Irene har ét brændende ønske: at blive mor. Hun er gift med præsten Thomas, som har datteren Isabella i forvejen, og selv om Irene elsker sin bonusdatter, længes hun efter sit eget barn.
I flere år har de forgæves forsøgt at blive gravide, og nu står de endelig overfor at skulle starte i fertilitetsbehandling. Men så flytter en ny børnefamilie ind i huset ved siden af præstegården, og Irene, som også har for vane at lytte til sin mands sjælesorgssamtaler, begynder at overvåge naboerne. Er alt virkelig så perfekt, som det ser ud? Og er det indbildning, eller har Thomas lidt for god kemi med nabokvinden?
Da Thomas så pludselig også trækker sig fra den planlagte fertilitetsbehandling, er Irene nødt til at finde ud af, hvad der foregår. Hvad er det, hun ikke ser? Hvad er det, der forhindrer hende i at blive mor...?
Eij Lise Villadsen for pokker! Skriv noget mere til os voksne, tak! VIRKELIG god bog som fik hjernen på gled og sendte mine egne forestillinger i alle mulige retninger. Jeg føler lidt for at læse bogen én gang til, når jeg nu kender slutningen. Den havde lidt samme indvirkning på mig som Colleen Hooverdæs Verity havde.
Lise Villadsen har skrevet en stærk page turner, hvor hun bruger greb fra psykologisk thriller og domestic noir til at fortælle en gribende historie om at få knuste sin største drøm, om barnløshed, om jalousi og om mistanken om utroskab.
Præsten Thomas har en datter fra et tidligere ægteskab, men det er en stor drøm for hans kone Irene at få sit eget barn. Da det endnu ikke er lykkedes på naturlig vis, skal de til at begynde i fertilitetsbehandling. Men da en dansk-fransk familie flytter ind ved siden af, vil Thomas pludselig ikke have flere børn, og Irene begynder at undre sig over, hvorfor Thomas og nabokonen bruger så meget tid sammen. Sorgen over sin knuste drøm og jalousien bringer Irene ned i en mørk spiral, alt imens hun observerer og planlægger sit næste træk mod naboen.
Villadsen låner klassiske greb fra domestic noir og thriller - såsom hvordan Irene konstant sidder i sit vindue og iagttager alt i nabohuset, som meget belejligt er beklædt med store glasvinduer, så hun kan se alt som i et dukkehus. Og Villadsen bruger mesterligt disse elementer til at suge os til siderne, mens vi får Irenes hjerteskærende historie, hvor hun nok træffer mange dårlige beslutninger, men hvor man som læser også virkelig føler med hendes sorg og savn og de mistanker, hun styres af samt med hendes frustration omkring Thomas, som tilsyneladende kun kan finde ud af at tale om følelser med andre.
“Huse med børn” er en masterclass i, hvor katastrofalt det kan gå, hvis man ikke åbner op og snakker om tingene i stedet for at antage og brænde inde med sine følelser.
Villadsen har tidligere skrevet ungdomsbøger. Dette er hendes debut med en voksenroman, og det skal jeg da lige love for, at hun også evner at skrive. Hold nu fast for en spændende og rørende fortælling. Jeg håber, vi kan vente os flere romaner fra hendes hånd. 🤞
Jeg har en utrolig stor lyst til at lave mit review med emojis. Fordi hvad skete der lige der? 😱🤯 Den kan jeg allerede se, at jeg skal læse igen en anden gang.
Lise Villadsens Huse med børn er nærmest en gysende fortælling om, hvad sorg over ikke at kunne få et barn kan gøre ved en kvinde. Kvinden er fortæller og hovedperson i romanen. Langsomt sker der forskydninger i fortællingen. Et par flytter ind i nabohuset. De har alt. Skønhed, børn og et stort hus. Overskud. Fortælleren er præstefrue og bonusmor til præstens datter hver anden uge. Men hun vil have mere. Meget mere. Uden at afsløre plottet kan man kalde romanen for domestic noir. For hemmelighedsfuld der den og skidt går det. Som læser er man fanget. Også som mandlig læser. Lise Villadsen er en meget ferm forfatter som mest har skrevet ungdomsromaner – nogle ganske glimrende endda. Denne voksenroman rammer også plet.
Det var rigtig spændende læsning fra side et! Der var fart på og til tider blev man helt forpustet og kunne ikke lægge bogen fra sig. Venter spændt på næste bog.
Vil give flere ✨✨ men desværre sluttede bogen ligepludselig og med åben slutning. Øv ellers velskrevet og spændende men åben pludselig slutning har forstyrret hele oplevelsen