Velkommen i Afdelingen for magisk tænkning – stedet, hvor ønsketænkning kan erstatte en reel indsats. Hvor kogebøger om kål er det samme som at spise kål, og hvor PowerPoints og elastikker gør en forskel for medarbejdernes sundhedsprognose.
I Afdelingen for magisk tænkning er der altid varmt under dynen, men desværre holder selvbedraget os tilbage fra at lykkes – både på arbejde og derhjemme.
Så hvordan kommer vi ud af Afdelingen? Ved at omfavne det utrolige potentiale i middelmådighed.
Øhh, hvad?
Hvem skulle have troet, at middelmådighed får os tættere på alt det, vi gerne vil have? Større mental trivsel, sundere vaner, øget produktivitet, bedre nattesøvn og et længere og lykkeligere liv?
Det lyder helt urealistisk. For vi er opdraget til, at vi skal være ekstraordinære. Samfundet råber det, og mange af os går rundt med dårlig samvittighed over alle de ting, vi burde forbedre og alle de steder, hvor vi ikke slår til.
Sagen er bare, at det er en rigtig dårlig ide at forsøge at blive ekstraordinær.
Og igennem bogen vil Morten Münster tage dig på en underholdende rejse gennem samfundet for at vise, hvordan vores besættelse af det ekstraordinære har gjort os syge, dumme og ineffektive.
Men endnu vigtigere får du kuren. Og det er, at du skal omfavne middelmådigheden. Og hvis du lykkes med det, så ender du paradoksalt nok med at blive ret ekstraordinær.
I bogen finder du blandt andet ud
Hvordan man skaber nye vaner, der varer ved Hvorfor de fleste forældre går alt for meget op i opdragelse Hvordan man skaber en bæredygtig karriere uden at brænde ud Hvorfor 'godt nok' hænger direkte sammen med dit mentale helbred Hvorfor hårdt arbejde er overvurderet, hvis du vil være produktiv Hvorfor folk insisterer på at overkomplicere enkle ting Du skal også høre om banjo-mentalitet, Tanzania-logik og den tankevækkende Niels Hausgaard-regel. Og så kommer Poul Krebs også forbi. I et wingsuit. Det er en lang historie. Du burde virkelig læse den.
Endnu en klassisk Morten Münster. Har du læst hans andre bøger og lyttet til hans podcast, Adfærd, er der ikke meget nyt i bogen. Der er noget, og alt det gamle er værd at blive mindet om. For som Morten selv siger, så nytter det ikke hele tiden at dele ny viden hvis ikke magter de basale basics.
En fornøjelig bog der er pengene og tiden værd. Og som kan gøre en reel forskel for dit liv. Den hjalp f.eks. mig med at få købt en vaskemaskine.
Lige sådan en bog jeg havde brug for i mit liv lige nu. Ægte underholdt og imponeret. Hvis jeg lykkedes med at finde en der ikke selv har købt den så vil jeg straks låne den til dem.
Det er en både berigende og ydmygende oplevelse at komme på besøg i afdelingen for magisk tænkning, der både fremstår som spejlsal og observatorium. Det er også en kontinuerlig oplevelse af deja-vu, for den magiske tænkning er ikke ‘derovre’, men oftere ‘herinde’, hvor end jeg befinder mig.
Der er flere take-aways end jeg kan huske, og jeg har nærmest lyst til at læse den forfra igen så endnu mere kan sætte sig fast.
Det er sjældent svært at forstå, men ofte svært at praktisere - vedvarende. Det må jeg blive ved med at øve mig på. Jeg håber, at rigtig mange andre vil være med.
Side 296:
“Return of the basics
(…) Det første råd er at droppe den magiske tænkning og indse, at verden ikke er sort og hvid. Den er grå. Så hvis du gerne vil gå gennem livet med de bedste facts, kræver det, at du kan acceptere normalitet. At du kan håndtere, at verden færdes på middelvejen.
Det andet råd kender vi heldigvis allerede: Fokusér på brilliant basics. (…) Sats på høje bundniveauer frem for bemærkelsesværdige topniveauer.
