Stefan Zweig was one of the world's most famous writers during the 1920s and 1930s, especially in the U.S., South America, and Europe. He produced novels, plays, biographies, and journalist pieces. Among his most famous works are Beware of Pity, Letter from an Unknown Woman, and Mary, Queen of Scotland and the Isles. He and his second wife committed suicide in 1942. Zweig studied in Austria, France, and Germany before settling in Salzburg in 1913. In 1934, driven into exile by the Nazis, he emigrated to England and then, in 1940, to Brazil by way of New York. Finding only growing loneliness and disillusionment in their new surroundings, he and his second wife committed suicide. Zweig's interest in psychology and the teachings of Sigmund Freud led to his most characteristic work, the subtle portrayal of character. Zweig's essays include studies of Honoré de Balzac, Charles Dickens, and Fyodor Dostoevsky (Drei Meister, 1920; Three Masters) and of Friedrich Hölderlin, Heinrich von Kleist, and Friedrich Nietzsche (Der Kampf mit dem Dämon, 1925; Master Builders). He achieved popularity with Sternstunden der Menschheit (1928; The Tide of Fortune), five historical portraits in miniature. He wrote full-scale, intuitive rather than objective, biographies of the French statesman Joseph Fouché (1929), Mary Stuart (1935), and others. His stories include those in Verwirrung der Gefühle (1925; Conflicts). He also wrote a psychological novel, Ungeduld des Herzens (1938; Beware of Pity), and translated works of Charles Baudelaire, Paul Verlaine, and Emile Verhaeren. Most recently, his works provided the inspiration for 2014 film The Grand Budapest Hotel.
Min vurdering baserer sig primært på Skaknovelle, fordi den er bedst. Stolede ikke en meter på den jeg-fortæller! Han var virkelig sus og fortalte historien på en meget ‘jeg fortæller en historie’ måde. Synes på en eller anden måde at man gennem læsningen også lidt selv spiller et sæt skak med fortælleren, hvilket bringer endnu en spændende dynamik til det mentale spil i novellen. Synes ‘Verden af i går’ var spændende historisk, men ikke så sprogligt interessant - kan umiddelbart bedre lide Zweig som skønlitterær forfatter end som selvbiografisk.
Dette er det første jeg leser av Zweig, men neppe det siste. Størstedelen av boken er "Sjakknovelle", som tro til sin tittel handler om sjakk. Handlingen er nokså enkel, man blir introdusert til en kar som er verdens beste i sjakk. Fortelleren havner på samme båt som verdensmesteren, og prøver å oppnå kontakt. Det hele ender i et episk sjakkspill mellom mesteren og en annen fyr som blir introdusert etterhvert. I novellen blir det direkte reflektert rundt sjakkens natur, om hvordan det ikke bare et spill, men en kunst og en vitenskap. Ved å skape to karakterer som er hverandres motsetninger, og som navigerer seg gjennom en omgang sjakk på to helt ulike måter, får novellen frem hvordan sjakk handler om mer enn bare brikkene, men også de som spiller det. Fortellingen er også innom det å vie livet sitt til én tanke, eller ett virke (i dette tilfellet sjakk), uten at det kommer klart frem for meg om det er et negativt eller positivt syn som kommer frem i novellen. Den er såpass kortlest og interessant at jeg kan egentlig anbefale den for de fleste.
I tillegg er det i denne samlingen med Leporella, som er en enda kortere historie. Denne er også kreativ, og utforsker litt den samme ideen rundt lidenskap, men ga ellers ikke noe varig inntrykk. Den kunne fungert som en episode av Alfred Hitchcock Presents, eller den type program.
Zweigs Skaknovelle handler mere om ludomani, besættelse og manien generelt end det handler om skak. På den mest mesterlige vis bruger den skak som mediet der viser ludomaniens ansigt. Der er flere personer i novellen der lider af ludomanien, men Dr. Bs tilstand er mere kritisk end blot ludomani. Den bliver et billede på den psykiske lidelse i mennesket.
Det er manien som et menneskes forsvarsmekanisme. Hvordan den opstår som et sidste anker, men også hvordan dette anker igen kan trække individet ned i sindets afgrund. Det er sindets magt over kroppen og i sidste ende hvordan mådehold er det eneste der står imellem den enkelte og fortabelse.
Hele novellen er enormt velskrevet, spændende og indsigtsfuld. Jeg synes at skulle læse den.
Fantastisk og intens bog, jeg samlede op én formiddag og læste i et huk. Umiddelbart den bedste skønlitterære fortælling jeg har læst, som muligvis kan provokere de tykkere romaner. Måske man burde læse flere noveller.