The Butterfly Season: What 64 Butterflies Taught Me About Nature's Great Mysteries and the Meaning of Life

by Lea Korsgaard, Sherilyn Nicolette Hellberg (Translator)

Lea Korsgaard’s number-one international bestseller tells the story of the year she spent tracking every species of butterfly in her native Denmark. Suffused with beauty and wonder, The Butterfly Season is a love letter to the natural world and an unforgettable reflection on the precious and fleeting nature of life itself.

“The Butterfly Season is an inspiring love letter to the magic of the natural world, in all its beauty and complexity and joy—an unforgettable reminder that wonder awakens the heart.” —Amy Tan, New York Times bestselling author of The Backyard Bird Chronicles

Combining nature writing, philosophy, myth, and science, The Butterfly Season is a luminous account of one woman’s quest to see all sixty-four species of butterflies native to Denmark in a single year. Part field diary, part mythological tapestry, part existential reflection, Lea Korsgaard’s journey unfolds across seasons and geographies, through meadows, marshes, and ancient coastal lands, as she discovers the mysteries and miracles of the natural world.

On the first day of the year, Korsgaard sat at her desk, making a list. It was a typically cold, quiet January day, and the possibility of the new year—of new discoveries and new challenges—reawakened an old dream of hers: to see every Danish butterfly species in one year. At first, the goal felt impossible—Korsgaard knew almost nothing about butterflies—but she persevered, creating a color-coded tracking system that mapped butterfly regions and flight times with meticulous care. As the project developed, what was at first a simple exercise in discovery became an intimate reckoning with transformation and rebirth, the butterfly’s fleeting existence knitting together beginnings, endings, and the life made in between.

Genres: Nonfiction, Nature, Science, Memoir, Essays, Denmark, Animals

320 pages, Hardcover

First published March 13, 2025

Reviews

[Helene Jeppesen]

What a wondrous read. I rarely read nonfiction, and never about butterflies, but this book was something special: a woman’s journey in finding and seeing all species of Danish butterflies in one year. It’s not like she was a specialist or had any reason for doing this: she just woke up one day and realized that she wanted and needed to do this.
This book is good because she teaches us about different butterflies and their close connection to nature while also telling us about her everyday life: mingling family life with three boys, a husband and a job while also taking the car on several hour-long drives to find butterflies in nature. Interspersed with this are beautiful illustrations of the butterflies she finds.
I liked this because it was educative and different from what I normally read, and it will definitely make me look at butterflies in a different light whenever I spot one in the future.

[Tine Sax]

Er på vej hjem fra Berlin, sidder i toget og har lige læst ‘Inden året er omme’ af Lea Korsgaard færdig.
Bogen er nu fyldt af æselører med angivelse af vigtige steder, som jeg må vende tilbage til.
Bogen får mig til at tænke på de dage i Berlin, som netop er overstået. På den ene side fyldt op af storbyens travlhed og konstante puls, turisterne, som kom de samme steder som os, overforbrug, vækst og den ubehagelige side af det liv, vi lever. På den anden side beriget af skønt samvær, betaget af fælles oplevelser - fra Yoko Ono på Neue Gallerie med det evigtgyldige budskab om fred, til Holocaust og koldkrigsmonumenter med det evigtgyldige budskab om krig og had, som har fået fornyet næring de seneste år.
Korsgaards bog lægger op til refleksion og eftertænksomhed, og der er et hav af steder at dvæle ved. Fx at vi begræder at Børsen og Notre Dame-kirken brænder - de er værdifulde for vores kultur og erindring. Men ‘Når det kommer til vores natur, har den stået i flammer i mere end hundrede år. Omfanget af tabet er ubegribeligt i sine dimensioner’ (s 216).
På Humboldt Forum besøgte vi den tankevækkende udstilling ‘After Nature’, og midt i Berlin, ved en gruppe hængebirk, lavede vi en lydoptagelse af fuglesang, som var helt magisk. Øjeblikket efter opdagede vi, at stedet var hvor den tidligere førerbunker lå…
Min læsning af ‘Inden året er omme’ blev flettet sammen med den kontekst jeg var i, mens jeg læste. Er sikker på at æselørerne vil blive genbesøgt, og at bogen vil flette sig ind i flere sammenhænge i mit liv. For bogens budskab er mere relevant end nogensinde. Det man kender, passer man på.
Kæmpestor anbefaling af en fremragende bog
🌟🌟🌟🌟🌟

[Nene La Beet]

Jeg ved ikke, om jeg havde regnet med at være lige så begejstret for denne, som de fleste anmeldere var. Men det er jeg altså. Det er helt fremragende formidling – lige til at gå til. Formidling af alle mulige slags viden – ja, bogen er nærmest som en slags højskoleophold, hvor man lærer om natur, filosofi, litteratur m.m.

