knap så indsigtsfuld og seriøs som tidligere bøger. Personligt gør det mig ikke noget, men hvis man forventer en tung slasker bliver man ikke mæt…