Hanstholm i 1990'erne. Den mest forblæste by i Nordeuropa. Her bliver arbejdet hårdt, drukket hårdt og slået hårdt. 13-årige Sonny er en drømmer og en outsider. Han bor i de faldefærdige barakker med sin mor, stedfar og to yngre søskende og forsøger at navigere i grænselandet mellem barndommens fantasiverden og voksenlivets rå realiteter. Da Sonny får arbejde for bykongen Frank, begynder noget at skride. En gammel strid blusser op, byens hierarkier knager, og tyskernes gamle førerbunker udsender sære lyde.
Bunker er en fabulerende hjemstavnsfortælling fra Danmarks vilde vest om maskulinitet, vold og sammenhold.
Sonny på 13 år vokser op i 90’ernes Hanstholm i en fattig familie. Sonny er ældst i en søskendeflok på 3, hans mor arbejder på grillen og stedfar er en bitter arbejdsløs fisker, som drikker for mange øl på værtshuset. Det lyder måske som tung socialrealisme, men denne debutroman rummer langt mere. Sonny er en begavet drømmer, der er musik og lyrik i denne roman.
Jeg har læst den her i en periode, hvor jeg er så træt og kriseramt, at jeg ikke orker at engagere mig i en bog, uanset kvaliteten, men jeg læste den alligevel med en vis glæde over den fine skildring af Hanstholm, folkene, ideerne, drømmene, og måske særligt nederlagene. Sonny er en skøn karakter. Bunkeren er jeg ligeglad med, men Frank rørte mig. Og jeg vil prøve at læse bogen igen en dag, hvor jeg kan give den den opmærksomhed, den fortjener. Den får 4 stjerner, selvom jeg nok mere har følt 3, men det er mit problem mere end bogens!
Bunker af Thomas Bach er både et portræt af en fighter fra udkanten mod vest. Kræn Wester, som de lokale kalder Vesterhavet. Drengen Sonny på 13 kommer fra fattige kår ude i barakkerne. Han bliver stik-i-rend for Hanstholms boss Frank og modnes hurtigt. Ud over Sonnys udvikling handler romanen om Hanstholms afvikling. Om arbejdsløshed og druk og om store visioner og fantasier og et grundstødt skib. Og med et lille skvæt overnaturlighed. Alt i alt en glimrende roman, som også kan læses af helt unge. Endda med udbytte.