For det tredje skal du tvivle og gentænke meget mere. (…) Husk på, at alle vores systemer, medier, marketing, eksperter og selv sommetider videnskaben er designet til at fremelske sort-hvid-tænkning. Men verden er i bevægelse, og facts er midlertidige, så den eneste måde at følge med på er ved at kunne gentænke sine holdninger hurtigt nok. Det kræver åbenhed for at ændre sin mening og mod til at fremstå lidt middelmådig, når man hverken har entydige holdninger eller ønsker at give klare svar. Det er hverken let eller rart, og det ved jeg, for nu skal vi diskutere vacciner, abort og ligestilling.”
En sjældenhed, hvor man som læser vil have mere. Bogen er som at læse skønlitteratur, med det twist at det faktisk er faglitteratur. Den er sjov, og man hører den tydeligt i podcasts Mortens stemme i sit hoved. Han skriver som han snakker. 😄
Afdelingen for magisk tænkning er en bog om de fejl, mange af os begår, når vi prøver at træffe gode beslutninger. Den er fangende skrevet og let at komme igennem, selvom den bruger forskning fra adfærdsøkonomi, psykologi, medicin og ledelse. En styrke ved bogen er, at den hele tiden trækker tråde til andre anerkendte bøger, teorier og virkelige eksempler. Især de senere kapitler løfter bogen fra at være en samling interessante observationer til at blive en samlet måde at tænke på. Samlet set fungerer bogen som en slags mental oprydning i de antagelser, vi normalt træffer beslutninger ud fra.
Kapitel 1 – Perfektion er en dårlig strategi Vi tror ofte, at jo mere præcist vi sætter vores mål, og jo mere vi finjusterer, desto større er chancen for succes. Problemet er, at verden er for uforudsigelig til perfekte planer. Urealistiske mål gør det sværere at komme i gang og nemmere at give op. Pointen er, at fremdrift ikke kræver perfekte mål, men mål der er gode nok til at skabe handling og læring. Pointen illustreres også gennem forældrerollen, hvor mange forældre stræber efter at gøre alting rigtigt og undgå fejl i opdragelsen. Det gør forælderen mere optaget af egne handlinger end af barnet og situationen. “God nok” er bedre, fordi børn ikke har brug for fejlfri forældre, men for forældre der er stabile, nærværende og til at regne med. Når forældre accepterer, at de laver fejl og kan reparere dem bagefter, skaber det mere tryghed end konstant korrekthed.
Kapitel 2 – Maximize vs. satisfice Her skelnes der mellem at være maximizer og satisficer. Maximizers leder efter den absolut bedste løsning, mens satisficers stopper, når noget er godt nok. Forskningen viser, at maximizers ofte ender mere stressede og mindre tilfredse, fordi de hele tiden spekulerer på, om der fandtes noget bedre. Ved mindre beslutninger vil en maximizer fx bruge lang tid på at finde den bedste restaurant, sammenligne anmeldelser og menuer og alligevel være i tvivl, når valget er truffet. En satisficer vælger et sted, der lyder fint, og nyder aftenen. Pointen er ikke, at man aldrig skal optimere, men at maximising er en dyr strategi at bruge på mange små valg, fordi omkostningen i tid og energi ofte overstiger gevinsten. Satisficing er ikke dovent men en rationel måde at spare tid, energi og mental kapacitet på.
Kapitel 3 – Når det ekstraordinære bliver normalt Mennesker vænner sig hurtigt til forbedringer. Det kaldes hedonisk adaptation. Det betyder, at det, der engang var imponerende, hurtigt bliver forventet f.eks. et nyt job, ny bolig, eller ny bil. Derfor jagter vi hele tiden mere: højere præstationer, bedre resultater, større komfort. Men gevinsterne bliver mindre og mindre, mens indsatsen bliver større. En vigtig pointe er derfor, at det giver mere mening at sikre et stabilt bundniveau og undgå store fejl end at bruge energi på at optimere små detaljer, hvis effekt alligevel hurtigt forsvinder.