Korsgaard deler generøst ud af sin store almenviden, og samtidig følger vi hende på den ret intense jagt efter at få set 64 sommerfugle på et år. Det lyder måske lidt anstrengt eller fortænkt, men hun opdager naturen undervejs. Ikke som noget, vi med vores intellekt skønner på eller noget, vi ved, vi skal bevare og passe på, men noget hun mærker helt ind i sjælen. Og er ret god til at formidle, så man (måske) også selv kan mærke, hvor vigtigt det er at begribe, at vi ER naturen, samtidig med, at vi tror, vi kan bruge den som en uendelig ressource.

Et sted skriver hun om de to store kulturskatte, der er brændt de senere år, Notre Dame og Børsen. Og minder os om, hvordan vi (ja, måske ikke os alle sammen) nikkede til, at bygningerne da helt sikkert skal genskabes, koste hvad det vil. Umistelig kulturarv, var et udtryk, der blev brugt rigtig mange gange. Og hvorfor har vi det så ikke sådan med vores jordklode, naturen omkring os, fjordene, åerne, overdrevene, etc.? Og ja, det er dælme et godt spørgsmål!

Og hvorfor forstår vi mere, når vi ved mere? Korsgaard skriver: "En sommerfugls øjne er sammensat af en masse enkeltøjne, og på samme måde kunne man beskrive det vidende øje. Det registrerer mere. Konturerne, farverne, overfladernes beskaffenhed står ligesom tydeligere frem. Noget todimensionelt, kulisseagtigt, blev tredimensionelt, rumligt."

Det hun beskriver ovenfor er forskellen på at kigge på en grøftekant uden viden om blomster og insekter og med viden. Men det gælder jo alt muligt!

Læs den højt for din partner eller din ven, eller pres den ned i halsen på dine hel- og halvvoksne børn. Required reading.

[Stine]

Viktig om sommerfugler og naturen!! Men jeg driter i at mannen hennes drikker en Coca Cola og at barna hennes skal på fotballtrening

[Anna]

Will jetzt Schmetterlinge beobachten :D

[Maddy Summers]

don’t go for much non-fic but really loved reading & learning more about Danish butterflies, just found some of the philosophy a bit slow going

[Sara Lægreid]

Noen ganger leser man bøker som endrer en litt. Innen året er omme er en sånn bok. Jeg ble fra side én helt med på Lea sitt prosjekt om å finne alle danske dagsommerfugler i løpet av én sesong. Mens jeg leste fløy det stadig fult sommerfulger rundt meg og jeg sitret etter å dra på jakt. Legger mer merke til de små tingene rundt meg og innser at man trenger ikke dykke til de mest eksotiske stedene eller klatre de høyeste toppene for å finne mening.

Skal fortsette å lete etter sommerfugler og kanskje neste sesong begir jeg meg ut på en slik reise! Anbefales!!!

[Eva Maria]

Jeg hepper SÅ meget på budskab, formål og intention i bogen. Og der er dele af den, som jeg finder virkelig velskrevet! Men der er også dele, hvor jeg synes at forfatteren kommer ud på nogle sidespor, en svada om man vil, og ved de dele, kæmpede jeg for at holde mig til ilden.

[Rasmus Villadsen]

Der hvor Lea Korsgaard muser over Freuds tanker om sommerfuglene, og besluttet sig at at gå over til bogreolen for at bladre igennem hans samlede værker, hvilket er noget tid siden hun sidst har gjort, er det mest irriterende jeg har læst i mit liv.

[Ida Schaar]

Er meget begejstret dels for Lea Korsgaards vilde idé om at ville se alle danske sommerfuglearter på et år, dels for den bog, som der kom ud af bestræbelserne. Jeg slugte bogen, som var det en krimi, og går nu rundt og spotter sommerfugle i landskabet 🦋 Well done 👏🏻

[Emma Pettersen]

I går så jeg sitronsommerfugl, admiral, tistelsommerfugl, vårblåvinge, tiriltungeblåvinge, dagpåfulgøye, kustringvingr og rapringvinge.

