Gennem unikke vidnesbyrd kommer vi helt tæt på en af verdenshistoriens mest skelsættende begivenheder i denne selvstændige fortsættelse til Tom Buk-Swientys bestsellersucces Berlin Brænder.
Handlingen i Russerne kommer begynder i januar 1945. Berlin er en rygende ruin, og flere hundredtusind forhutlede, sultende flygtninge strømmer til den tyske hovedstad, i takt med at Østfronten kollapser.
Midt i dette kaos befinder bogens fire danske hovedpersoner sig: aviskorrespondenterne Paul Ernst Stemann og Arild Hvidtfeldt samt de to diplomater ved Danmarks gesandtskab, Vincens Steensen-Leth og Frederik Holck Colding. Russernes første store offensiv mod Berlin er lige startet, og panikken sætter ind. Der følger 60 nætter i træk med bombardementer, indtil Slaget om Berlin indledes i midten af april. De fire danskere befinder sig i begivenhedernes centrum, hvor de udsættes for artilleribombardementer og oplever gadekampe på nært hold. Mens de selv konstant er i livsfare, bliver de til deres gru vidne til russernes masseovergreb mod de tyske kvinder. Stemann kommer ud på sin egen højdramatiske rejse, mens de andre bliver interneret af russerne og ført til Moskva som fanger.
Russerne kommer er baseret på en lang række unikke øjenvidneskildringer, som aldrig tidligere har været benyttet af danske historikere. Mange af beretningerne, som efterkommerne har stillet til Tom Buk-Swientys rådighed, er blevet nedfældet, stort set mens begivenhederne udspillede sig. Takket været disse unikke vidnesbyrd føres læserne midt ind i disse så tumultariske og skelsættende begivenheder.
Som første del: “Berlin brænder” så er “Russerne kommer” en fremragende bog. Jeg har gennem årene læst virkelig mange beskrivelser af Berlins belejring og fald ligesom jeg har set utallige film om samme. Alligevel er der mange nye historier i Buk-Swintys bøger selvfølgelig først og fremmest fordi det hele ses gennem de danske journalisters og diplomaters øjne. Som i første del bliver billederne fra de sidste destruktive måneder hængende på nethinden. Grufulde billeder men fremragende skrevet.
Jeg har netop slugt Tom Buk-Swientys nye bog: Russerne Kommer. Den er endnu vildere end første bind. Vanvittige historier fra krigens sidste galskab - og jeg måtte mange gange tænke: Hårrejsende, at det hele er sket! Man kommer så tæt og personligt ned i Berlin under de frygtelige dage. Og man forstår de enorme dilemmaer hovedpersonerne kommer i: Skal danske nazi-frivillige hjælpes? Hvordan får ambassaden kontakt med højtstående russere, når Danmarks position i krigen er tvivlsom? Og journalisten som drager direkte igennem helvede, for at møde russerne og siden amerikanere.
Udenrigsministeriet har mildest talt en dobbeltrolle: både som underlagt nazisterne, men også med nogle af de bedste redningsaktioner i kaosset!
Og bunker af andre vilde historier set med danskernes egne øjne.
Selvfølgelig kender man til historien og til hvilke forfærdelige forhold befolkningen i Berlin levede under. Jeg blev dog alligevel overrasket over, hvor slemt det reelt var. Det er skræmmende læsning, og særligt spændende at læse perspektivet med øjenvidners beretninger fra krigens sidste tid. Den er virkelig godt skrevet.