Kapitel 4 – Vi elsker at lægge til, men hader at fjerne Når noget ikke virker, er vores instinkt at lægge noget oveni: en ny regel, et nyt initiativ, et ekstra møde. Det kaldes additionsbias. Samtidig har vi svært ved at droppe noget, vi allerede har investeret i, selv når det ikke giver mening længere (sunk cost-fejlen). Rationelle beslutninger kræver, at man kan ignorere fortiden og fokusere på, hvad der giver værdi fremadrettet.
Kapitel 5 – Mere indsats er ikke altid bedre I sundhedsvæsenet er der en stærk tendens til at gøre mere, fordi handling føles ansvarlig. Men kapitlet viser, hvordan overbehandling ofte er et resultat af magisk tænkning: forestillingen om, at mere behandling nødvendigvis giver bedre udfald. I nogle tilfælde kunne der i stedet fokuseres på palliativ behandling, hvor fokus flyttes fra helbredelse til livskvalitet. Her bliver trøstekemo et tydeligt dilemma, hvor læger giver patienter en sidste omgang kemo, selvom de ved, at det ikke vil kurere sygdommen, men fordi behandlingen kan give håb. Pointen er ikke, at behandlingen er forkert, men at beslutningen ofte træffes ud fra håb og handlingsbias snarere end en nøgtern vurdering af effekt, omkostninger og alternativet. Når indsats ikke står mål med effekt, spildes ressourcer, og risikoen for fejl stiger. Det samme gælder i organisationer: mere kontrol, mere dokumentation og flere processer kan i praksis reducere kvaliteten.
Kapitel 6 – Basics slår smarte løsninger Mange bruger tid på kurser, bøger og præsentationer, men langt mindre tid på at omsætte viden til handling. Efter et kursus eller et webinar tager mange noter og bliver inspirerede, men sætter ikke konkret tid af i arbejdskalenderen til at afprøve og implementere det lærte. Forskellen mellem at vide noget og faktisk gøre det er afgørende. Ekstraordinære resultater kommer sjældent af geniale tricks, men af at gøre de grundlæggende ting rigtigt igen og igen.
Kapitel 7 – Når det synlige overskygger det vigtige WYSIATI (what you see is all there is) beskriver vores tendens til at overvurdere den information, der er lettest tilgængelig. I praksis betyder det, at beslutninger ofte formes af detaljer, der er synlige og konkrete, frem for de forhold, der faktisk betyder mest. I organisationer kan der bruges enorme mængder tid på at diskutere værktøjer, PowerPoint slides eller rapportformater, fordi de er nemme at se, måle og rette opmærksomheden mod. Samtidig bliver de vigtige basics overset: klare prioriteringer, tydeligt ansvar, begrænsning af igangværende opgaver og faste feedback-loop, hvor man lærer af fejl. Kapitlets pointe er, at magisk tænkning trives i pynt og finjustering, mens reelle forbedringer næsten altid ligger i kedelige, strukturelle grundprincipper.
Kapitel 8 – Når ekspertise skaber tunnelsyn Kapitlet viser, hvordan dyb faglighed nogle gange kan blive en ulempe. Når man er meget inde i et fagfelt, begynder man at se problemer gennem de samme mønstre og løsninger igen og igen. Det kan føre til, at man overkomplicerer problemer, fordi man automatisk leder efter avancerede faglige svar. En person udefra, som ikke er bundet af feltets vanetænkning, kan af og til se en enklere løsning ved at trække på erfaringer fra andre områder. Pointen er ikke, at eksperter tager fejl, men at ekspertise kan skabe blinde vinkler, som tværfaglige eller “naive” perspektiver kan afsløre.
Kapitel 9 – Unika-løsninger føles rigtige, men er risikable Skræddersyede løsninger virker menneskelige og ansvarlige, men de gør det svært at lære på tværs. Når hver løsning er unik, kan man ikke sammenligne og forbedre systematisk. Selvom kunder gerne vil føle sig unikke, giver løsninger, der er afprøvet hos mange før, ofte større sikkerhed for effekt end helt skræddersyede setups. Standardisering kan derfor føre til højere kvalitet og færre fejl, selvom det føles mindre fleksibelt og nytænkende.