[Majca]

Ich hatte nach wie vor große Lust, alle Schmetterlinge zu sehen. Ich wusste nach wie vor nicht, warum. Vielleicht waren Frage und Antwort eins geworden. Ich wollte alle Schmetterlinge sehen, um herauszufinden, warum ich alle Schmetterlinge sehen wollte.

Was haben Nabokov, Freud und Aristoteles gemeinsam?
Laut diesem Buch vor allem eines: Schmetterlinge

Und damit ist schon ziemlich gut beschreiben, was einen zwischen diesen Seiten erwartet. Denn obwohl Schmetterlinge den Ausgangspunkt bilden, ist dies kein Sachbuch. Stattdessen bewegt sich die Autorin zwischen Naturbeobachtungen, persönlichen Begegnungen, Philosophie und Psychologie, alles unter dem Blickpunkt existenzieller Fragen nach Sinn, Vergänglichkeit und unserer Beziehung zur Natur.

Diese Offenheit macht das Buch durchaus interessant. Ich habe einiges über Schmetterlinge lernen können. Besonders gelungen fand ich auch die Passagen, die die Begeisterung der Autorin für die Natur vermitteln. Die Aufmerksamkeit, mit der sie Schmetterlinge, Pflanzen und Landschaften betrachtet war charmant.

Gleichzeitig bleibt das Buch aber auch schwer zu greifen. Diese Mischung aus Essay und Sachbuch, lose verbunden durch das Thema Schmetterlinge, aber eigentlich auf der Suche nach was Größerem, führt immer wieder zu unterschiedlichen Exkursen. Manche dieser Gedankensprünge waren interessant, andere wirkten ehr konstruiert oder beliebig. Besonders das Faible, den die Autorin für Sigmund Freud zuhaben scheint war befremdlich zu lesen.

Auch die philosophischen Überlegungen konnten mich nicht vollständig überzeugen. Sicherlich sind die angesprochenen Gedanken interessant, bewegen sich jedoch auf bekanntem Terrain. Stelleinweise neigt der Text zudem dazu sehr bestimmende Aussagen zu treffen und sie als absolute Wahrheit darzustellen, womit man in der Regel vorsichtig sein sollte, wenn diese nicht gut dargelegt werden.

Ehr diffus bleibt auch der autobiografische Aspekt des Buches. Der suchende, rastlose Charakter der Autorin wird zwar gut vermittelt, aber ohne echten Zugang zu ihrer Person, ohne weiteren Kontext, blieb der Eindruck vage und konnte sich nicht vollständig zu einem großen Ganzen verbinden.

Trotz dieser Kritik ist das Buch lesenswert. Wer Freude an essayistischen Exkursen, Naturbeobachtung, und philosophischen Spaziergängen hat wird hier fündig werden.

Vielen Dank an vorablesen und Ullstein für ein Rezensionsexemplar. Alle Meinungen sind meine eigenen.

[Anne Mette]

Forfatteren beslutter sig for at se alle danske sommerfugle på et år. Man følger hendes jagt og udvikling fra lægmand til sommerfuglejæger, indflettet er filosofiske og religiøse betragtninger om naturen og samfundet. Spændende bog.

[Francis Pellow]

Radio 4 Book of the Week. Heavily abridged so I won’t give a star rating but I liked what I heard

[Stefan Nordin]

Jag gillade naturskildringarna och själva fjärilsjakten men författaren försvann iväg på tangenter hela tiden i ämnen som varken intresserade mig eller kändes relevanta för ämnet.

[Benny]

hold da op en god bog! super fængende sprog - jeg er helt paf

[Rosa Falk]

Elskede virkelig den her bog. Fantastiske betragtninger om naturen og menneskers rolle i den, om livet og døden, og om hvorfor man pludseligt kan blive manisk optaget af sommerfugle. Leas sprog og fortælleevne er noget særligt. Kæmpe anbefaling herfra.

[Freja Schmidt]

Bogen føltes lidt som en gentagelse af nogle af pointerne i Less Is More, men den er super vigtig til at nå ud til et bredere publikum om en vigtig dagsorden.

[Jørn Lybech]

Ved ikke meget andet om sommerfugle end, at de som alle andre arter i vores naturfjendtlige land, er voldsomt truede! Det bekræfter Lea godt og grundigt med dette mesterværk om at finde og dokumentere de danske sommerfugle som endnu findes her.
Pakket ind i smukke naturbeskrivelser, filosofiske, litterære og personlige vidnesbyrd skildrer hun både sommerfuglenes udseende, levesteder og måske ikke mindst de mere eller mindre kendte eksperter som hun frekventerer for at nå målet: at se og fotografere alle danske sommerfugle på en sæson.
Det skal ikke røbes om hun lykkes med projektet, men jeg kan sige så meget, at hele familien bliver inddraget.
Smuk bog.

