Vi er rigtige engle er en debutroman om en barndom i et udsat miljø. Med intens poetisk kraft skriver Dean Butt sig helt tæt på barndommens sår, systemets ydmygelser og længslen efter at forstå, hvad kærlighed betyder.
Det er sommerferie. Drengen D og hans lillesøster er alene på Hyggestuen i det halvtomme fritidshjem, da de får en idé – de vil klippe et par vinger ud i pap, binde dem fast på ryggen og lære sig selv at flyve.
De vokser op i en dansk-pakistansk familie i Valby, hvor forældrene kæmper med misbrug. En barndom på krisecenter og børnehjem, men også med øjeblikke af stor ømhed og skønhed – og drømme om at være Beyoncé, Sandy fra Grease eller en mægtig troldmand.
Vi er rigtige engle er en roman om overlevelse og forvandling, om at gøre døden til sin dukke, om seksualitet og klasse – og om et barn, der bliver voksen alt for hurtigt og alligevel bærer på en uudtømmelig kærlighed til sine forældre.
Der er så meget kærlighed og længsel, som læser må man spørge sig selv, hvori fastholdes hengivenhed under de betingelser? Men det gør den, fordi familie, fordi kærlighed, fordi man har det man har, og pyh mit hjerte. Tak for denne her bog!
Intens følelse af at stå midt i et brudt hjem med skænderier, alkoholisme, myndighedssvigt og alt, alt for små voksne i helt urimelige omstændigheder - og så alligevel; små poetiske sprækker hvor kærligheden, længslen, menneskeligheden og taknemmeligheden skinner så blændende igennem at det giver åndenød.
"Vi er rigtige engle" er den anden bog jeg har læst i år (2026) hvor formen på bogen, der veksler mellem prosa og poesi, ligesom er brudt op, og det tager fuldstændigt fusen på mig. (Den første bog var Thread Ripper af Amalie Smith). Disse brudte narrativer, der ikke bare kører fra A - B, kan altså aktivere noget andet i både følelses- og sanseregistret, som bare er helt fantastisk.
Dean Butts debut rev mit hjerte itu. Den bevidner om, at ord er det mest magtfulde, vi har. Alle burde læse den - for det er vigtig læsning. Meget vigtig læsning.
Der er så meget gods i forfatterens liv, at fortælleren i denne roman ikke kan nænne ikke at få det hele med. Og for mig at se står det lidt i vejen for værkets kunsteriske idé. Den er for rodet for mig.
Så hudløst ærlig skrevet, at den knugende fornemmelse i maven bare sniger sig ind under læsning. Smuk poesi og nøgtern prosa samler sig i en brutal og fintfølende fortælling.
Utrolig stærk debut af Dean Butt. En blanding af prosa og poesi, som flyder sammen. En voldsom autobiografisk skrift der fortælles med den største omsorg. En meget stor anbefaling herfra.