Kapitel 10 – Når vi tror, vi er undtagelsen Mennesker er systematisk for optimistiske, når de laver planer. Reference Class Forecasting (RCF) er et forsøg på at korrigere for denne optimisme ved at ignorere egne ambitioner og i stedet se på, hvordan lignende projekter faktisk er gået tidligere. I stedet for at spørge “hvordan burde det gå?”, spørger man “hvordan plejer det at gå?”. Den samme tankefejl går igen i investering. Her tror mange, at dygtige forvaltere eller særlige strategier kan slå markedet, selvom historiske data viser, at det sjældent lykkes over tid. Og selv i de tilfælde, hvor det lykkes, bliver gevinsten ofte ædt op af højere omkostninger. Ligesom med projekter ignoreres base rates til fordel for historier om, hvorfor netop denne løsning er anderledes. Passiv forvaltning klarer sig derfor ofte bedre, ikke fordi den er smartere, men fordi den accepterer gennemsnittet og undgår de mest almindelige fejl.
Kapitel 11 – Hvorfor alt eller intet slår fejl Sort-hvid-tænkning viser sig tydeligt i træning og præstation. Enten træner man “rigtigt”, eller også er det lige meget. Enten løber man mange kilometer, eller også tæller det ikke. Kapitlet viser, hvordan denne enten-eller-logik skaber ustabile mønstre med overambition, skader og opgivenhed. I praksis skaber kontinuitet langt bedre resultater end intensitet. To stabile, moderate træningspas om ugen slår gentagne perioder med maks-belastning og efterfølgende pause. Pointen er, at nuancer og gråzoner er en forudsætning for vedvarende præstation.
Kapitel 12 – Præstation kræver pauser Præstation forstås her som noget, der opbygges over tid. For høj belastning reducerer evnen til at lære, restituere og levere kvalitet. Kapitlet viser, at mange problemer i arbejdslivet minder om overtræning: konstant pres, for mange parallelle opgaver og manglende restitution. At undgå for høj belastning handler ikke om lavere ambitioner, men om bedre styring. Progression skal være gradvis, pauser skal være planlagte, og signaler på overbelastning skal tages alvorligt. Performance forsvinder ikke, fordi man hviler – den forsvinder, når man ikke gør.
Kapitel 13 – Match er vigtigere end disciplin Pointen i kapitlet er, at “motivation” tit bliver misforstået som viljestyrke, når det i virkeligheden ofte handler om match: at den måde, man prøver at nå et mål på, passer til ens interesser og hverdag. Et mål kan nås på mange veje, og den mest effektive vej er ikke nødvendigvis den bedste, hvis den ikke kan holdes ud i længden. Hvis målet fx er at blive sundere, kan man gå i mange retninger: løbe, cykle, svømme, gå ture, styrketræne, danse, lave holdsport, klatre eller bare ændre hverdagsbevægelse. Magisk tænkning opstår, når man tror, at der findes én rigtig løsning, og at man bør gøre det, “alle andre” gør, eller det, der på papiret er mest optimalt. Det er ikke svag disciplin, hvis man går død i en plan, der ikke passer; det er et tegn på, at planen ikke er designet til ens liv. Det er derfor kapitlet hælder mod holdbarhed frem for effektivitet: kontinuitet er ofte den egentlige superkraft.
Kapitel 14 – Viden holder ikke evigt Kapitlet handler om, hvorfor forskning ikke leverer endegyldige sandheder. P-værdier siger noget om sandsynlighed for retvisende resultater under bestemte antagelser, ikke om hvor “sand” en konklusion er. Publication bias handler om, at studier med vilde og spændende resultater har lettere ved at blive publiceret end studier, der ender mere nuanceret eller kedeligt realistisk. Konsekvensen er, at det samlede forskningsbillede kan komme til at se mere dramatisk ud, end virkeligheden egentlig er. Og så er der replikation: når andre forsøger at gentage et studie. Mange studiers datagrundlag er skrøbeligt eller afhænger af kontekst, og de kan derfor være svære at genskabe. Samlet set betyder det, at viden har en slags halveringstid. Pointen er ikke at mistro forskning, men at forstå den som et system, der hele tiden opdaterer sine bedste bud.