[Jette Hansen]

Om lidt afleverer jeg “Inden året er omme” på biblioteket, på vej hjem besøger jeg den lokale boghandel og investerer i mit eget eksemplar, så jeg med god samvittighed kan lave æselører og masser af noter når jeg læser den igen!
Her er spænding og stof til eftertanke i en grad jeg ikke havde forestillet mig. Min varmeste anbefaling! Tak Lea Korsgaard

[Tiril]

Æ har veldig delte meninga med boka her! På den ene sida så hadd forfatteren satt sæ veldig godt inn i temaet og hadd med mang kule anekdota om ulike ting. Alt fra gresk mytologi, kristendom og historie, og opprinnelsen av sommerfugla. Den forklart også kordan verdensbildet vårt har endret sæ og forståelsen for kordan skapninger blir til. Det va også mang fine beskrivelsa av naturen, det elske æ!

Men på den andre sida så forstod æ ikke helt ka målet med boka va og kor den sku hen. Æ skjønt ikke helt om hovedpersonen va forfatteren sjøl eller om det va oppdikta? I tillegg va slutten veldig brå, og æ følt æ mangla nå forklaring te slutt. Æ va ikke klar i det hele tatt.


«Når man samlet insekter, kunne man hengi seg. Man hadde en legitim grunn til å være i naturen, jakte, løpe, hoppe og svette. «Selv for kvinner var det tillatt å leke», som Wendy Williams skriver det i The Language of Butterflies.»

[Emilie Andersen]

Jeg blev selv ret bidt af sommerfugle af at læse den her bog, og selvom jeg bedst kunne lidt selve jagten på sommerfuglene end alle de reflekterende afsnit om sommerfuglene i kulturen osv., så var også disse afsnit rigtig fine.

Der kommer et ret tungt, men nødvendigt afsnit, om menneskets udryddelse af MANGE dyrearter. Efter det afsnit blev man meget bevidst om menneskers ødelæggende kraft, og det gør en ret modløs. Det er svært at glædes over en kvindes fund af en bestemt sommerfugl, når så mange arter er udryddet pga. os. Det er dog slet ikke en kritik af bogen, da det var et meget nødvendigt perspektiv at få med.

[Nathalie (keepreadingbooks)]

Inden året er omme falder ind under en af mine yndlingsgenrer, når jeg læser på engelsk – at blande en form for dagbogsfortælling med et naturtema, ofte et mindre projekt/en rejse af en art, man har sat sig for i en periode, men også fortællinger om en anden levevis i kontakt med naturen; jeg nævner i flæng: Goshawk Summer, Meadowland, H is for Hawk, The Place of Tides, The Shepherd’s Life, A Woman in the Polar Night osv. osv. Det er en vellidt genre på engelsk, inden for hvilken der udgives mange bøger årligt, og som har sine egne priser, men den har aldrig været særligt udbredt på dansk. Så da jeg læste om denne, blev jeg begejstret og tænkte, at det MÅTTE jeg støtte.

Købt blev den for noget tid siden, og nu er den også læst, og mine tanker er overvejende positive. Jeg har fået et helt andet blik på sommerfugle, og jeg ærgrer mig en anelse over, at jeg har læst den nu her, hvor vi bevæger os mod vinter, og sommerfuglene er færdige med at flyve for i år. Jeg håber, jeg kan holde min begejstring kørende til næste forår og forsøge at være mere opmærksom på de små væsner, der sommetider næsten uænset flakser rundt iblandt os.

Bogen skiftevis fortæller om forfatterens sommerfugleprojekt i ”nuet” og dykker ned i forskellige emner, som mere eller mindre direkte relaterer sig til sommerfugle. Sommerfugleturene slugte jeg råt, de var en kæmpe fornøjelse at læse. Til gengæld havde jeg måske ønsket lidt mindre tid og plads brugt på filosofiske overvejelser og abstrakte tanker om vores forhold til konceptet genfødsel, Gud i naturen og mange andre virkelig tørre emner. Nogle af tingene var ikke helt uvæsentlige, men fyldte simpelthen for meget, og noget ved skrivestilen i disse afsnit var dybt uengagerende. Fortællingerne om andre og tidligere tiders samlere og eksperter var spændende nok, og afsnittene om vores indvirkning på naturen var nødvendige og ganske passende.

