Den prisvindende forfatter, aktivist, musiker og nu soldat, Serhij Zjadan, giver i sin nye samling historier et førstehåndsindblik i ukrainsk virkelighed, hvor den uønskede krig er et altdominerende faktum, uden at den kan forhindre solen i at stå op og mennesker i at gifte sig.
Indhold: Kald mig til denne port Lyset vil stige over de retfærdiges by Riv sejren ud, som din fjendes hjerte Så kalder Herren kvinden til sig Hende der varmer dig om natten Den store viser på uret Ikke nok sol til at lyse alting op Jeg slukker lyset som den sidste Indtil der er gået endnu en måned Dyr Den du senere vil huske Ingen vil bede om noget
De 12 korte fortællinger på i alt 125 sider giver et yderst troværdigt indblik i ukrainsk virkelighed. Krigen er tilstede i alt hvad der sker - men den stopper ikke alt andet.
Historiernes aktører er forskellige, men med enkelte som går igen i flere historier. Krigen er bagtæppet for historierne, men der er ikke tale om beretninger fra frontlinjen. Fokus er på hvad krigen gør ved
Skæve og lidt surrealistiske historier som udstråler modløshed OG trodsig beslutsomhed. Historier fuld af sorg men også skildrende at livet trods alt leves og giftermål indgås. Mange af de skildrede martres af forståelig udmattelse.
Vi får en kunstners billede af hvordan livet leves under en krig hvis perspektiver er uklare. Det er historier der giver et indblik i noget det bør være umuligt fuldstændig at forstå i vores del af verden. Historierne er (trods emnet) en fornøjelse at læse - de fortjener mange læsere.
Farverne på omslaget afslører, at det her er en fortælling fra Ukraine. Men alene titlen havde fået mig til at tage den ned fra hylden. Den gør mig nysgerrig. Og jeg kan kun sige læs den.