Vi bruger omkring en tredjedel af livet på at sove, men ved stadig ikke meget om, hvad søvn egentlig er. I denne bog tager Peter Lund Madsen og Thomas Thaulov Raab dig med ind i søvnens verden. De gennemgår søvnforskningens farverige historie og forklarer, hvad der foregår i hjernen, mens vi sover og drømmer. Du får desuden gode råd til, hvordan du forbedrer din nattesøvn, og en forståelse for, hvad der virker og hvorfor. Bogen har mindst to meget beroligende budskaber: Du sover formentlig mere, end du tror. Og du kan sagtens fungere normalt og bevare et godt helbred, selvom du i perioder sover mindre. Peter Lund Madsen, dr. med, speciallæge i psykiatri, hjerneforsker og videnskabsformidler. Thomas Thaulov Raab, mag. art. i litteraturvidenskab, forfatter og foredragsholder.
Denne faldt desværre lidt fladt for mig. Den bliver meget anekdotisk/personlig (grænsende til biografisk) og berører kun videnskaben og de specifikke eksperimenter overfladisk. Den virker lidt som et udkast nogle steder, med meget korte sætninger og stykker der bliver for lange uden indhold. Det er lidt en skam, men kommer vel an på, hvad man er til.
For dem der vil have mere, kan jeg varmt anbefale Why We Sleep af Matthew Walker, der kommer længere omkring det spændende emne, som søvn jo ellers er.
Super interesant og spændende bog. Den genoplivede min interesse indenfor natur videnskab.
Bogen var overhovedet ikke som forventet. Den startede ud med med meget i dybdegående historie om søvnforskningen, og derefter skiftede over til forklaring af søvn med mere.
Som en anden anmelder skrev, så er nogle af afsnittene/kapitlerne virkelig rodet. De første par kapitler var virkelig velskrevet, men jo længere man kom i bogen, jo mere mærkeligt skrevet var det. Det ødelagde dog ikke min opfattelse af bogen.
Lad være med at købe bogen hvis du vil have råd til at sove bedre, rådene er meget kortfattet og passer meget godt med det, som du nemt kan finde online. Du skal i stedet købe bogen hvis du vil forstå mere omkring søvnen og hvad der reelt sker i de forskellige søvnstadier, hvorfor det er vigtigt med søvn osv.
Starten var meget præget af en del “name-dropping” af søvnforskere og deres historier (hvilket jeg hverken fandt super interessant eller var i stand til at huske), men jeg forstår dog meningen med at give et indtryk af søvnforskningens kringlede historie
Læsningen gav generelt en del ny viden og søvn, og hvordan det fungerer - jeg kunne rigtig godt lide, at der blev gået i dybden og “nørdet” med det, MEN engang imellem blev det lidt usammenhængende og forvirrende (i hvertfald for en person, der ingen grundviden har om emnet), så det er ikke alt sammen det mest “let tilgængelige viden”. Nogle kommentarer/afsnit føltes næsten som en tankestrøm - så en smule rodet
Jeg var vild med, at man kunne mærke forfatternes passion for emnet - det skinnede klart igennem - samt nogle af de forfatterkommentarer undervejs, det afholdt også teksten fra at blive for nøgtern og læsebogsagtigt
Generelt var bogen god til at holde en nuanceret tilgang til virkeligheden og søvn, man kan næsten ikke undgå selv at blive en smule passioneret og fascineret for søvnens verden og forskningen deraf
Jeg skulle jo følge op på Sommerfuglens Stemme med den næste bog om familien Koppelmann. Stadig fint skrevet, stadig holdes der godt sammen på trådene og stadig går det ikke supergodt for kvinderne i familien. Stadig underholdende læsning, men lige et niveau lavere end tidligere.