”Hvad mener du, skat?” spørger mor med en oprigtighed, vinen har installeret i hende. ”Du er den bedste.”
”Men det synes Isak ikke.”
Armene slipper. Kun for at tage fat i mine overarme og vente på, at jeg ser ind i hendes øjne.
”Har du fortalt ham, at du er forelsket i ham?”
Ordene sender et stød op gennem hælene. De giver mig den samme tykke fornemmelse i halsen som tidligere. Kvalme og gråd. Hvis mor har opfanget det, hvem har så ellers? Er jeg så tydelig med mine følelser?
Cecilia drømmer om, at hendes bedste ven, Isak, får øjnene op for hende. De bor lige ved siden af hinanden og har været venner siden fødslen. Hvis han nu bare fattede, at hun var den eneste rigtige for ham.
Det gør Isak ikke, og da han får en kæreste, braser Cecilias verden sammen. Isak er fundamentet i hendes liv. Hvem er hun uden ham?
Cecilia tør ikke række ud til sine online-bogveninder. Hun tør ikke sige vennegruppen imod. Og hvorfor hader Isaks kæreste hende?
Cecilia lader sin usikkerhed og frygt for noget nyt styre, hvordan hun er. Men hvis hun tog chancen, kunne hun måske være i livet på en helt anden måde.
3,5* Jeg elsker virkelig Josephines skrivestil, den er virkelig let og fængende! Cecilia er dog røv irriterende... Havde virkelig lyst til at råbe frustreret af hende flere gange. Hun har dog en god karakterudvikling. Jeg synes den bliver lidt forhastet til sidst, desværre
Sikke en personlig udvikling. I starten havde jeg lyst til at ruske Cecilia en del gange, men samtdig er hendes usikkerhed bare så godt beskrevet og hendes vej til mere selvtillid er så ægte. Jeg genkender elementer fra min egen vej ud af usikkerheden og jeg ville elske at have haft denne bog da jeg var yngre.
Jeg er igen imponeret over Josephines evner til at beskrive mennesker og relationer så realistisk. Jeg kunne genkende folk fra mit liv i bogen (okay måske mere deres yngre-jeg) og synes den giver håb for usikre unge.