What do you think?
Rate this book
Hvad søger du, ulv?
Ryna rejser fra Tyskland til Belarus for at deltage i ligvagten for sin elskede bedstemor der er død i en alder af 102 år. Bedstemoren havde healende kræfter og kendte til urter og besværgelser, og i landsbyen blev hun kaldt en heks. Ryna er netop blevet fyret på grund af druk. Hun forstår nu at hun har fået en sidste chance for at rette op på gammel uret.
Ryna fører en indre dialog med bedstemoren, men da hun når frem, bliver dialogen en monolog hvor bedstemoren lakonisk gennemgår Belarus’ sidste 100 års historie gennem beretningen om den lille landsby der gang på gang havde været offer for blodtørstige mænd som plyndrede, voldtog, brændte ned og dræbte i de rene voldsorgier. Første verdenskrig, Oktoberrevolutionen, borgerkrigen, kollektiviseringen, anden verdenskrig og sovjetstaten. Belarus’ store epos.
Ryna fører en indre dialog med bedstemoren, men da hun når frem, bliver dialogen en monolog hvor bedstemoren lakonisk gennemgår Belarus’ sidste 100 års historie gennem beretningen om den lille landsby der gang på gang havde været offer for blodtørstige mænd som plyndrede, voldtog, brændte ned og dræbte i de rene voldsorgier. Første verdenskrig, Oktoberrevolutionen, borgerkrigen, kollektiviseringen, anden verdenskrig og sovjetstaten. Belarus’ store epos.
139 pages, Paperback
Published November 6, 2025
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
July 7, 2026
Den alkoholiserede Ryna tager i forbindelsen med sin bedstemoders død tilbage til sin landsby i Belarus, efter at have boet i Tyskland.
Her støder hun på bedstemoderens gamle anilin-hæfter og på egnens fortid, som har overlevet to verdenskrige og ni forskellige magter.
Læseren paces gennem egnens mange og lange erfaringerne; fra jødernes magt og undertrykkelse til afkulakiseringen, tvangskollektiviseringen, tyskernes fremmarch og sovjetmagtens evindelige indtog. Vi gennemlever Rynas egne erfaringer, såvel som hendes moders, bedstemoders, oldemoders og sågar tipoldemoders erfaringer. Blodsudgydelser, voldtægter, drukkenbolte og menneskets evige stræben efter magt. Alt imens slægtsgården Aredeber og dens kvinder standhaftigt står med benene solidt plantet i den belarusiske muld og undgår den konstante ulykke. For ingen vover at røre gammelkloge heksekoner…
Natur- og kulturstrid er et centralt tema i bogen, hvor vi tages tilbage til en forsvunden tid som først beriges af fuglesang og tidselbuske, for så at blive akkompagneret af patronskud og udtørrede moser. Sideløbende spøger den slaviske overtro og den dertilhørende ærbødighed. Læseren præsenteres for en slags cirkulær tidsopfattelse (lidt a la 100 års ensomhed), hvor den lineære, progressive tidsopfattelse ikke eksisterer.
I det sydvestlige Belarus kører historien i ring. Men ifølge bedstemoder Darafeja hersker der en deterministisk forudbestemmelse, som mennesket ikke kan hæve sig over. Måske Ryna er den, der en gang for alle kan råde bod på menneskets destruktion og herskertrang?
“Landsbyfeltskæren Lapotka skrev senere i en indberetning til Slutsk, at der i landsbyerne ikke var en eneste jødisk kvinde tilbage, som ikke var blevet voldtaget. Det var også derfra, gonorréen stammede. Men hvem skænkede længere gonorré og syfilis en tanke? En værre sygdom end mennesket selv fandtes ikke på jorden. Der er ikke noget at stille op, hvis det først har lugtet blod og personlig vinding.”
Her støder hun på bedstemoderens gamle anilin-hæfter og på egnens fortid, som har overlevet to verdenskrige og ni forskellige magter.
Læseren paces gennem egnens mange og lange erfaringerne; fra jødernes magt og undertrykkelse til afkulakiseringen, tvangskollektiviseringen, tyskernes fremmarch og sovjetmagtens evindelige indtog. Vi gennemlever Rynas egne erfaringer, såvel som hendes moders, bedstemoders, oldemoders og sågar tipoldemoders erfaringer. Blodsudgydelser, voldtægter, drukkenbolte og menneskets evige stræben efter magt. Alt imens slægtsgården Aredeber og dens kvinder standhaftigt står med benene solidt plantet i den belarusiske muld og undgår den konstante ulykke. For ingen vover at røre gammelkloge heksekoner…
Natur- og kulturstrid er et centralt tema i bogen, hvor vi tages tilbage til en forsvunden tid som først beriges af fuglesang og tidselbuske, for så at blive akkompagneret af patronskud og udtørrede moser. Sideløbende spøger den slaviske overtro og den dertilhørende ærbødighed. Læseren præsenteres for en slags cirkulær tidsopfattelse (lidt a la 100 års ensomhed), hvor den lineære, progressive tidsopfattelse ikke eksisterer.
I det sydvestlige Belarus kører historien i ring. Men ifølge bedstemoder Darafeja hersker der en deterministisk forudbestemmelse, som mennesket ikke kan hæve sig over. Måske Ryna er den, der en gang for alle kan råde bod på menneskets destruktion og herskertrang?
“Landsbyfeltskæren Lapotka skrev senere i en indberetning til Slutsk, at der i landsbyerne ikke var en eneste jødisk kvinde tilbage, som ikke var blevet voldtaget. Det var også derfra, gonorréen stammede. Men hvem skænkede længere gonorré og syfilis en tanke? En værre sygdom end mennesket selv fandtes ikke på jorden. Der er ikke noget at stille op, hvis det først har lugtet blod og personlig vinding.”
Displaying 1 of 1 review