Billedkunstneren Eva Sonne har fået tildelt et arbejdsophold på det danskejede refugie San Cataldo, et gammelt kloster ved Amalfikysten. Blandt gæsterne på klostret er også journalisten Peter Birch, som i dybeste hemmelighed arbejder på et værk om den italienske forbryderorganisation Camorra’en.
Men da Birch findes død under sære omstændigheder, er det slut med arbejdsroen i de idylliske omgivelser, og Eva hvirvles ind i opklaringen af mordet, samtidig med at hun indleder en glødende affære med en vidunderlig italiensk mand.
Jeg ved at min anmeldelse af Lig og Limoncello er i høj kurs, men det kan ikke være nogens overraskelse, at efterfølgeren til Det Røgede Lig heller ikke formår at levere, hvad der i min optik forventes af en god krimi.
Denne gang er det bornholmske luksushotel byttet ud med San Cataldo klosteret ved Amalfikysten (inspireret af forfatterparrets eget ophold på klosteret) og i stedet for at følge rigmandsfamilien Becker er vi nu dybt indblandet i den italienske mafia (gisp hvor vovet). Ellers er alt som det plejer: manglende handling (vitterligt mordet sker på side 100 af 308?!?), yderst intetsigende karakterer (Eva Sonne), ligegyldig morder (sådan virkelig spurgt) og selvfølgelig de mange ypperdetaljerede beskrivelser af Amalfis fineste gastronomiske specialiteter (det vi er her for!). Må sige at jeg er vild med at en capresesalat formår at blive omdrejningspunktet for selve mordet. Dog synes jeg ik der var helt så meget mad med denne gang og blev low key skuffet?
Det bedste af det hele forbliver selvfølglig opskrifterne bagerst i bogen. Det er måske nu jeg skal varsle om spoilers lol. Vi bliver selvfølgelig ikke snydt for den berygtede Insalata Caprese. Dertil glæder jeg mig meget til invitere på Parmigiana de Melanzane. Må også medgive at bogen var noget hurtigere læst end forgængeren. Samlet set leder dette til at Mord og Mozzarella får 2 stjerner. Synes Hummus og Homicide kunne være en god titel til en 3’er.
Hvad synes jeg om den her bog? God fortsættelse til bogen om Eva Sonne. Jeg elsker den italiensk elsker hun får, selvom det går i vasken til sidst. Det ville nok ikke havde holdt i længe med hendes sarte danske hud og at hun er rød håret hehe. Jeg elsker at hun tager Miró med som faktisk opklare hele mord gåden. Jeg havde ikke set det komme hvem morderen var (igen, igen). Hvilket jo er godt men kunne det også være fordi det er lidt urealistisk. Hvem ved, det gjorde ikke mig noget. Jeg håber hun finder kærligheden igen i bog 3, men det skal ikke være sammen med de to mænd der. De er ikke gode nok til hende. Jeg kan stadig godt lide hvor meget der bliver snakket om mad, men nogle gange blev det også lidt for meget. Men jeg ville heller ikke være det for uden. Det giver et godt twist til historien.
Ps jeg synes det var sjovt at jeg delte navn med en af karakterne i denne bog. Det blev lidt forvirrende, men jeg elsket det alligevel. Men jeg er slet ikke som Iben i bog. Jeg ser mig selv som meget mere sød end hende heheh.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Bogen er letlæst og ok underholdende. Jeg synes dog, at bogen skæmmes af, at man ikke tror på, at Eva er så naiv ift. Paolo og hans familie. Hun er jo ellers helt skarp, og som læser virker det ret utroværdigt, særligt efter hendes oplevelser med Anders i bog 1, som ellers nok burde gøre hende følsom overfor red flags. Opklaringen af mordet er også lidt en tam fornemmelse, og som læser sad jeg også her tilbage med en manglende tro på karaktererne. Samlet lander vi på tre stjerner, fordi bogen også indeholder nogle gode beskrivelser af mad og landskaber, som er ret charmerende.
En hyggelig beskrivelse af et dansk rejseselskabs ophold på et italiensk kloster. En hed forelskelse og flere mord. Det er en hyggekrimi i lækre omgivelser. Man får til slut også lige opskriften på nogle af de retter, man hører om i bogen.