Jump to ratings and reviews
Rate this book
Rate this book
I MØRKET KENDER INGEN SIN SKÆBNE På flugt og eftersøgt for mord befinder Tian sig i et ensomt mørke, hvor desperationen er ved at tage over. Efter at have kæmpet sig op i hierarkiet hos Nattens Skygger er Tian nu blevet for stor en trussel, og nogen ønsker at se ham død. Det tvinger Tian til at danne nye alliancer for at sikre sin overlevelse. Hvem vil have ham ryddet af vejen? I sin søgen efter sine forældres mordere er uventede spor dukket op, som skubber Tians personlige vendetta i baggrunden. Noget stort er ved at udspille sig i Vakyria, og profetiens ord virker til at gå i opfyldelse. I en kamp mod kræfter, han ikke kender størrelsen på, må Tian forsøge at opklare, hvem der prøver at overtage magten i TorBarfu og hvorfor. Samtidig river tørsten i halsen, og intet lader til at kunne slukke den ...

352 pages, Hardcover

First published September 19, 2025

2 people are currently reading
6 people want to read

About the author

Mads Schack-Lindhardt

11 books17 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
12 (85%)
4 stars
1 (7%)
3 stars
1 (7%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 6 of 6 reviews
Profile Image for Bogormens_Verden.
213 reviews8 followers
August 29, 2025
“Kan det blive vildere”? Spurgte jeg, da jeg havde læst Nattens Skygger 2 som jeg synes var forrygende men også noget af det vildeste jeg længe har læst… Det er som om forfatteren tog det som en personlig udfordring for han lovede mig at “Khessa” ville blive vildere. Khessa er 3. bog i serien og den ER mere dyster, mere blodig, mere intens, mere udspekuleret, mere dristig - ja mere alting faktisk!

Tian lod sig lokke ind i Natskyggernes spind i jagten på sandheden, ud på katastrofalte stier, han aldrig havde troet, han skulle betræde. Han står nu på kanten af afgrunden, på flugt og efterlyst for mord, afskåret fra sine venner og fra den organisation han troede ville beskytte ham. Noget stort er ved at udspille sig i Vakyria, og profetiens ord virker tilsat gå i opfyldelse…

Wauw, jeg er totalt blæst bagover af den her serie, den har vist sig at være alt det, jeg ikke vidste jeg ønskede mig. Jeg ELSKER det! Handlingen er nervepirrende, drabelig, stemningsfuld og fuld af plottwists, jeg ved overhovedet ikke, hvem man kan stole på?! Tian gennemgår den vildeste karakterudvikling, der er masser af temposkifte, hemmelige ledetråde, lyssky alliancer, magtspil og et medrivende net af interessante karakterer.

Det her er simpelthen storslået dansk fantasy i verdensklasse, jeg VED det er en god historie, når jeg må nedsætte min læsehastighed, fordi jeg bare så gerne vil ha’ historien til at vare lidt længere. Jeg er totalt opslugt, det snedigt udtænkte plot er så dragende, intenst og overraskende, at jeg endnu engang sidder måbende tilbage og tænker WTF?!

Fuld plade til den vildeste serie - den får min varmeste anbefaling til alle med hang til mørk og intens fantasy med magi, magiske væsener, dystre hemmeligheder og gådefulde lejemordere.
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
575 reviews31 followers
September 5, 2025
SPONSORERET ANMELDELSE

Jeg læser ikke krimier, fordi jeg finder dem for blodige og makabre. Det er så åbenbart noget andet, når det foregår i en fantasysetting (forstå min hjerne, dem der kan). Denne dystre bog er fyldt med snigmordere, et blodtørstigt sværd, blodrus – ja, der er blod og død allevegne. Alligevel er jeg dybt involveret, og jeg har haft virkelig svært ved at slippe bogen. Den er velskrevet, medrivende, voldsom, tempofyldt og ekstremt spændende, og så er den ikke for sarte sjæle. Derudover er der smidt flere plottwists ind, så ens hjerne bliver helt rundtosset.

Hovedkarakteren Tian gennemgår en rivende udvikling fra bind 1 til bind 3. I første bind hørte han tydeligvis til ”de gode” i historien, men det billede bliver mere og mere mudret, som serien skrider frem. Jeg plejer virkelig ikke at være til morally grey karakterer, men jeg kan ikke lade være med at heppe på Tian og hans ønske om hævn.

