Der er noget grundlæggende galt med den måde, vi tænker fællesskaber på. Det er nu hver syvende elev, der dropper ud af efterskolerne med den begrundelse, at de har for svært ved at indgå i fællesskabet. Men hvor ligger roden til problemet, og hvad kan – og bør – vi gøre for at rette op på det?
Hjortkjær skriver fra sin højskole om de unge, om fællesskabets instrumentalisering af de velmenende voksne - og analyserer sig frem til hvilke udfordringer, det har bragt de unge (og alle andre). Der er mange virkeligt skarpe pointer, og hans forsvar for de mindre fællesskaber ræsonnerer. Velskrevet som altid.
Utroligt fin, lille bog. Vigtig ift. fællesskaber generelt, men burde virkeligt også inddrages i drøftelser om de kirkelige fællesskaber, jeg selv bruger en del tid i, hvor idealet om det store, åbne fællesskab også får en religiøs motivation oveni, og måske derfor bliver endnu mere intenst
Få kan som højskolelærer Hjortkjær tage pulsen på tidens ungdom og dens udfordringer med eget værd. Her stiller han skarpt på fællesskabets styrke, men også det (store) fællesskabs indbyggede begrænsninger. Det er en håndsrækning til de introverte, der ikke vender dem ryggen, men forsøger at vise dem en farbar vej og bogen her er uomgængelig læsning for alle og enhver. Også for de voksne og deres relation i både socialt liv og arbejdssammenhænge.