[Erica]

En virkelig vakker, lavmælt men sterk bok. Jeg blir ikke overrasket om den føyer seg inn i rekken økologisk viktige bøker, sammen med Silent Spring av Rachel Carson og A Life on Our Planet av Attenborough. Den rører ved noe jeg selv har kjent på: sorgen over å som økolog ikke kunne fullt ut nyte naturen. Det er ikke slik det skal være. Mangfoldet, mengdene, lydene, alt er forstyrret. Det er et konsept i økologien kallt Shifting Baseline Syndrome, hvor hver nye generasjon, hvert nye menneske, aldri vil kunne forstå den virkelige mangelen i naturen siden vi bare har vårt eget perspektiv. Vi kan ikke forstå hvor galt alt faktisk er for dette er alt vi noensinne har kjent til. Men når de tidligste innvadørene av USA beskrev at himmelen kunne være svart av duer, at sommerfuglene fløy i fargerike skokker bortover gressmarkene, da må vi tro dem. Dessverre.

[Julie]

Lea Korsgaard skriver blændende og formår næsten gnidningsfrit at inddrage filosofi, teologi, natur-, kultur- og familiehistorie mv. i sin sommerfuglejagt.
Selvom vi har flere meget dygtige naturformidlere i Danmark, er det vigtigt, at også lægfolk som Korsgaard får en dybere indsigt i biodiversitetskrisen og formår at formidle den til andre lægfolk. Som Korsgaard tydeliggør og som jeg også selv har oplevet, giver viden og kendskab til arterne og økosystemerne en større forbundethed til naturen og en forståelse for, hvad vi er ved at miste. Læs bogen, kom ud i naturen og bliv selv fortryllet.

[Leise Marud]

Det er vel mest en lang artikel udgivet som bog. Der er noget med grebene, der taber mig undervejs. Og forfatterens egne filosofiske betragtninger, der pinligt virker banale.
Når det er sagt fik det sparket en nysgerrighed i gang om sommerfugle.
Hvis bogen havde være 4 dobbeltsider i WA havde jeg været begejstret.

[Rosemarie Björnsdottir Jørgensen]

Julegave fra min far ♥️ sådan en smuk bog. Slutningen var nok min yndlings del

[Alberte Hallberg Thuesen]

🦋🦋🦋🦋/🦋🦋🦋🦋🦋

[Selma Grue]

Hvis jeg kunne få alle til at læse en bog, så skulle det være denne.

Grundlæggende tror jeg ikke på, at der findes godt eller ondt i verden. Det hele er bare. På den måde har vi mennesker ingen som helst forpligtelse overfor naturen, ligesom det ikke er forkert at dræbe sin nabo. Der er ikke noget der er forkert, ligesom der ikke er noget der er rigtigt - stenene vaskes op på stranden af bølger uden intentioner, rovdyrene dræber for at overleve. Når menneskene en dag uddør, sammen med milioner af andre arter, så vil nye opstå. På det tidspunkt vil det være en kendsgerning at der er varmere, der er iltsvind i søerne, der mangler store pattedyr til at afgræsse skovene og der er et stort hulrum i jorden hvor der før var olie og kul. Det er bare sådan jorden ser ud på det tidspunkt, og det er der ikke noget galt med som sådan.

Men jeg tror på, at vi mennesker bør skabe en verden vi gerne vil bo i. Og hvis vi fortsætter med at leve som vi gør, tror på at den økonomiske vækst er uendelig, uundgåelig og altafgørende, så er landet ikke til at genkende om 100 år. Eller, der siger jeg vist noget forkert; jeg mener nok nærmere at en person der levede for 100 år siden ikke ville kunne genkende landet som det er nu. Klimaforandringer og biodiversitetskrisen er ikke i vores fremtid, men i vores nutid. Vi lever konsekvenserne nu. Og min generation, der er født efter årtusindeskiftet, vil ikke vide hvordan det var at leve i en tid, hvor man skulle tørre forruden af efter at have kørt bil. Jeg er bange for, at min generation ikke vil se at det står skidt til om 20 år, fordi det har stået skidt til hele deres liv.

