Giftig

Kærlighedens år #2

by Johanne Mygind

Hun vil skrive sin families historie. Det bliver en giftig affære.

Dokumentaristen Nanna rejser til Vestjylland for at skrive en roman om sin families hemmelighed: Hendes morfar var driftsdirektør på Cheminova og ansvarlig for Danmarkshistoriens største miljøkatastrofe. Nannas plan er at skrive en stor roman. Den skal være som Matador, bare med gift, og med sin baggrund er hun selvskreven til at fortælle historien. Som led i sin research bliver Nanna tilknyttet Lemvig Museum og flytter ind i en fugtig lille lejlighed i byen, mens hendes kæreste og børn bliver tilbage i København.

I 1953 ankommer Nannas bedsteforældre, Henning og Rigmor, til Lemvig sammen med deres lille datter. De er fulde af forhåbninger om et bedre liv. Men Henning lader sig opsluge af arbejdet på fabrikken, og inden længe indser Rigmor, at gift kan sive ind overalt, selv i et ægteskab. Og også i nutidens Vestjylland må Nanna erkende, at hun ikke længere har grebet om sin egen historie og arv.

Giftig er en selvstændig fortsættelse til den prisbelønnede roman Kærlighedens år.

384 pages, Hardcover

First published October 30, 2025

Reviews

[Rikke Fogh · Rating 2 out of 5]

Jeg har det lidt svært med bogen som bygger på en reel personlig oplevelse, som der også været skrevet om i medierne.
Men i romanen fremstår nogle personer ikke ved deres eget navn, mens andre personer fx Gunner Andreasen gør.
Johanne Mygind anklager Kim Blæsbjerg for at have stjålet hendes families histore - både i medierne men også i romanen.
Men kan københavneneren Johanne Mygind komme til Lemvig og skrive en historie om Lemvig og Cheminova? Har hun så ikke stjålet Lemvigernes historie? Hun ved fx ikke hvad en høfde er?
Og her er så hele humlen - kan man stjæle andres historie og lave det om til fiktion?
Jeg er ærkelemviger, og er måske også farvet her af, men jeg køber ikke præmissen.

[Kurt Thybo · Rating 3 out of 5]

Johanne Myginds Giftig kom ud med en strøm af medieomtale. Det gør flere vigtige romaner, men denne gang handlede det om en fejde mellem to forfattere der havde skrevet en bog om samme emne, nemlig giftfabrikken Cheminova. Mygind anklagede Kim Blæsbjerg (De bedste familier) for at have stjålet hendes families historie. Holder den anklage vand? Eller sagt på en anden måde. Er Giftig en roman i sin egen ret? Giftig er en roman, som på mange måder fortæller en interessant historie om forfatterens morfar som i virkelighedens verden hældte fabrikkens forurenede vand i Limfjorden og Vesterhavet og aldrig fortrød. Hvad skulle vi ellers have gjort? Romanen er knap så interessant i de afsnit forfatteren forfalder til at skrive om sin modpart, den tidlige elskede forfatter til den anden roman. Alt i alt læseværdig og det er godt at få Mygindfamiliens insidervinkel på fortællingen.

[Cecilia Marini · Rating 5 out of 5]

Den her bog er simpelthen så vellykket. Og al smerten ved at være to forfattere der skændes offentligt om romanindhold aside, så synes jeg faktisk at de to bøger komplimenterer hinanden rigtig godt.

Det er alligevel som om, at jeg tror mere på Johannes beretninger (selvom det er en roman). Og jeg var også ret træt af sidste fjerdedel af Kim Blæsbjergs bog.

Nå!
Jeg var også ved at græde mange gange i den læsning, da det jo simpelthen er sådan en forfærdelig del af danmarkshistorien, som stadig trækker et dødbringende spor op i nutiden, både for mennesker og natur.

Der kan - for min skyld - ikke skrives nok bøger om de utroligt stupide beslutninger der blev taget af den øverste ledelse på Cheminova dengang.

BRING THEM ON!

[Julie · Rating 3 out of 5]

Forfatteren skriver godt, men historien forbliver uforløst. Konflikten med den anden forfatter bliver hurtigt anstrengende og fylder alt for meget i historien på bekostning af andre interessante perspektiver, der kunne/burde have fyldt mere. Især set i lyset af det feministiske afsæt. Men fin gennemgang af tidsbilleder fra især et kvindeperspektiv. 

[Adda Hammel · Rating 5 out of 5]

“det er ikke bare mine børn, som har fået søskende. jeg er også selv blevet en del af en flok”

sammenlignet med kim blæsbjergs er det jo så tydeligt hvor han har hentet sin “inspiration”, kim fortæller en bedre historie mens johannes er mere relaterbar og virkelighedsnær

[Helle Pedersen · Rating 3 out of 5]

Nem at læse og historien om forfatterens mor og mormor er ganske interessant. Den gad jeg godt læse en hel bog af. Forfatterens proces og bebrejdelser kunne med fordelt have være undladt.