Lysmesse

by Harald Voetmann

I 1144 bliver liget af den 12-årige dreng William fundet i Thorpe-skoven nær Norwich i England. Fem år senere begynder munken Thomas af Monmouth at skabe og udbrede en fortælling om, at drengen var offer for et ritualmord begået af jøderne og derfor burde hædres som en martyr. Pilgrimme strømmer snart til Norwich for at bede ved Williams grav, og Broder Thomas får mere og mere magt i klosteret, mens hadet mod byens jøder vokser.

Lysmesse er en myldrende og uhyggelig fortælling om, hvordan verdens mest sejlivede konspirationsteori blev skabt. En historisk og aktuel roman om magt, fake news, vold og vokslys.

498 pages, ebook

First published May 15, 2025

Reviews

[Rose Kristine · Rating 4 out of 5]

Når den her er god er den fucking god, når den er kedelig er den sgu også ret kedelig. Man kunne nok have skåret 100 sider +/- fra. Men wow stadig virkelig vidunderlig, sjov, klam roman med nogle karakterer som fik mig til at føle alt muligt. Endnu en god bog til munkesulten, som dog efterhånden er ved at blive stillet

[Peter · Rating 3 out of 5]

Pyh “Lysmesse” er en stor og spændende mundfuld, der dog vil rigtig (måske for) meget. Det er svært at følge den “røde tråd”, og mens den enkelte scene emmer af engelsk middelalder, så kan det være svært at bevare det historiske overblik over både perioden og de begivenheder, der senere har været med til at kendetegne landets udvikling i 1500-tallet. Buddet på hvad der lå forud for opgøret med jøderne i England er godt fortalt og iscenesat - og uden tvivl tæt på hvad der egentlig skete, men det er også en vildtvoksende forklaring, med mange ind- og udgange. Men alene det detaljerede billede af munketilværelsen i middelalderens England og de hurtigt skiftende magtrelationer gøre “Lysmesse” værd at læse.

[Josefine · Rating 3 out of 5]

Man kan mærke det arbejde, der er blevet lagt i værket. Ikke kun ifm. genfortællingen af de historiske begivenheder, men også med sproget. Det læser ikke, som denne slags bøger ofte gør det, som en forfatter, der egentlig helst blot ville have skrevet en fagbog. Det er tværtimod i det sproglige at bogen brillierer. Det vejede for mig, desværre, ikke helt op med bogen langsomlighed. Det behøver ikke at være et negativt ladet ord for et skønlitterært værk, men lige i dette tilfælde, må jeg nok erkende, at den var lidt langtrukken og småkedelig undervejs. Når en bog hæfter sig ved det subtile i en fortælling - hvilket Voetmann ellers også gør virkelig godt her - er det sjældent til bogens fordel at være 500 sider lang. Derudover synes jeg også det sidste kapitel var helt unødvendigt og passede ringe ind i fortællingen, men det kan selvfølgelige være at jeg har misset et eller andet genialt.