Gennem unikke vidnesbyrd kommer vi helt tæt på en af verdenshistoriens mest skelsættende begivenheder i denne selvstændige fortsættelse til Tom Buk-Swientys bestsellersucces Berlin Brænder.
Handlingen i Russerne kommer begynder i januar 1945. Berlin er en rygende ruin, og flere hundredtusind forhutlede, sultende flygtninge strømmer til den tyske hovedstad, i takt med at Østfronten kollapser.
Midt i dette kaos befinder bogens fire danske hovedpersoner sig: aviskorrespondenterne Paul Ernst Stemann og Arild Hvidtfeldt samt de to diplomater ved Danmarks gesandtskab, Vincens Steensen-Leth og Frederik Holck Colding. Russernes første store offensiv mod Berlin er lige startet, og panikken sætter ind. Der følger 60 nætter i træk med bombardementer, indtil Slaget om Berlin indledes i midten af april. De fire danskere befinder sig i begivenhedernes centrum, hvor de udsættes for artilleribombardementer og oplever gadekampe på nært hold. Mens de selv konstant er i livsfare, bliver de til deres gru vidne til russernes masseovergreb mod de tyske kvinder. Stemann kommer ud på sin egen højdramatiske rejse, mens de andre bliver interneret af russerne og ført til Moskva som fanger.
Russerne kommer er baseret på en lang række unikke øjenvidneskildringer, som aldrig tidligere har været benyttet af danske historikere. Mange af beretningerne, som efterkommerne har stillet til Tom Buk-Swientys rådighed, er blevet nedfældet, stort set mens begivenhederne udspillede sig. Takket været disse unikke vidnesbyrd føres læserne midt ind i disse så tumultariske og skelsættende begivenheder.
Som første del: “Berlin brænder” så er “Russerne kommer” en fremragende bog. Jeg har gennem årene læst virkelig mange beskrivelser af Berlins belejring og fald ligesom jeg har set utallige film om samme. Alligevel er der mange nye historier i Buk-Swintys bøger selvfølgelig først og fremmest fordi det hele ses gennem de danske journalisters og diplomaters øjne. Som i første del bliver billederne fra de sidste destruktive måneder hængende på nethinden. Grufulde billeder men fremragende skrevet.
Selvfølgelig kender man til historien og til hvilke forfærdelige forhold befolkningen i Berlin levede under. Jeg blev dog alligevel overrasket over, hvor slemt det reelt var. Det er skræmmende læsning, og særligt spændende at læse perspektivet med øjenvidners beretninger fra krigens sidste tid. Den er virkelig godt skrevet.
Jeg har netop slugt Tom Buk-Swientys nye bog: Russerne Kommer. Den er endnu vildere end første bind. Vanvittige historier fra krigens sidste galskab - og jeg måtte mange gange tænke: Hårrejsende, at det hele er sket! Man kommer så tæt og personligt ned i Berlin under de frygtelige dage. Og man forstår de enorme dilemmaer hovedpersonerne kommer i: Skal danske nazi-frivillige hjælpes? Hvordan får ambassaden kontakt med højtstående russere, når Danmarks position i krigen er tvivlsom? Og journalisten som drager direkte igennem helvede, for at møde russerne og siden amerikanere.
Udenrigsministeriet har mildest talt en dobbeltrolle: både som underlagt nazisterne, men også med nogle af de bedste redningsaktioner i kaosset!
Og bunker af andre vilde historier set med danskernes egne øjne.
Jeg kan virkelig god lide bogens narrative stil, som mest af alt kan placeres i den engelske historieskrivningstradition med narrativet, aktører og begivenheder i centrum og anvendelse af nærmest litterære greb, Forfatteren er ekstraordinær dygtig til den form for historieskrivning. Historien om Berlins fald står så levende for læserens indre øjne, at byen og dens skæbne bliver hovedperson i egen ret sammen med de personer igennem hvilke konsekvenserne af Nazisternes nederlag og russernes erobring af Berlin opleves.
En hel igennem fremragende journalistisk bearbejdning af vidnesbyrd fra en række af de danskere, der opholdt sig i Berlin, da russerne kom i majdagene 1945. Det er en både indsigtsfuld og medrivende skildring. En virkelig engagerende og medrivende skildring af krigen set gennem relativt almindelige menneskers øjne. Kan kun varmt anbefales.
Av det er hård læsning. Tænk at det ikke er længere siden at europæerne slå hinanden ihjel og voldtog uden at blinke. Utroligt at historien sådan bliver “glemt”, men det er jo nok forskellen på erfaring og historie(r).
Vanvittigt spædende. Læs den. Beskrivelsen af afslutningen af krigen, set med danske briller. Masser af detaljer, der gør det hele mere virkeligt end jeg har hørt før.