Dyrene opruster til kamp for at udslette menneskeheden. De har stjålet nøglerne fra menneskene og fordelt dem på seks verdensdele. Freja og Elias må skaffe nøglerne tilbage, inden dyrene fører deres plan ud i livet. De uddødes verden er et barskt sted fuldt af farer, og nøglevogterne opgiver ikke uden kamp.
Den anden bog i serien og stadig en anderledes og spændende bog, hvor dyrene også har en stemme og historien får dermed 2 vinkler. Elias fortsætter med sine mærkelige opfindelser, som skal gøre det nemmere for dem at finde nøglerne dyrene havde stjålet, de vil bruge dem til at starte en krig mod menneskene. Freja rejser med ham til de udødes verden, hvor de skal forsøge at skaffe alle nøglerne tilbage. Det bliver en farefuld færd ikke helt uden komplikationer. En meget fascinerende læseoplevelse med baggrunds viden om uddøde dyreracer og hvordan menneske racen har forsaget deres undergang på den ene eller anden måde og jeg er noget spændt på den sidste bog. Den er skrevet i et letlæseligt sprog og henvender sig til unge læsere. Der er meget flotte illustrationer i bogen og bagerst en i sigt og uddybende viden om de uddøde dyreracer fra bogen. 4 1/2 af 6 ⭐️⭐️⭐️⭐️✨
"For et lille årstid siden begyndte jeg på serien "Nøglen til fortiden", og fornyeligt modtog jeg endelig de sidste to bøger i serien, så jeg kunne læse videre og finde ud af hvordan serien ville slutte. Det var bestemt også nogle fortsættelser jeg havde glædet mig til, for jeg var ivrig efter, at finde ud af om Freja og Elias ville få nøglerne tilbage inden dyrene gik i krig. "
"I denne del sker der lidt forskelligt. Vi følger både dyrene og Frejas synsvinkler, hvor vi ser dem vogte og lede efter nøglerne, hvilket bestemt ikke er en nem sag for de to! Det altså meget det samme handlingen centrer omkring, med det sagt så var det aldrig kedeligt, for det var jo ikke ligefrem nemt for dem at få nøglerne tilbage. De må virkelig kæmpe for dem, og det ikke uden skader. "
"Elias udvikler sig også. Han er stadig den her frie person, som ikke rigtigt bekymre sig om noget, men bare kaster sig ud i udfordringerne, men jeg oplevede også at han blev mere seriøs og overvejende i denne del, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Jeg er dog stadig trist over vi ikke fik et par kapitler fra hans synsvinkel, for han kunne virkelig være interessant at følge helt tæt på"