Giftig

Kærlighedens år #2

by Johanne Mygind

Hun vil skrive sin families historie. Det bliver en giftig affære.

Dokumentaristen Nanna rejser til Vestjylland for at skrive en roman om sin families hemmelighed: Hendes morfar var driftsdirektør på Cheminova og ansvarlig for Danmarkshistoriens største miljøkatastrofe. Nannas plan er at skrive en stor roman. Den skal være som Matador, bare med gift, og med sin baggrund er hun selvskreven til at fortælle historien. Som led i sin research bliver Nanna tilknyttet Lemvig Museum og flytter ind i en fugtig lille lejlighed i byen, mens hendes kæreste og børn bliver tilbage i København.

I 1953 ankommer Nannas bedsteforældre, Henning og Rigmor, til Lemvig sammen med deres lille datter. De er fulde af forhåbninger om et bedre liv. Men Henning lader sig opsluge af arbejdet på fabrikken, og inden længe indser Rigmor, at gift kan sive ind overalt, selv i et ægteskab. Og også i nutidens Vestjylland må Nanna erkende, at hun ikke længere har grebet om sin egen historie og arv.

Giftig er en selvstændig fortsættelse til den prisbelønnede roman Kærlighedens år.

384 pages, Hardcover

First published October 30, 2025

Reviews

[Lene Hartvig · Rating 3 out of 5]

Lidt for meget snak om René, så det kammer over og virker småligt. Første del af bogen kunne jeg bedst lide.

[Birgitte · Rating 4 out of 5]

Jeg tror det er rigtigt at Cheminova-skandalen ligesom Chernobyl kan føde flere fiktionsværker.
Blæsbjergs lidt gammeldags med kig ind i parcelhusene i Lemvig. Og Myginds mere selvreflekterende på en spændende måde, både om forfatterens kamp for sin historie, om flere karakterers oplevelse af miljøproblemet - herunder skolebørn og ansatte på museet. Jeg synes især kultur-københavnerens møde med Jylland og jysk skaber en fin spænding.

[Cecilia Marini · Rating 5 out of 5]

Den her bog er simpelthen så vellykket. Og al smerten ved at være to forfattere der skændes offentligt om romanindhold aside, så synes jeg faktisk at de to bøger komplimenterer hinanden rigtig godt.

Det er alligevel som om, at jeg tror mere på Johannes beretninger (selvom det er en roman). Og jeg var også ret træt af sidste fjerdedel af Kim Blæsbjergs bog.

Nå!
Jeg var også ved at græde mange gange i den læsning, da det jo simpelthen er sådan en forfærdelig del af danmarkshistorien, som stadig trækker et dødbringende spor op i nutiden, både for mennesker og natur.

Der kan - for min skyld - ikke skrives nok bøger om de utroligt stupide beslutninger der blev taget af den øverste ledelse på Cheminova dengang.

BRING THEM ON!

[Rikke Fogh · Rating 2 out of 5]

Jeg har det lidt svært med bogen som bygger på en reel personlig oplevelse, som der også været skrevet om i medierne.
Men i romanen fremstår nogle personer ikke ved deres eget navn, mens andre personer fx Gunner Andreasen gør.
Johanne Mygind anklager Kim Blæsbjerg for at have stjålet hendes families histore - både i medierne men også i romanen.
Men kan københavneneren Johanne Mygind komme til Lemvig og skrive en historie om Lemvig og Cheminova? Har hun så ikke stjålet Lemvigernes historie? Hun ved fx ikke hvad en høfde er?
Og her er så hele humlen - kan man stjæle andres historie og lave det om til fiktion?
Jeg er ærkelemviger, og er måske også farvet her af, men jeg køber ikke præmissen.

[Freja Frank · Rating 4 out of 5]

Er glad for at begge bøger findes! Perfekt til os litterære drama queens.

[Mathias Bøgedal · Rating 4 out of 5]

Jeg har svært ved præmissen om, at en anden forfatter skulle have “stjålet” historien. Fortællingen om Cheminova er i mine øjne en fælles historie for mange på Lemvig-egnen og en del af mange familiers liv.

Derfor fylder det lidt for meget i bogen, og tilfører en bitterhed, som trækker lidt ned. Men når det er sagt, er det en stærk og velskrevet bog, som formår at engagere og gøre indtryk.

[Pia Rosenkilde · Rating 3 out of 5]

Giftig af Johanne Mygind ~

Jeg elskede, Kærlighedens år og den uafhængige to'er her, kom ikke helt under huden på samme måde, men var stadig en bog, jeg fløj igennem. Der er noget nærværende og ærligt ved forfatterskabet og en dejlig bramfri måde at male verden på.

Nanna vil skrive om sin morfars tid på Cheminova og hans ansvar ift at lede gift direkte ud i Vesterhavet, men en mandlig forfatter, hun har haft en kort affære med, kommer hende i forkøbet. Romanen bærer den frustration og fortvivlelse og man bliver en smule træt. Dog fedt med litteratur der råber vagt i gevær, for de fleste kvinder har prøvet at en mand svindler og bedrager eller stjæler æren for ens arbejde.