Jeg sidder her og prøver at finde ud af hvorfor dem, som ikke kæmper for naturen, vælger at lade være. Måske er det bare en klassisk “jeg-kan-ikke-se-ud-over-min-egen-næse”. Altså at man måske godt kan lide naturen men man har et job at passe og huset skal i øvrigt renoveres. Man er måske ikke opmærksom på HVOR slemt det står til. Desuden kan det føles som en helt afsindigt uoverskuelig opgave, at vende en så stor skude til at have en lidt mere konstruktiv, og lidt mindre altødelæggende, retning. Så er det nemmere at give op.

Andre profitterer af ødelæggelsen, dem forstår jeg bedre. De har fundet ud af, ligesom mig, at de helt basalt set ikke har en forpligtelse overfor planeten. Hvis de ikke er troende, hvilket jeg tvivler på de reelt er, så er deres tankegang at de lever denne ene gang på jorden, og de må hellere profittere. Og så er det ligemeget om de ødelægger verden og mennesker imens, det kan jo være ligemeget når man er død om 30 år.

Vi har ingen moralske forpligtelser her i livet. Vi er født uden samtykke og blot for at kunne videreføre vores genetik.

Men vi har en mulighed for at skabe lige præcis dén virkelighed vi gerne vil leve i. Jeg vil gerne leve i et lige og frit samfund. Jeg vil leve i et samfund hvor vi er betænksomme, hjælpsomme og empatiske. Derfor udøver jeg disse principper. Dette er også evolutionært - vi har indgået en pagt med hinanden, når vi deltager i samfundet, som kommer samfundet og det gennemsnitlige menneske til gode. Hvis vi bryder denne pagt bliver vi frihedsberøvet.

Jeg vil også gerne leve i et land, hvor der er mere end 2% vild natur, og hvor arter ikke uddør hvert år. Jeg vil også gerne leve i et land som kan blive ved med at producere sin egen mad og fange fisk i eget vand. Derfor kæmper jeg naturens kamp når jeg kan.

Det gør mig glad, at siderne i Leas bog er blevet vendt og elsket af så mange mennesker. Hendes bog har den perfekte blanding af logos, ethos og pathos. Hun starter helt fra bunden af med det tungere filosofi, og tager os i hånden på vores fælles færd i dette vejrbidte landskab. Men hun er en ambitiøs guide alligevel, tør godt at introducere fagsprog. Allerede inden jeg var færdig med bogen har jeg refereret til den et utal af gange i mine daglige samtaler.

Åh, hvor jeg håber at nogle af de lidt mere passive naturelskere er blevet grebet af bogens univers, som paradoksalt set er det univers de har levet i hele deres liv, men uden at se. Jeg håber at nogle af dem er blevet grebet til en sådan grad at de går på gaden og skriver under på borgerforslag, at de planter hjemmehørende arter i haven og køber lidt mindre svinekød end før.

Ultimativt burde vi alle i verden ville det samme - bevare alt det smukke, alt det rigtige, alt det som mennesket er forankret i, som selve vores kød og blod er lavet af. Så skal vi bare i fælleskab stå op imod de der få meget rige personer. Hvor svært kan det være?

[The Calm Chapter Mandi Wiencek]

🦋 The Butterfly Season 🦋
(( Spoiler-Free ARC Review ))

Title- The Butterfly Season
Author- Lea Koragaard
Genre- Nature Writing, Memoir

Trope City-
🦋 Rebirth
🦋 Grappling with Aging
🦋 Philosophy
🦋 64 Butterfly Species
🦋 Modern Nature Observation

“It is like a momentary vacuum into which rushes all that I love, a sense of oneness with sun and stone, a thrill of gratitude to whom it may concern, perhaps to the contrapuntal genius of human fate or to the tender ghosts humoring a lucky mortal.”

I cried often reading this lovely memoir of discovery and adventure. As a mom, I feel like my list is ten miles long at all times. The concept of “catching up” is truly nonexistent. This adventure is birthed as a dream, then an idea, then it became an item on the list and sat for a year before beginning. I feel that about so many dreams and ideas in my own life. Lea is so incredibly relatable. This book is so many things. It’s a field diary, nature writing, a memoir of a personal journey, it covers philosophy and existential reflection. The 64 butterfly species are the challenge. The lessons are all woven in to the incredible time and patience it took to find them. I found myself in this story as the stories unfolded about the cultures that believe they are family members who have passed in butterflies. When one of my best friends was killed, any colorful butterfly was her. My daughters call to her when they see them. There’s something comforting about feeling such a beautiful, calming presence from someone you miss so dearly. I love this adventure. I love the depth in every message.

Thank you Alfred A. Knopf and Penguin Randomhouse for sharing this beautiful copy with me! 🦋🫶🏻