Det nazistiske styres sammenbrud og Berlins fald er skolelærdom, men hvad skete der egentlig og hvordan oplevede berlinerne russernes belejring og besættelse af den tyske hovedstad. Det fortæller Tom Buk-Swienty i dette “bind to” af beretningen om en håndfuld dedikerede diplomater og danske udsendte omkring dem i de sidste dage af Hitlers styrer. Det er en fantastisk fortælling, der i detaljer beskriver hverdagen og indsatsen på det danske gesandtskab og folkenes desperate forsøg på at fortsætte det diplomatiske arbejde og overleve et stadigt strammere nazistisk greb om samfundet og borgerne. Mere end nogen historiebog kommer man med Buk-Swientys utrolige kilde-indsigt bag om de generelle historiske facts. Man følger på godt og ondt skrivedamerne, chaufførerne, pedellen og karriere-diplomaternes forsøg på at fastholde et lille stykke Danmark midt kaosset og samtidig skulle danskerne forsøge at skabe en tilværelse i det stadigt mere forrykte Berlin. Ikke mindst i de sidste dage før Berlin faldt og russerne rykkede ind greb nazisterne til uhyggelige tiltag for at tvinge den almindelige tysker med ned i nederlagets afgrund. På intet tidspunkt overvejede Hitler og hans nærmeste folk at overgive sig og bl.a. knyttet man håb til, at de allierede i sidste øjeblik ville “støtte” tyskerne i kampen mod bolsjevikkerne. Og det er svært at lade være med at overveje, om ikke den antagelse var tættere på virkelighed end vi nogensinde får at vide. Det er også flere historiske “krøller” på Buk-Swientys fortælling, som bestemt ikke er almindelig viden. At hele ambassadeholdet blev fragtet til Moskva efter overgivelsen og her blev anbragt i et fængsel under mistanke om at være kollaboratører og hvordan det danske Udenrigsministerie ganske undlod at hjælpe dem. Man “gad” ikke en gang informere deres pårørende om, at de nu befandt sig i Moskva. Og den danske gesandt Døssing - det var overbevist stalinist - anså dem for nazi-sympatisører og ville end ikke tale med den gruppe danske ambassadefolk, der havde kæmpet en desperat kamp for at redde så mange danskere ud af det belejrede Berlin som menneskeligt muligt. Men hvorfor stoppede de allierede ved Elben, hvorfor “overlod” man Berlin til russerne? Man kan ikke undgå at blive dybt imponeret af Buk-Swientys enorme arbejde for at samle de mange private og offentlige kilder sammen til en sammenhængende og spændende historie. De mange interviews, den enorme private korrespondance, de offentlige rapporter og tilbagemeldinger og den righoldige litteratur, der har dannet baggrund for de to bøger er i sig selv en ubegribelig opgave. Men Buk-Swienty løser opgaven både som historiker, journalist og en fremragende forfatter.
Jeg kan virkelig god lide bogens narrative stil, som mest af alt kan placeres i den engelske historieskrivningstradition med narrativet, aktører og begivenheder i centrum og anvendelse af nærmest litterære greb, Forfatteren er ekstraordinær dygtig til den form for historieskrivning. Historien om Berlins fald står så levende for læserens indre øjne, at byen og dens skæbne bliver hovedperson i egen ret sammen med de personer igennem hvilke konsekvenserne af Nazisternes nederlag og russernes erobring af Berlin opleves.
Endnu engang mesterlig historieskrivning fra Tom Buk-Swienty! Sikke en bog, der ligesom første bog i serien af to, “Berlin Brænder”, er både medrivende, fangende og indlevende. Med bogens fokus på danskere i Berlin, i 1945, er intensiteten på et højdepunkt og man rives med som læser, og jeg kunne næsten ikke vente med at næste side begyndte og fortsætte læsningen, for at finde ud af hvordan det gik danskerne i det undergangsdømte Berlin. Dette mesterværk er klart anbefalingsværdigt!
En hel igennem fremragende journalistisk bearbejdning af vidnesbyrd fra en række af de danskere, der opholdt sig i Berlin, da russerne kom i majdagene 1945. Det er en både indsigtsfuld og medrivende skildring. En virkelig engagerende og medrivende skildring af krigen set gennem relativt almindelige menneskers øjne. Kan kun varmt anbefales.
Av det er hård læsning. Tænk at det ikke er længere siden at europæerne slå hinanden ihjel og voldtog uden at blinke. Utroligt at historien sådan bliver “glemt”, men det er jo nok forskellen på erfaring og historie(r).
Vanvittigt spædende. Læs den. Beskrivelsen af afslutningen af krigen, set med danske briller. Masser af detaljer, der gør det hele mere virkeligt end jeg har hørt før.
Fremragende historisk research og flot fortalt fortælling om Berlins fald i 1945, set med fire danskeres øjne. Fornem udgivelse der sætter verdenshistorien i nyt lys