Ultramarin

by Tine Høeg

Dagny er billedkunstner. Hun har lige afsluttet sin barsel og skal nu skabe et værk til det naturhistoriske museum GAIA.

Samtidig opsøges hun foran sin datters vuggestue af en kvinde, der virker både fremmed og velkendt. Kvinden giver hende en seddel med et navn, der får skelsættende og uforklarlige ungdomsoplevelser til at bevæge sig igen.

Ultramarin er en roman om skabelsens kraft. Om kunst og forelskelse, natur og begær, og alt det, der strømmer fra og igennem os.

Genres: Danish, Contemporary, Fiction, Roman

358 pages, Paperback

Published October 3, 2025

About the author

Tine Høeg debuterede med digtromanen Nye rejsende, der udkom i januar 2017 og vandt BogForums Debutantpris samme år.

Bogen har været månedsbog i Samlerens Bogklub og med i projektet KGL Dansk på Det Kongelige Teater.

Tine Høeg har derudover bidraget til diverse tidsskrifter og antologier - senest Høst & Søn-udgivelserne Jeg vælger uden filter og SKAM - og skrevet et lille poesihæfte og et radiodrama.

Hun er født i 1985, cand.mag. i dansk og filosofi og bor i København.

Reviews

[Line Nørby Jensen]

Helt blæst bagover af den her.

Jeg forestiller mig, at nogle vil læse den og føle sig uforløste ved endt læsning, men for mig var den intet andet end magisk - på den helt rigtige måde.

[Julie]

3.5 ⭐️ Jeg elsker både den måde Tine Høeg skriver på og især flashback scenerne og dialogerne - jeg fik lidt Tour de Chambre vibes. Men det overnaturlige element og især slutningen var ikke lige så meget mig… øv.

[Sara Brygger]

Hver gang en kvinde skriver spøgelseshistorier får en engel sine vinger🪽

[Patricia]

Havde ikke regnet med den var så spacy???

[Stine Højris]

Tine Høgh er nytænkende, mystisk og sulten.

Ultramarin er en vild fortælling der ikke bare forvrænger mit virkelighedsbillede, men formår at gøre det med kristne undertoner, feministiske strøg og en skrivestil, jeg ikke kan eller vil sammenligne med nogle andre.

De brudte linjer, de stensikre og elegante fremmalinger at dialog er noget, jeg selv som skriver, sidder og sukker efter. Tine Høgh formår at skrive dialog på en måde, hvor man ikke blot føler sig som fluen på væggen, men faktisk er den. De indforståede samtaleskift og sprogbrug er noget jeg kan genkende så tydeligt, at jeg føler karaktererne er lige her, lige foran mig.

Jeg ved ikke hvordan det sker, men det jeg læser for tiden gennemstrømmes af en feministisk litteraturbølge. Romanen fortæller om kvindelige venskaber og moderskaber. Tine Høgh formår at udfordre tanken om livets skabelse og slutning. Hun udfordrer tanken om dét liv, der strømmer gennem os: dit liv, som strømmer gennem dig, og mit liv, der strømmer gennem mig - men hvad hvis det hele er ét fælles liv? Er fælles liv, der blot tager form som dit og mit, men som er kilder, der løber sammen til den samme flod. Det vand, som også gennemstrømmer romanen.

Jeg er imponeret og forvirret på samme tid, og har hele vejen igennem været klar til at give den her bog 5/5 stjerner, selvom den sidste tredjedel rummede abstrakte tanker, der næsten blev en smule for abstrakte til min rationelle hjerne, hvilket måske faktisk er meningen.

De mange bibelske referencer fanger jeg dog: om den jomfruelige moder, om et hav, der nok er identisk med Helligånden. Jeg er på røven over den her roman og har lyst til at vende den første side igen, i et krampagtigt forsøg på at kortlægge en fortælling. Selvom den nok ikke vil kortlægges af mig. Eller af nogen.

[Josefine Cheung]

Var nysgerrig på hvorfor denne sælger så godt i boghandleren. Synes at den er flot skrevet, men slutningen bliver for spacey.

[Metha]

Meget i tidsånden af dansk kvindelig litteratur right now, smid lidt Olga Ravn-kunstnerisk-karrierekvinde-husmor mix med Linea Maja Ernst-akademisk-ung-vennegruppe-dramatik men bland så lidt fantasy indover? Ved ikke helt om det fungerede hmmmm

[Mathilde Mosdal]

Sælsom fortælling, der flyder lige så let som det vand, den handler om. Tine Høeg skriver levende, sjovt og virkelig, virkelig godt!

