Mesterlig fortælling af vores kloge minister Bertel Haarder om danskheden og en historisk rejse, der sætter tillid, ånd og fællesskab i perspektiv. Bertel sætter alting på spidsen i hans vanlige stil, som gør hans argumenter særligt skarpe.
Bogen slår et stort slag for dannelse og vigtigheden af en fælles kulturarv. Jeg er helt enig i at dette leverer et afgørende bidrag til succesen for de nordiske lande.
Jeg mener det er et meget vigtigt emne og at den rammer et tørt sted. Det kan man også se på hvor mange politikere, der for tiden taler om åndelig oprustning. Bogen er ikke bare en omtale af vigtigheden af dette - den leverer.
Jeg er kun uenig med forfatteren på et enkelt punkt. Flere gange vil han gerne kunne give et eksempel på en befolkningsgruppe, der mangler dannelse og opfører sig asocialt. Til dette peger han på 'Liberal alliance og CEPOS-segmentet'. Her mener jeg at han prøver at score billige point med en doven analyse. LA og CEPOS er ikke en dansk version af filmen 'Wall Street'.
Efter min mening kan man finde den egoistisk, asociale adfærd i de fleste dele af samfundet. Det kan være kvotekonger, bykonger som Peter Brixtofte, byrådspolitikere (typisk S eller V) der holder fast i bestyrelsesposter, der giver gode vederlag (læs fx Martin Ågerups Velfærd i det 21. århundrede), eller, som Haarder selv nævner, typer som Dovne Robert.
Den del kunne godt have fortjent en lidt bedre analyse eller en mindre kategorisk anklage.
Denne bog startede virkelig godt. Den havde stort potentiale. Men desværre er Bertel politiker ,og der nærmer sig snart et valg, hvorfor skræmme kampagner om "muslimsk kolonisation" af Danmark er et ekstremt vigtigt budskab at få med for ham. Ligesom diverse krigsforbrydere skal nævnes med navn, men uden overhovedet at se indad. Der er bestemt ikke sparet på skræmmekampagnerne. Der hersker ikke tvivl om, hvem der i Bertels verden er venner og fjender.
Bogen - og Bertel - skulle lige igang, så blev den ret god. Men så tog det en lidt for stor en politisk drejning, og bl.a. ifht eutanasi, er der noget helt grundlæggende Bertel har misforstået eller måske ikke har fundet ud af, og det kan man måske godt forstå, når man høre om alt det liv han har levet. Men han får hevet bogen godt op igen. Jeg tror den er bedre at læse, og på lyd tror jeg den havde været bedre som en podcast, og det siger jeg selvom jeg sjældent selv lytter til podcasts.
Jeg har nydt historiefortællingen, og Bertel er så utrolig indsigtsfuld, og har noget at have det i. Sikke et liv han har levet. Han siger ting som de er, og det er den bedste slags politikere, og den bedste slags menneske.
Absolut værd at læse for alle med interesse for samfund, historie, verden af i dag, af i morgen, og alle der drømmer om mere dannelse og åndelighed i folk.
Jeg kan godt abstrahere fra den sprøde og til tider hæse gamlemands stemme, jeg elsker også gamle folk. Men bøvsen kunne man måske godt have taget ud. Måske derfor jeg kom til at tænke på en podcast 😆
Læs den. Men den kræver man gider tænke lidt også, og ikke kun lade sig underholde 🕊️