”I skal ud.” Gud hvisker til Adam og Eva. De første mennesker er ellers skabt til at leve i haven. Det er her, de har ligget i hinandens arme, spist af de saftige frugter, lyttet til nattens lyde. De har drukket af kilden og ladet deres åndedræt og kroppe glide sammen i ét. Uden for haven er jorden hård og støvet. Her skal slægt følge slægt, og menneskene vil blive talrige som stjernerne. Det er, hvad Gud lover dem.
Erindringen om haven og altings begyndelse giver menneskene håb, men tvivlen følger med: Er Gud mon stadig et sted i mørket?
Anne Lise Marstrand-Jørgensens genfortælling af det gamle testamente fungerer rigtigt godt og hun formål at gøre karaktererne både levende og menneskelige. Det giver bedre dybde i testamentets fortællinger og hendes fantastiske skrivestil passer perfekt til stoffet. Jeg ville bare ønske, at bogen var endnu længere og kom omkring endnu flere begivenheder, men jeg forstår også godt, at hun har holdt sig til begivenheder, der lægger vægt på de store menneskelige spørgsmål.