[Marín Jónsdóttir]

Fyrsta danska bókin sem ég les síðan ég var unglingur í Danmörku. Mér þótti vænt um nostalgíuna sem hun kallaði fram með danska hversdagsleikanum í henni og hvernig hún lét mig líða “séðri” í móðurhlutverkinu gegnum upplifanir aðalpersónurnar.

Uppsetningin á bókinni er frábrugðin “hefðbundnum” uppsetningum að því leytinu til að það eru engar gæsalappir kringum setningar en samtöl og atburðir fljóta draumkennt saman í frásögninni. Spennandi söguþráður og óvæntur endir, gullfalleg bókakápa - ég gæti ekki beðið um meira ✨

[pelekas]

Tinei tinka mistika. Skaitant ji atrodo kaip logiška atsvara motinystės buičiai, kūdikio vežiojimui į lopšelį, maitinimui, migdymui, prausimui. Tie fantastiniai elementai netrikdo, jie gimsta natūraliai ir įtraukia į skaitymo sūkurį. Iš pradžių glumino, kad dingęs humoras, neradau tų komiškų detalių, kurios taip žavėjo ankstesnėse knygose, ši - liūdna ir aistringa. Pagalvojau, o gal tie juokeliai buvo reikalingi jai seniau, dar nedrįstant tiesiog rašyti apie tai, kas svarbu? Ar nebeišeina juokauti??

Knygoje yra kažkokio laviravimo ties kičo riba. Ne tik dėl spalvų ir pilnačių, bet ir kūrybinio proceso fetišizavimo, savimeilės. Tas truputį kankino. Ar čia blogas skonis? Atrodo, kad vietomis tikrai taip, bet tada ji bloškia ką nors gyvo ir gaivaus, lyg perlieja šalta banga.

[Clara Dyrbye]

Rigtig god bog som er meget let at læse og med sjove spring i tiden, som fastholder spændingen uden man glemmer handlingerne i de forskellige tider for meget! Jeg er vild med at læse om livet både som ung og mindre ung voksen for tiden så det her faldt lige på det rette sted. Også skønt med venskaber og livsvidner som et tema. Hjalp mig også til at genfinde en læselyst der pt dræbes lidt af en anden bog + mangel på ferie.

Selvfølgelig også kæmpe fedt med noget mystisk og når nu det mystiske har en tråd Samsø vil jeg anbefale alle at se Satankulten på Samsø på DR!

[Klara Steen]

Jeg er fortsat ikke til kunstsnak - jeg synes faktisk det er super irriterende at høre nogen beskrive opdigtede værker, men meget likable karakterer og lykkedes rigtigt godt med virkelig troværdige samtaler - ligesom Helle Helles hus og hjem. Kan rigtigt godt lide at den har et mystisk element!

[Vera Ilsøe]

Jeg vidste ikke helt om eller hvornår, jeg skulle læse den her bog, og jeg har aldrig læst Tine Høeg før, men jeg kom til at tage den i mine hænder, da jeg skulle læse lektier, og nu har jeg simpelthen slugt den. Den glider simpelthen hurtigt ned og er egentlig også ret god. Super fed læseoplevelse og så er jeg fan af layout!!

[Siri]

Eg væntaði ikki, at eg fór at elska hesa bókina so nógv, sum eg gjørdi, men waauuww. Søgan byrjar beinaveg at blíva spennandi, tá høvuðskarakterurin kemur út fyri ymiskum løgnum hendingum, sum koyra tankar hennara aftur til ungdómstíðina. Hetta fangaði meg so spakuliga, men tað var fyrst móti endanum, at eg bleiv orduliga hooked. Bókin endar í einum braki av vøkrum forteljingum um vatn og um at skapa list og menniskjalív. Hon endar eisini eitt sindur veruleikafjar og óforloyst, sum eg haldi er genialt. Bókin lá allatíð á markinum til at blíva for nógv og for karikera, men fór ongantíð yvir um. Her klári eg at imynda mær, at onnur kanska halda, at tað blivur for nógv av tí góða, men eg haldi tað er perfekt.

[Frida]

3.5*

jeg kan rigtig godt lide den storyline der forgår i hovedpersonens ungdom, men havde svært ved at se hvad den nutidige vinkel kunne, da den føltes mere som en efterfølger til sult frem for sin egen historie med sin egen hovedkarakter. Desuden føltes romanen generelt lidt uafsluttet for mig

[Caroline Stadsbjerg]

Magisk og blød og uden grænser

[Lea]

Hvordan finder man sin vej ud af barselsboblen? Hvor går grænsen mellem vanvid og genialitet i skabelsen af kunst? Hvem præsenterede sig som Livs mor, når der slet ikke er en Liv i vuggestuen?