Det blev også lidt trættende i længden med alle de dømmende kommentarer om Danmark ude vestpå. Beskrivelserne af mennesker og miljø. Jeg er jyde og efter 15 år i hovedstaden kender jeg begge sider af mønten, og jakker behøver jo ikke være uformelige bare fordi de ikke er Henrik Vibskov. Altså. Manglede simpelthen bare et positivt islæt og måske mest af alt, en mening. Kunne hverken under læsning eller her bagefter helt mærke, hvad bogen ville mig?
Jeg er ikke i tvivl om, hvorfor det var en vigtig fortælling for forfatteren at få fortalt, men er den vigtig for læseren?

Gift i havet og generel ødelæggelse af vores allesammens natur for profit er giftigt. Og mens jeg læste blev der udskrevet valg, så lad os nu gøre det til et grønt valg 💚

[Linda Vinding · Rating 4 out of 5]

Fin historie og metahistorie om at skrive en roman - samtidig med refleksioner over, om man har “ret” til en historie og om man kan “stjæle” en andens historie - da forfatteren i romanen, Nanna (Myginds alter ego) - i lighed med i virkeligheden - har en affære med en anden forfatter, som angiveligt vil skrive en roman om sin hjemstavn Lemvig (refererende til polemikken mellem Mygind og Kim Blæsbjerg, da sidstnævntes roman udkom med Myginds familie som hovedpersoner) Og “kulturmødet” mellem de sindige, tavse vestjyder og ærkekøbenhavneren fint beskrevet.
Og så en vigtig historie om dét, der skete og dén betydning Cheminova fik, da fabrikken rykkede til Vestjylland i 50’erne og skabte såkaldt udvikling og velstand til området. Om den elskede morfar, der var driftsdirektør og om hans rolle i det store problem, som fabrikken også skabte: forureningen. Om skjulte underliggende konflikter i familien. Om stærke foregangskvinder.
Endnu en vigtig og god bog om Cheminova og omegn.

[Kurt Thybo · Rating 3 out of 5]

Johanne Myginds Giftig kom ud med en strøm af medieomtale. Det gør flere vigtige romaner, men denne gang handlede det om en fejde mellem to forfattere der havde skrevet en bog om samme emne, nemlig giftfabrikken Cheminova. Mygind anklagede Kim Blæsbjerg (De bedste familier) for at have stjålet hendes families historie. Holder den anklage vand? Eller sagt på en anden måde. Er Giftig en roman i sin egen ret? Giftig er en roman, som på mange måder fortæller en interessant historie om forfatterens morfar som i virkelighedens verden hældte fabrikkens forurenede vand i Limfjorden og Vesterhavet og aldrig fortrød. Hvad skulle vi ellers have gjort? Romanen er knap så interessant i de afsnit forfatteren forfalder til at skrive om sin modpart, den tidlige elskede forfatter til den anden roman. Alt i alt læseværdig og det er godt at få Mygindfamiliens insidervinkel på fortællingen.

[Aida · Rating 2 out of 5]

Jeg elskede historien om Rigmor, men affæren fylder simpelthen for meget og tager fokus fra det, der egentlig er interessant.

Johanne (aka Nanna) vidste jo godt, at den anden forfatter ville skrive historien, hun gav ham selv lov til at mødes med hendes mor. Derfor virker det ærligt talt lidt bittert, når hun efterfølgende påstår, at han har stjålet hendes historie.

Cheminova-historien er jo en del af Danmarks fælles historie, den tilhører ikke én person.

Jeg blev også træt af måden, Vestjylland konstant blev beskrevet på, som om det var en helt anden planet.

[Julie · Rating 3 out of 5]

Forfatteren skriver godt, men historien forbliver uforløst. Konflikten med den anden forfatter bliver hurtigt anstrengende og fylder alt for meget i historien på bekostning af andre interessante perspektiver, der kunne/burde have fyldt mere. Især set i lyset af det feministiske afsæt. Men fin gennemgang af tidsbilleder fra især et kvindeperspektiv. 

[Lis Agerbæk · Rating 5 out of 5]

Medrivende, en fornøjelse at læse. Godt formidlet Danmarkshistorie, humoristisk og vedkommende.

Johanne Mygind kommer virkelig godt rundt i problematikker om forurening, familiehistorie og fortid.

Hun er god til at beskrive dilemmaer og modsætninger på en nuanceret måde og skriver gode dialoger. Kan stærkt anbefales.

[Adda Hammel · Rating 5 out of 5]

“det er ikke bare mine børn, som har fået søskende. jeg er også selv blevet en del af en flok”

sammenlignet med kim blæsbjergs er det jo så tydeligt hvor han har hentet sin “inspiration”, kim fortæller en bedre historie mens johannes er mere relaterbar og virkelighedsnær

[Helle Pedersen · Rating 3 out of 5]

Nem at læse og historien om forfatterens mor og mormor er ganske interessant. Den gad jeg godt læse en hel bog af. Forfatterens proces og bebrejdelser kunne med fordelt have være undladt.

[Gerda Holmgaard · Rating 4 out of 5]

Læste den i forlængelse af "Kærlighedens år" og sammen er de to romaner en helstøbt fortælling og et tidsbillede, som er både interessant og relevant.