Kapitel 15 – At tænke bedre i en kompleks verden Bogen slutter med et forsvar for complexifying. Det handler ikke om at gøre ting unødigt komplicerede, men om bevidst at modstå forsimplede forklaringer i situationer, der reelt er komplekse. Sort-hvid-tænkning er tillokkende, fordi den giver klarhed og handlekraft, men den skjuler ofte vigtige trade-offs, kontekst og langsigtede konsekvenser. Det ses fx i ligestillingsdebatten, hvor komplekse årsagssammenhænge reduceres til én forklaring og én dominerende fortælling. Dygtige forecasters gør det modsatte: de tænker i sandsynligheder, accepterer usikkerhed og justerer løbende deres vurderinger. Her spiller også bogens pointer om irritators og afsender vs. budskab ind, hvor følelsesmæssige reaktioner og afsenderens identitet ofte overskygger argumenternes kvalitet. Når noget virker enkelt, men vækker stærke følelser, er det ofte et tegn på, at det fortjener mere kompleks tænkning - ikke mindre.
Bogen lærer én, at gode beslutninger sjældent handler om at gøre mere, men om at tænke mere realistisk, gøre op med magisk tænkning og gøre det grundlæggende og “kedelige” rigtigt i et tempo og på en måde, der kan holde i længden.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Dette er en virkelig spændende og imponerende bog.
Lidt groft sagt vil jeg mene at Morten Münsters tidligere bøger har vist at han - Er dygtigt til at finde spændende material - Kan fremlægge det meget pædagogisk - Har en herlig humor, der gør fremlæggelsen endnu lettere at konsumere
På den kritiske side kunne man dog indvende, at hvis man kender til emnerne i fx 'Jytte ...'-bøgerne, så kender man også pointerne i forvejen. Bøgerne er stadig absolut læseværdige af ovenstående grunde.
Med denne bog tager Münster et stort skridt op ad ambitions-stigen. Her bliver materialet for alvor syntetiseret til en ny, gennemarbejdet, sammenhængende og overbevisende pointe. Den kan sammenfattes som noget i stil med "du når længst, hvis du ikke går efter guldet". Læs den. Jeg tror den rammer tiden perfekt og at den er på forkanten af et paradigmeskifte.
Hvis du er en snusfornuftig herre i alderen 40+ med tendens til at kigge bedrevidende og hovedrystende på dine medmennesker og deres håbløse forsøg på at lykkes her i livet, er det her lige en bog for dig.
I en friskfyragtig tone og med et simpelt sprog skriver Münster om fordelen ved at holde sig på det jævne, undgå perfektionisme og have realistiske mål - hvad enten det handler om at dyrke motion, gennemføre projekter eller undgå at blive skilt fra konen. Münster argumenterer med andre ord for fordelen i at erkende, at man i bund og grund er et helt gennemsnitligt menneske. Det foregår med humoristiske eksempler, fx således:
"Det er meget enkelt. Kroppen mister de kompetencer, du ikke bruger den til. Da jeg var 39, fik jeg fx den ide at slå en spontan kolbøtte, da jeg legede med mine børn. Ambulancen var fremme inden for tre minutter ".
Jeg var godt underholdt, og jeg er om muligt blevet endnu mere bedrevidende og hovedrystende end før. Men en bog, som hylder middelmådighed, kan selvfølgelig ikke få mere end en jævn karakter. 3 stjerner; jævnt ok.
Münsters bidrag går imod en 'hustle'-mentalitet, hvor man skal opnå store resultater indenfor snævre områder af ens liv samtidig med, at man opgiver andre af ens liv - fx relationer. I stedet for viser Münster, at vi kan få meget af det, vi ønsker os, hvis blot vi er indstillede på, at vi ikke skal være nummer 1 i alt, hvad vi foretager os, og hvis vi gider at holde til 'brilliant basics' og gøre de mest basale ting, der skal til for til at opnå succes over lang tid. I stedet for at bruge en masse penge og tid på diverse sundhedstrends argumenterer Münster fx for, at næsten alle vores mulige sundhedsgevinster kan opnås ved kost, søvn og motion og ikke ved, at vi skal tage 10 fx kosttilskud, tage isbade og meditere hver dag. Det er ikke, fordi disse ting nødvendigvis er dårlige, men hvis vi skal følge den samme logik alle steder i vores liv, kan vi jo ikke følge med, for så stiller vi store krav til os selv, som vi ikke kan leve op til. Hvis vi forsøger at klare alt bedst muligt, ender vi ifølge Münster med at bruge 'magisk tænkning' til at lægge uholdbare planer for os selv. Vejen til bæredygtige adfærdsændringer er derfor at lave middelmådige indsatser, som ender med at give ekstraordinære resultater.
