Til vi finder noget andet følger en barndom præget af flyttekasser, håb og skuffelser. Det er en fortælling om at vokse op i udkanten – geografisk og socialt – og om det, der bliver siddende i kroppen, længe efter at man er flyttet. Til vi finder noget andet er et portræt af en mor og en far, der både er helt gennemskuelige - og umulige helt at forstå.
Der er sat en ny grænse for socialrealismen i den danske litteratur. I hvert fald kan jeg ikke komme i tanker om noget, der tilnærmelsesvis er lige så voldsomt, som denne roman er. Man følger en familie på fem, hvor både faren og moren har et misbrug, men hvor det er faren, som ender med at ryge ind og ud af fængsler - både åbne og lukkede. Og hovedpersonen og storebroren i søskendeflokken, Asger, ender med at blive kastebold i utallige flytninger, der mærker ham som specialklasseelev, hvilket ikke står mål med hans egen selvopfattelse. Med andre ord er undergangen total, og man behøver ikke at lede efter redningsplanker i teksten, for de er så minimale og ubetydelige i det store billede. Anderledes hårdt rammer det, da lillebroren Emil drikker med, da den hjemvendte onkel knapper øl op søndag morgen klokken 9 mod slutningen af romanen. Det er mørkt og modløst, men det er en stærk læseoplevelse!
This entire review has been hidden because of spoilers.