Tyve år er gået siden hittebarnet Chieko i kirsebærblomsternes tid blev fundet af Takichiro og hans kone Shige.
Efter en øjensynlig lykkelig opvækst i den gamle kejserby blandt vævere og tekstilgrosserere opdager Chieko ved et tilfælde, at hun har en søster i kryptomerialandsbyen oppe i bjergene. Og hun begynder at tvivle på sin sande identitet.
Langsomt rulles Chieko ind i et stille drama med de to søstre, der knap kan skelnes fra hinanden, på den ene side, og unge bejlere på den anden.
Kyoto. Den gamle kejserby var blandt de fremhævede værker, da Yasunari Kawabata i 1968 modtog Nobelprisen i Litteratur for sin evne til at skildre den japanske ånd og kultur.
Yasunari Kawabata (川端 康成) was a Japanese short story writer and novelist whose spare, lyrical, subtly-shaded prose works won him the Nobel Prize for Literature in 1968, the first Japanese author to receive the award. His works have enjoyed broad international appeal and are still widely read today. Nobel Lecture: 1968 http://www.nobelprize.org/nobel_prize...
Jeg har formentlig skrevet noget lignende før. Jeg har ihvertfald haft oplevelsen før, når jeg har læst Yasunari Kawabata: Oplevelsen af det totale velvære ved at lade sig synke ned i et perfekt tempereret litterært bad – hvor ord og sætninger smyger sig blødt omkring læseren i en perfekt blanding af varme og køligere strømme. Men hvor badet udover æteriske olier også rummer små fisk med skarpe kæber, som nipper stadigt mere insisterende i huden. Læs hele min anmeldelse op K’s bognoter: https://bognoter.dk/2026/06/20/yasuna...