Bogens hovedpointe: - Vi har urealistiske forestillinger om, hvad vi skal kunne og opnå. Vi vil have, at vi skal være den bedste udgave af os selv indenfor alt, hvad vi foretager os, men det er ikke muligt. For at cope med det bruger vi 'magisk tænkning', hvor vi forestiller os, at vi lykkes med at holde os til et stramt træningsprogram samtidig med, at vi skal gøre karriere og være noget for andre end os selv. Når vi skal handle på vores planer, ender vi dog med at gøre ingenting, fordi 'bedst muligt' er urealistisk. - Det gør vi, fordi vi ser verden sort-hvidt og tænker, at vi skal gå all-in, hvis vi vil starte et projekt. Fx løbe et marathon. Vi tænker, at det ikke er godt nok at løbe 5 km i et langsomt tempo en til to gange i ugen - det er for middelmådigt - men her er Münsters pointe, at det middelmådigt faktisk er rigtig godt. Vi har virkelig godt af at komme ud af løbe lidt fremfor ingenting. - Münster siger derfor, at det er bedre at omfavne sin middelmådighed og gøre lidt fremfor at planlægge at gøre meget, som man ikke lykkes med.
Velformuleret, underholdene, og med en masse gode indblik på hvordan vi kan gøre hverdagen bedre og den offentlige debat om vigtige emner.
Inden jeg læste denne bog havde jeg allerede læst en del af de bøger morten referer til. Derfor var der flere punkter hvor jeg havde ønsket at begreber blev uddybet og hvor der kom flere eksempler. Men ved efter tanke er det nok mere fordi jeg kender kilden og gerne ville høre mere om Mortens synspunkt. Men som han også selv skriver i bogen så bliver han jo nød til at begrense sig selv så det ikke ender med at blive en 1000siders bog.
Bogen kommer med en masse fine forslag til hvordan vi perspektivere vores live og den offentlige debat, alle pointerne få en fin gennemgang med en go mængde baggrund til hvert.
Jeg syntes at bogen rammer plet på de vigtige emner den omtaler så som vaner, debat, sort/hvid tænkning og gør det på en læslig og humeristisk måde. Der var flere gange hvor jeg endte med at sidde og grine for mig selv.
Alt i alt er det en meget anbefalesværdig bog der 100% er en læsning værd og jeg glæder mig allerede til at læse flere af Mortens bøger!
Afdelingen for magisk tænkning feels like a perfectly aimed arrow straight into the heart of those of us who live with extraordinary expectations of ourselves and the world. It gently (and sometimes painfully) exposes how relentlessly we overthink, plan, and measure our worth—while offering the quietly radical lesson that good isn’t just good enough — it is, in fact, the best option.
The book’s perspective is unmistakably male, in the best and most amusing way: only a man could get away with advocating less control, less planning, and fewer mental spirals—without immediately questioning that stance from twelve different angles. There’s a refreshing lightness in that confidence.
One can’t help but jokingly suspect that the entire book might also function as an elaborate philosophical defense of a single, unforgivable oversight: a man who once forgot his young daughter standing in the rain due to a lack of planning. Still, if this is the wisdom that came out of that moment, perhaps we can forgive him.
I enjoyed the book immensely, and I’ll be carrying several of its insights with me—both into my private life and my professional one.
Det er svært at have undgået denne bog den seneste måned, men ser man bag om hypen er det simpelthen bare en god bog.
Morten Münster er en fabelagtig formidler, og man sluger alle siderne råt, da både forskningen og de forskellige cases er formidlet så de fleste kan være med. One-linerne sidder dog virkelig løst til tider, og det gør måske at nogen vil stå af.
