What do you think?
Rate this book
Fnok
Toms teenagedatter er død. Hans liv er gået i stå bag nedrullede gardiner, og efter flere hjernerystelser forlader han kun hjemmet iført mørke solbriller og cykelhjelm.
En vinteraften er Tom ved at skvatte over en lille, sovende pige i trappeopgangen. Hans nye nabo, Bella, begynder konstant at rende ham på dørene, og han fantaserer om at indlede et forhold til Dea, der vil male et portræt af ham.
Fnok følger Tom gennem nogle tumultariske vinterdage, hvor beruselse, sang og syner bryder mørket i glimt, imens hans døde datters stemme væver sig ind og ud af fortællingen, når hun taler til ham fra himlen et sted over Vesterbro.
Fnok ['fn^g] sb. fælleskøn (-ken); – lille dusk af tynde hår, der sidder på frøet hos planter med vindspredning, fx mælkebøtter og tidsler. Oprindelse: beslægtet med fnug.
En vinteraften er Tom ved at skvatte over en lille, sovende pige i trappeopgangen. Hans nye nabo, Bella, begynder konstant at rende ham på dørene, og han fantaserer om at indlede et forhold til Dea, der vil male et portræt af ham.
Fnok følger Tom gennem nogle tumultariske vinterdage, hvor beruselse, sang og syner bryder mørket i glimt, imens hans døde datters stemme væver sig ind og ud af fortællingen, når hun taler til ham fra himlen et sted over Vesterbro.
Fnok ['fn^g] sb. fælleskøn (-ken); – lille dusk af tynde hår, der sidder på frøet hos planter med vindspredning, fx mælkebøtter og tidsler. Oprindelse: beslægtet med fnug.
244 pages, Paperback
First published September 4, 2025
2 people are currently reading
11 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
November 11, 2025
Imponerende sorgbeskrivelse, men også en historie om at være udenfor hverdagen og måtte iagttage andres liv fra sindets dyb uden udsigt til selv at indgå. Og dog.
September 28, 2025
Sorg. Det er det, denne roman handler om. Der er skrevet virkeligt gode bøger om det – den første, der falder mig ind, er Grief Is the Thing with Feathers af Max Porter.
Denne er også virkelig god, tårerne var sjældent langt væk under læsningen. Forfatteren mistede sin 16-årige datter til kræft, og det samme er sket for hovedpersonen i romanen, men så er den heller ikke mere selvbiografisk. Vi møder ham et stykke tid efter datterens død, og han er helt i spåner. Faktisk ligger han, fuld, våd og kold, iført solbriller og cykelhjelm, på hendes grav ved romanens åbning.
Kenneth Thordal har et fantastisk sprog, og det får lov at folde sig helt ud her i hans første forsøg som skønlitterær forfatter. Han kan lave de mest fortræffelige metaforer, sætninger der ruller smukt af tungen og de eleganteste alliterationer, og det gør han, men de overdoseres aldrig. Bogens far, Tom, sejler rundt imellem ubehagelige mareridt, skønne drømme, hvor datteren stadig er i live, og hallucinationer, og ind imellem bliver han trukket tilbage til virkeligheden, bl.a. af naboens ret frække, men også eftertænksomme lille datter Bente.
Det er i høj grad hende og hendes mor, der får kastet Tom en livline, som han modvilligt griber fat i. Her et eksempel, hvor Bente lokker ham ud af lejligheden: "(...) men jeg kunne vel egentlig godt bruge lidt frisk luft, og så er et indkøbscenter jo et oplagt valg." Deres tur på Fisketorvet er gedigen tragikomik. Ganske vidunderligt.
Når der ikke er andre, taler Tom med Siri: "Du skal tale pænt til dig selv, svarer Siri i den sædvanlige vatterede stil."
En virkelig god dansk roman. Tak for det!
Disclaimer: jeg har kendt Kenneth siden 1980'erne (den dér musikbranche), men vi er blot bekendte.
Denne er også virkelig god, tårerne var sjældent langt væk under læsningen. Forfatteren mistede sin 16-årige datter til kræft, og det samme er sket for hovedpersonen i romanen, men så er den heller ikke mere selvbiografisk. Vi møder ham et stykke tid efter datterens død, og han er helt i spåner. Faktisk ligger han, fuld, våd og kold, iført solbriller og cykelhjelm, på hendes grav ved romanens åbning.
Kenneth Thordal har et fantastisk sprog, og det får lov at folde sig helt ud her i hans første forsøg som skønlitterær forfatter. Han kan lave de mest fortræffelige metaforer, sætninger der ruller smukt af tungen og de eleganteste alliterationer, og det gør han, men de overdoseres aldrig. Bogens far, Tom, sejler rundt imellem ubehagelige mareridt, skønne drømme, hvor datteren stadig er i live, og hallucinationer, og ind imellem bliver han trukket tilbage til virkeligheden, bl.a. af naboens ret frække, men også eftertænksomme lille datter Bente.
Det er i høj grad hende og hendes mor, der får kastet Tom en livline, som han modvilligt griber fat i. Her et eksempel, hvor Bente lokker ham ud af lejligheden: "(...) men jeg kunne vel egentlig godt bruge lidt frisk luft, og så er et indkøbscenter jo et oplagt valg." Deres tur på Fisketorvet er gedigen tragikomik. Ganske vidunderligt.
Når der ikke er andre, taler Tom med Siri: "Du skal tale pænt til dig selv, svarer Siri i den sædvanlige vatterede stil."
En virkelig god dansk roman. Tak for det!
Disclaimer: jeg har kendt Kenneth siden 1980'erne (den dér musikbranche), men vi er blot bekendte.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews