En øjenåbnende bog om skærmtidsalderen. Om konsekvenserne, digital overstimulering kan få for vores hjerner og vores samfund. Og om hvad vi bør stille op.
Ved fremkomsten af det legendariske spil Tetris sidst i 80’erne observerede videnskaben, hvordan forsøgspersoner efter mange timers spil blev ved med at se faldende klodser foran deres øjne, også længe efter at de havde lagt deres GameBoy til opladning. Effekten af spillet var ”pharmatronisk”. Som et psykoaktivt stof, der kunne ændre sindstilstanden hos den, der blev grebet.
Siden da er skærmens skjulte kræfter kun taget til. Som en ubekvem skygge til den altomfattende digitalisering af vores livsstil, hvor gennemsnits-Emma får sin første iPhone som 8-årig og allerede i teenageårene nærmer sig 30 timers skærmtid på en uge.
Tetris-effekten – og andre skjulte kræfter stiller spørgsmålet: Findes en usynlig tråd, der forbinder den eksplosive stigning i stress, skolevægring, angst, ADHD-diagnoser, mistrivsel, mental load og krav om kortere arbejdsuger og superflexdage? Kan smartphones og sociale medier ændrer selve hjernens struktur, så vi bliver mere lyststyrede, sårbare, kognitivt svækkede og får tiltagende svært ved at fungere på arbejdet og i livet, med uforudsigelige konsekvenser for vores samfund?
Hjernen er forudsætningen for alt det, vi kan som samfund. Men i disse år trues den af vores digitale livsstil og det har vidtrækkende konsekvenser. I ny bog stiller psykolog og folketingsmedlem Rasmus Lund-Nielsen har skrevet en dyster diagnose for vores samtid. Og foreslår samtidig en nyindretning af vores forståelse af arbejde, opsparing og belønning.
Tetris-effekten” markedsføres som en øjenåbnende samtidsdiagnose om skærmtidsalderen, men ender som en unuanceret og stærkt alarmistisk fortælling om digitaliseringens påståede hjerneforrådnelse.
Bogens hovedtese er, at smartphones og sociale medier grundlæggende omformer vores hjerner og dermed underminerer arbejdsevne, robusthed og trivsel for en hel generation, men det præsenteres i et sprog, der ligger tættere på kulturkamp end nøgtern analyse.
Resultatet er en sort‑hvid skildring, hvor komplekse problemer som stress, skolevægring og mistrivsel stort set reduceres til ét altforklarende fænomen: skærmen.
Lund-Nielsen trækker flittigt på udvalgte studier, populærpsykologi og anekdoter fra egen praksis, men bruger dem ofte som bevis for stærke kausale påstande, som data slet ikke kan bære. Nuancerende forskning om fx sociale, økonomiske og pædagogiske faktorer får minimal plads, hvilket gør argumentationen mere spekulativ end videnskabeligt overbevisende.
Starter med en populærvidenskabelig gennemgang af skærmes påvirkning af hjernen. Den del er ok. Anden del er et politisk manifest om indretning af arbejdslivet, velfærdsstaten mm - kun delvist sammenhængende med første del. Bogens beskrivelse af sig selv på omslaget fortæller primært om første del, så man bliver lidt snydt ind i at læse en politikers meninger.
Kunne enormt godt lide første halvdel, men anden halvdel blev meget politisk og holdningsbaseret fremfor at fortsætte i naturvidenskabelige omkring hvordan teknologi ændrer vores hjerner og liv