Jeg har allerede hørt "Jytte Fra Marketing er gået for i dag", har lyttet til podcasten "Adfærd" og har læst forskelligt materiale af f.eks. Daniel Kahneman. Men alligevel var der stadig masser af nyt materiale og skarpe pointer, og hele framingen om "Magisk tænkning" var grundlæggende gennemført.
Nogle af mine favorit-passager var omkring genetikkens rolle i menneskers udvikling (og hvordan vi forældre skal slappe lidt af) og ikke mindst hele sektionen omkring de forskellige katastrofale supersygehus-projekter. Her kommer den virkelig op på et vigtigt samfundsmæssigt niveau, hvor jeg håber at den får mere gennemslagskraft end delinger af forsiden på LinkedIn.
Fin bog, i Münsters vanligt underholdende stil. Ikke på højde med "Jytte fra Marketing", men det er også en høj barre at sætte for sig selv. Så meget on-topic er hans nyeste bog mere middelmådig.
Der er ikke krediteret en redaktør på bogen. Sådan en kunne ellers have dasket forfatteren i nakken med en våd søndags-Berlinger og sagt "Morten, der mangler konsekvens i citaterne. Stram op!" ... F.eks. er en udtalelse fra John Gruber på dansk, men senere i samme afsnit får F. Scott Fitzgerald lov til at boltre sig på engelsk. På trods af at begge er amerikanere. Et andet sted i bogen er der et engelsk citat fra en verdensberømt Korsikaner som i 1779 flyttede til Frankrig som 9-årig. Det kan godt være at Napoleon nåede at lære sig nok engelsk under eksilet på Sankt Helena til at sige noget klogt på det sprog, men jeg tvivler. Jeg tvivler til gengæld ikke på at Gruber ikke kan begå sig på dansk.
Denne bog giver anledning til mange aha-oplevelser og eftertanker. Jeg har grebet mig selv i at inddrage flere af bogens pointer i vidt forskellige samtaler, mens jeg har været i gang med at læse den – et klart tegn på, at indholdet sætter sig fast.
Morten Münster kan for mig fremstå en smule provokerende, også i sit skriftsprog, men det ændrer ikke på, at han rammer noget væsentligt. Bogen rummer mange vigtige og tankevækkende refleksioner, som udfordrer vanetænkning og inviterer til debat. Samlet set, synes jeg, at bogen passer særdeles godt ind i de samfundsdebatter, vi har i 2026.
Bogen beskriver i sin enkelthed hvordan vi mister grebet om det væsentligste i jagten på det ekstraordinære.
First, this book is in Danish. If you don't read Danish, no need to read further. In Afdelingen for Magisk Tænkning, Morten Münster takes us on a journey towards understanding what makes basics brilliant. While reading - quite unlike with many other insightful books - I found myself sometimes laughing out loud at the little jokes that are sprinkled across this little gem.
It's an easy read, which gets you thinking about many a challenge both privately and in business, which you might have been able to solve better or faster, had you been careful not to apply thinking from the department of Magical Thinking.
Frisk, sjov, underholdende og tankevækkende. Men, den falder desværre i populærvidenskabsfælden med at overforklare ting 'vi' allerede ved. Så den var lidt tung til sidst, men med fuld fart til start.
Mange fascinerende punkter og i godt og sjovt sprog. Kom også hurtigt igennem den fordi det var ægte spændende og fedt. Havde måske været mere passende at give den en middelmådig score men den var nu faktisk rigtig god
Han blander humor, politik, videnskab, hverdags poesi, provokation og brydningen af den tredje mur, til at fortælle noget helt fantastisk og samtidig få os til at genoverveje vores måde at anskue verden på!
Ganske god og interessant, men har man eksempelvis hørt Mortens podcast Adfærd, behøver man ikke læse denne bog. Det er repetition af de samtaler han har i podcasten. Ligeledes en del gentagelser fra hans tidligere bøger.
3,5 star. Good but not overwhelming. The third/last portion was not as good as the two others. Would recommend if you are looking for something easy to read and relativity short.