Spørgsmålene pibler frem, som var det vand i museet GAIAs udstilling, hvor billedkunstneren Dagny skal skabe et værk, mens datteren græder og køres ind i vuggestue.

Romanen af Tine Høeg er en fortælling om skabelsesprocesser på mange planer: om menneskebørn, kunstværksbørn og de overnaturlige børn. Om skabelsen af venskab, parforhold og sin egen identitet som ung studerende på dansk. Det er en historie om at give slip på sit barn og skabe plads til sig selv, mens mælken løber gennem trøjen.

Ultramarin er medrivende og hurtigt læst. Og så har den det element af mysterie i sig, som jeg godt kan lide i bøger. Mystiske spor lægges ud, pirrer min nysgerrighed og gør det svært at lægge bogen fra sig igen. Jeg var ikke så begejstret for Tine Høegs afsnitsinddeling, der kom og gik som bølgerne ved havet, men der gik ikke lang tid, før jeg bare læste hen over dem.

[Amalie]

Måske det burde være en 4’er. Var meget draget af fortællingen den sidste 1/3 del, hvordan det hele hænger sammen og alt det gådefulde. Elsker Tine Høegs bøger men denne blev alligevel en tand for overnaturlig. Elskede ellers hintet af det overnaturlige, men blev skuffet over slutningen- ikke pga manglen/tilstedeværelsen af forløsning men mere ift det overnaturlige element. Hmm men dele af bogen rørte mig faktisk også meget, og har haft mange følelser mens jeg læste. Anbefaler virkelig, trods den lidt lunkne stjernemængde, var bare lidt svær at komme igennem starten og så landede den ikke helt som håbet.

[Jane]

Tine Høeg er en forfatter, jeg bare nyder at læse – hvor sprog og sanser og handling fungerer i et helt optimalt samspil. Det samme gør sig gældende for Ultramarin, hvor der både er et ungdoms- og et nutidsspor, kæmpe godte! Bogen er spændende, og jeg synes faktisk rigtig godt om den … lige indtil de sidste 10-20 sider, hvor den pludselig virker forhastet og nærmest forvirrende. Men jaja, forbliver en kæmpe Tine Høeg-fan!

[Lailahwedel]

3,5 ⭐️ Virkelig fint skrevet. Anderledes stil og tone.
Jeg var på 4-5 stjerner det meste af bogen, men jeg kunne slet ikke følge slutningen… Det blev for underligt og uforløst (for mig).
Så det må ende på en samlet 3,5 ⭐️

[Clara Albek]

3,5 💫

[Emma Josefsen]

Synes meget af bogen var spændende, og elsker hendes måde at skrive på.
Men det blev lidt for mystisk og overnaturligt til mig

[Emma Hillebrand]

3,5 ⭐️. Jeg kunne lide det meste af bogen men de sidste 100 sider var ikke lige mig og så alligevel ? Fin bog tine høeg

[Signe Uldall]

Åd den🍴🍴 Elsker Tine Høeg og synes virkelig den her var fed, sanselig og også lidt myrekrybsfremkaldende. Trillede også et par tårer, så tror jeg nåede hele paletten rundt - anbefaler! Og vuggestuesavn<33

[Johanne Wibe]

Kæmpe fan. En vild slutning. Kan kun anbefales

[Maja Veile]

Elskede det mystiske element, elsker Tine Høeg. Men når man som læser regner tingene ud før hovedpersonen, så bliver det bare lidt.. meh...

[Louise Bp]

Den var god og kunne godt lide den sådan lidt spacy vandagtige stemning!! Den taber mig dog lidt i hele indkøring-af-barn beskrivelser (ret kedeligt) og lidt for meget kunst. Men får 4 stjerner for ekstremt pæn bog også

[Agnes Ravn]

Skrivestilen var virkelig fed, og jeg var meget hooked de første 200 sider. Men den sidste del af plottet forvirrede mig bare big time?
Men jeg er intrigued, skal læse mere hun har skrevet

[Karen Rosendahl]

Wauw, en fantastisk bog.

[Frida Viola Skjærbæk]

Skal bare bede om sådan nogle bøger her elsker elsker elsker det er lige mig men hvad skal jeg læse nu alt andet er jo dårligt sammenlignet med den her