Blokkene

by Deniz Kiy

Det er lyden af hjerteslag, der går gennem blokkene.

Manja skubber rengøringsvognen foran sig gennem den tidlige morgen på skolen. Hanna forsøger at få babyen til at sove, så hun kan forberede sig på revolutionen, og i kiosken gør Alil klar til endnu en vagt, mens hans døde ven står i baglokalet og følger med. Og ude på græsplænen mellem blokkene blafrer et rødt stearinlys og minder beboerne om de spøgelser, de hver især forsøger at lægge til ro.

BLOKKENE er en kollektivroman om de verdener, der findes imellem os. Det er magisk socialrealisme om magt og modstand, hjemløs sorg og grænseløs kærlighed.

Genres: Contemporary

191 pages, Paperback

First published September 11, 2025

Reviews

[eik madsen · Rating 4 out of 5]

en lille bog, fyldt med stor længsel og sorg. sikke et fint og ømt sprog.

[Mathias Lyngs · Rating 5 out of 5]

Med stor indlevelse og et flot poetisk sprog fortæller Deniz Kiy i denne kollektivroman om beboerne i “Blokkene”. Det er en fortælling om fortidens skygger, der holder os fastlåste i nutiden, om sorg, afsavn, racisme og mistet tro på samfundet og dets systemer, alt imens der er en gnist af sammenhold i disse truede blokke, som i et væk rives ned uden at tage højde for de levede liv, der er i blokkene.

Man mærker tydeligt, at Kiy debuterede som digter før denne første roman, for hans sprog er så smukt, bevægende, gribende og malende, at mange beskrivelser føles som dele af et digt. Så ikke alene er det en stærk og vigtig fortælling - en ny perle i denne voksende, litterære tematik om boligblokke i Danmark, og dem der lever der. Det er samtidig en fornøjelse at være i en tekst, det er så velformuleret og velopbygget. Kiy har virkelig greb om den skønlitterære genrer, så det bliver spændende at se, hvad vi ellers kan vente os af ham.

[Liva Marie · Rating 4 out of 5]

en bog hvor historien står mellem linjerne,, en dejlig bog.
nedslag i forskellige mennesker liv, åbenbart strækker den sig over mange år det skulle jeg lige fatte.
jeg ser et fællesskab i blokkene man ikke har bedt om , men måske heller ikke kan være foruden.
sanselig, fx der hvor manja går til arbejdet i den mørke tidlige kulde eller den overdækkede altan, jeg så den tydeligt for mig.
havde lidt svært ved at holde fokus ved nogle af historiene. skulle koncentrere mig en del, for at få det fulde ud af den. fordi tror den kan mere hvis den kan forstås både forlæns og baglæns.

[Louisa Li · Rating 5 out of 5]

Fineste glimt af et liv i boligblokken. Betonblokkene vækkes til live gennem Kiys poetiske og maleriske sprog. Man lærer ikke karaktererene dybt at kende, men man forstår, hvad der binder dem sammen - en sorg over det der var, en længsel efter noget bedre og en kollektiv frustration over, at det aldrig bliver sådan.

[Alma Hornskov · Rating 3 out of 5]

Jeg kan virkelig godt lide, at boligblokke på det sidste er blevet hovedpersoner i flere danske romaner. Og her med en snert af magisk realisme? Det er spændende. Jeg savner at lære menneskerne bedre at kende.

[Nora Malm · Rating 4 out of 5]

Utrolig fedt skrevet!! Ikke et eneste tidpunkt var den kedelig. Men jeg fattede ikke plottet.. måske med lidt mere koncentreret læsning havde den fået fem stjerner. Men der var simpelthen for mange karakterer. Og hvorfor vendte størstedelen af dem aldrig tilbage efter man havde mødt dem…

[Anne Katrine · Rating 4 out of 5]

Hurtigt læst - magisk realisme i blokkene. Bogen var god til at male billeder, men jeg tror måske ikke jeg lagde helt nok tankevirksomhed i den til helt at forstå så meget, som forfatteren nok ønskede. Men god, synes jeg

[Ditte Elbæk · Rating 3 out of 5]

good and easy to read. about the different lives in the blocks

[Anna Larsen · Rating 3 out of 5]

3.5. Jeg kunne godt lide den, men ville ha været endnu bedre hvis de forskellige dele hang lidt mere sammen. Måske var det bare mig der ikke fik det hele med?

[Thomas Damholt · Rating 5 out of 5]

I Blokkene af Deniz Kiy følges en række beboere i et typisk socialt boligområde i Danmark: Blokkene. Det gør vi i selvstændige kapitler, der alligevel i sidste ende binder personerne sammen via et tragisk dødsfald, som skete midt i mellem blokkene for nogle år siden. VI møder fx i starten Manja, der gør rent på den lokale skole, hvor hun en dag støder på Adam, som sidder i et træ og gemmer sig, forsømt, og med frygt for at komme hjem. Hun tager sig på en måde, kærligt, men alligevel utilstrækkeligt af ham og sådan fornemmer man at blokkenes skæbner mere eller mindre alle har det: De forsøger at skabe sig et tåleligt liv, men er jo på bunden af samfundet og på mange måder stigmatiserede, men har livstrang og en slags livslyst, også.
Blokkene binder dem på godt og ondt sammen, lidt som det også foregår i Ned fra himlen af Liv Duvå og Nøjsomheden af Stine Askov, fx, men Blokkene af Deniz Kiy er mere lavmælt og realistisk og dermed på en måde uforløst, lidt ligesom livet. Jeg synes det er en helt fremragende bog, hvor jeg kom tæt på nogle personers indre kampe og kærligheds- og sammenhængssøgen. Tragisk og smukt.