Hvad er en god bog? Og hvem bestemmer egentlig det? Litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen vil demokratisere bogsnakken, så de danske læsere kan blive bedre til at finde ud af, hvilken slags bøger der fænger dem – og til at anbefale og tale om bøger med andre læsere. Ud med læseshaming og litteratur sat på en piedestal og ind med læserrevolutionen, hvor en god bog er en god bog for netop dig.
I sin bog En mand med en ged på side 251 drysser Lea uformelt og ivrigt af sin viden om læsebehov, læsehumør og læseliv. Hun kombinerer faglig formidling med historier om mange års møder med alverdens læsertyper på biblioteker og i boghandler. Ved at gøre læserne opmærksomme på, hvad krogen i bogen er for dem, og ved at dele konkrete tips og højtflyvende tanker om alle sider af et godt læseliv, er håbet, at flere får lettere ved at vælge bøger, der fænger dem. Med udgangspunkt i, hvorfor en god bog for mig ikke nødvendigvis er en god bog for dig, gør forfatteren læseren klogere på, hvordan læsesmag forandrer sig med livet, hvordan det kan blive lettere at vælge bogen frem for skærmen, hvordan vi kan tale om bøger i læsefællesskaber, og hvordan man bedst beskriver en bog for andre.
En mand med en ged på side 251 er en smittende bog om glæden ved læsning i en fordybelsesudfordret tid.
Vigtigste og bedste bog skrevet om at anbefale litteratur. Jeg ville ønske jeg havde skrevet den selv. Den giver totalt indsigt i, hvad vi som læser ønsker af vores bedste venner (bøgerne) og hvordan vi bruger bøgerne. Det giver mening, er spændende og nørdet på bedst tænkelige måde. Eneste minus er at jeg ikke selv fik den ide.
Fantastisk! En stor hyldest bøgerne, til læselyst og læseoplevelser. Meget inspirerende! Kan kun anbefales til alle, der elsker bøger (og til dem som gerne vil i gang med at læse mere) Den ramte lige i hjertet♥️
Det er forfriskende at læse en bog, der bruger al sin tid på at minde én om at være modtagerorienteret. Lea Fløes bog er 300 siders konstant påmindelse om, at du ikke er den samme som din næste, så sæt dig dog i hendes sted, inden du lemfældigt udbasunerer dine egne præferencer og prøver at tæske folk til også at elske Moby Dick (Hej mig selv for ti år siden).
Modtagerorienteret kommunikation er enormt svært, men man kan også se, at der ikke kun har været én intenderet type læser til denne bog. Der er skudt lidt med spredehagl til formidlere, bibliotekarer og alment interesserede læsere. Fokusset er ikke altid lige klart.
Den grundlæggende påstand om rette bog til rette læser til rette tid er forbilledlig – men også lidt tandløs. Den er god, hvis ens litteratursyn er, at læsning er en hobby. Hvis du er hobbylæser, så skal du bare læse al det smut, al det krimi og alle de Naser Khader-biografier, du har lyst til.
Jeg tror dog også på bøgernes demokratiske og livsomvæltende kraft – og her handler det bestemt ikke altid om at stryge læseren med hårene. Jeg forsøger aktivt at finde bøger, der pirker til min komfortzone. Men nu er jeg lige ved at falde i fælden… Det begynder at handle om mig og min smag – ikke om modtagerens.
Jeg vil dog ønske for modtageren, at han eller hun også har mod på noget, der ikke ligger lige til højrebenet – ellers bliver det hele for hyggeligt ovre i den forbandede lænestol.
Jeg er vild med udgangspunktet, at der ikke er noget litteratur der er bedre end andet. En befrielse for alle os, som ikke nødvendigvis falder i svime og de gode gamle klassikere. Jeg er vild med opmærsomheden på, at den den bog som jeg synes er verdens bedste ikke nødvendigvis siger dig noget - og det er helt ok! Jeg er vild med denne bog - det er ikke sikkert, du bliver det. Men hvis du læser meget og iøvrigt er optaget af litteratur, så synes jeg, du lige skal give den en chance.
Ret nørdet og ret meta. Men ikke desto mindre elskede og slugte jeg denne velkomponerede bog om læsesmag, læsebehov og læsesituationer. Om hvordan, hvornår og hvorfor vi læser, og hvordan vi taler sammen om bøgerne.
En vigtig bog, der bliver kritiseret voldsomt i medierne. Som "mood-reader" har jeg altid gået ud fra ideen om at læsning er vigtig og at læseoplevelsen er vigtigere end bogens litterære kvalitet.