Det er imponerende, hvordan forfatteren kan blive ved med at skrue op for dysterheden, vildskaben og voldsomheden fra bog til bog. Det første bind i serien er jo vand i forhold til dette tredje bind. Jeg er meget spændt på, hvordan han får det hele til at kulminere i det fjerde og sidste bind. Det er ulideligt at skulle vente (i skrivende stund) 15 dage (ja, jeg tæller ned) for at få fat i slutningen på serien efter, at denne tredje bog ender med den ondeste cliffhanger.

Denne serie er til dig, der elsker dark fantasy. Til dig, der elsker bloddryppende action. Til dig, der elsker veldrejede plots.
266 reviews3 followers
October 4, 2025
Nattens Skygger 3 - Khessa er 3 bog i High Fantasy serien Nattens skygger af Mads Schack- Lindhardt fra forlaget Dreamlitt.

Jeg var blæst bagover af de to forrige bøger i serien , så jeg har virkelig glædet mig helt vildt til at læse videre i serien .

Jeg var i denne bog fanget fra første side af og blev hurtigt opslugthed af Tians søgen efter hævn og hans kamp for at overleve . For Mads skriver så levende , at du føler , du står midt i det mest hæsblæsende , intense og vilde eventyr . Du får masser af kampe, magtspil, snedige planer og twist ,som du bare ikke har set komme . Selvom du virkelig forsøger at regne det ud .

Man glemmer tid og sted , imens du læser for det er bare så spændende ,at du bare vender side efter side .

Vi får gensyn med flere kære karakterer fra Skyggesværdet og Blodpagten , og det gav en fed rød tråd fra de forrige bøger.

Hvis jeg skal sige en negativ ting , så er jeg stadigvæk ikke kommet mig over den absolut vilde cliffhanger slutning som denne bog har .

Holy moly der er cliffhangers i mange bøger , men denne er alligevel en af de vildeste jeg har set . Men nøj hvor giver den mig også mega meget lyst til at læse videre i serien . For jeg må bare vide , hvad der sker mere
Hvilket jo er en kæmpe ros til Mads .
Det her var endnu en fantastisk bog fra hans side af , og jeg er bestemt ikke blevet mindre fan .

Jeg kan kun anbefale at læse denne bog og serie , men hav bog 4 i serien klar . For du vil straks have lyst til at læse den efter at læst denne færdig

Tusind tak til Mads og forlaget Dreamlitt , fordi jeg måtte læse med .

Reklame / anmelder eksemplarer

Anmeldelsen er også delt på Familienbog
Profile Image for Vivian Winther.
167 reviews4 followers
December 9, 2025
arrrhh. Kan ikke stoppe nu. Og det er allerede over min sengetid.
En page turner lige som de forgående.
Er så spændt på at læse videre og se om mine teorier passer.
Profile Image for Mor_datter_bogdragerne.
616 reviews11 followers
October 17, 2025
Levende beskrevet, dyster, intens, gådefuld, actionfyldt, perfekt sammensat med masser af plottwist, cliffhangere og mystik.
Worldbuildingen er vildt fed, man kan både fornemme det klæbrige blod og se det hele udspille sig, som en film mens man læser.

Tian kæmper både mod fjender og egne dæmoner, han opdager hele tiden nye spor og kæmper en indædt kamp mod tiden og mørket for, at komme nærmere på svar.

Den handler om magt, hævn, hemmeligheder, løgne og overlevelse er fuld af magi, magiske væsner og har en uforudsigelig handling. Jeg er blæst bagover og kan ikke få armene ned af ren begejstring.

Det er et unikt univers Mads har skabt her og jeg er kæmpe fan af denne highfantasy serie og ikke mindst, er der den ondeste afslutning ever, på en i den grad nervepirrende historie. Så advarsel har du ikke den fjerde bog Elementea klar, så få fat på den, for du bliver nødt til at fortsætte straks.

5,5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️✨
4 reviews1 follower
December 8, 2025
Efter en GIGA cliffhanger i bog nummer to, er Tian nu på egen hånd, væk fra Zylkanan.
Alting bliver vendt op og ned. Er det Tian der styrer skyggesværdet, eller skyggesværdet der styrer ham?

Tian er blevet anklaget for mord han ikke har begået, og han bliver nødt til at flygte for sit liv, mens han fortsætter sin søgen efter sine forældres mordere og få slukket sin hævntørst.

Og apropos cliffhangere... SIKKE en slutning!! 👌🏻
Displaying 1 - 6 of 6 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.