Anna er mønsterbryder fra en socialt belastet familie i Thy. Hun har skabt sig et liv og en karriere i København, men da hendes mor bliver terminalt syg, må Anna sætte storbytilværelsen på pause og tage tilbage til Jylland for at passe hende. Mellem siddesår og morfinhallucinationer får familien grineflip, flødeskumskager og en ny tatovering. Sygdommen bliver til hverdag.
I omsorgsarbejdet for sin mor bliver Annas barndom vakt til live i glimt. Anna bliver mindet om den stærke kærlighed der var i opvæksten, men også om hvordan de i søskendeflokken ofte måtte passe på sig selv og hinanden som små voksne, når forældrene svigtede. Samtidig med at kræften tager Annas mor, eskalerer farens mangeårige alkoholmisbrug, og Anna må kæmpe for at holde sammen på sig selv og sit kærlighedsliv.
Jeg fryser er en varm og grotesk fortælling, der går tæt på døden og opvæksten som bodegabarn.
“‘Hej mor. Jeg savner dig. Jeg ville bare lige fortælle, at jeg har fundet mit livs kærlighed.’
Jeg sidder på toilettet og mærker vodkaen. Mine øjne blinker langsommere end normalt. Jeg trykker ‘send’, og beskeden bliver grøn. Den sidste besked fra mor er 7 år gammel og står i blåt ovenover.
4,5 ⭐️ Jeg blev virkelig rørt af denne bog. Jeg kan ikke specifikt forklare hvorfor, men jeg var fanget og investeret fra første side. Måske var det beskrivelsen af hovedpersonens oplevelser, der minder mig om frygten for at miste sine forældre og dermed livsvidner, der satte tanker i gang?
Meget velskrevet omkring at være barn af alkoholiske forældre. Relaterbar også selvom man ikke selv kommer fra et alkoholisk hjem da der er generelle problemstillinger omkring opvækst, når forældre bliver gamle mm.
4,5 stjerner. Virkelig fin bog, som rørte mig. Den beskriver på nuanceret vis en barndom med både svigt og kærlighed og den føles ægte, og jeg mærker hvor meget forfatteren har givet, mens jeg læser.