Christian fødes ind i en usædvanlig familie. Hans forældre, Susse Wold og Erik Mørk, er feterede og folkekære skuespillere, og i hjemmet er der altid fyldt med gæster og liv.
I mange år forsøger far og søn forgæves at nå hinanden. Da Erik må forlade sin kone og søn, fordi han ikke længere kan skjule, at han er homoseksuel, er det både en velsignelse og et stort tab for familien. For idet Erik Mørk flytter ud, flytter Bent Mejding ind, og han er måske netop dét menneske, Christian har brug for.
Mine tre forældre undersøger det smertelige og kærlige forhold mellem en far og en søn. Det er en fortælling om livslang skam og om at vokse op mellem selvudslettende tavshed og store gestusser. Det er samtidig en historie om at række ud, før det er for sent, om at ofre sig for hinanden og stole på den kærlighed, der findes selv i en brudt familie.
De fleste erindringsbøger efterlader ofte én med en mistanke om et forsøg på at tegne et glansbillede, eller også er der skrevet så meget mellem linjerne, at tolkninger kun kan blive et gæt. Sådan har jeg det ikke efter at have læst Sanne Salomonsens og Christian Mørks bøger inden for denne genre.
I Mine tre forældre kan man som læser både lære og få gjort op med ens naive forestillinger om det glamorøse kendisliv. Det er svært at lukke bogens sidste side, idet tankerne bliver ved med at kredse om, hvordan går det ham så i dag. For hvor har han da været udfordret med tre så kendte forældre og ikke at forglemme den ægte diva til mormor. Desuden er det tankevækkende hvor meget faren bliver ved med at fylde i Christians liv, så mange år efter hans død.
Det at høre om andres dårligdomme og problemer bør aldrig vække glæde, men kan dog hjælpe til at sætte egne udfordringer i perspektiv. At livets gang er op og ned og at nogle hændelser sætter sig som ar for resten af livet. That’s life. Men du er ikke alene.
Meget tung og detaljeret. Handler mest om Christian Mørk og ikke helt så meget om hans forældre. Faderens, Erik Mørk, død beskrives over næsten 100 side.