What do you think?
Rate this book
Boblen er et helligt symbol
En mand i trediverne er ved at miste sig selv i et storrumskontor. Og lige under overfladen ulmer barndommen på Langeland, som han prøver at lade være med at tænke på. En dag bliver det hele for meget. I desperation bryder han ind hos en kollega, han har et særligt anstrengt forhold til. Her gør han et overraskende fund. Noget slår klik og kaster ham ud på en hæsblæsende rejse.
289 pages, Paperback
First published January 15, 2026
2 people are currently reading
46 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
January 15, 2026
Kæmpestor anbefaling! Du har med garanti aldrig læst en bog, der minder om den her. Sprogligt skarp, plotmæssigt både dybt, hæsblæsende og syret. Noget af det bedste jeg har læst i årevis
January 16, 2026
Uddrag fra min anmeldelse for Soundvenue:
De fleste romaner kan enkelt opsummeres i en genre, en kasse eller en vibe. Det er ikke helt så ligetil med Gustav Foss’ svimlende romandebut, ’Boblen er et helligt symbol’.
Genremæssigt ligger vi et sted mellem arbejdspladsroman, satire, postapokalyptisk roadtrip, socialrealisme og ’The Walking Dead’.
Vi starter i en kontorvirkelighed, hvor alt føles som en kopi af en kopi af en kopi. Det er gråt og knusende meningsløst.
Så meningsløst at hovedkarakteren – en mand i trediverne, der sidder ubehjælpeligt fast i livet, fortiden og fremtiden – slår kontorminutterne ihjel ved at omdøbe dokumenter fra »Opfølgning på strategimøde marts 2024« til »Opfølgning på strategimøde 2024 marts«.
Han forestiller sig, at han æder tasterne fra sit keyboard. Han fantaserer om alt det, han ønskede, han turde sige på møderne, og han forestiller sig at myrde sin kollega.
Og så mister han det. Grebet: Romanen tonser ud over klippekanten og tvinger jeg-fortælleren mod Langeland, hvor han har haft en opvækst, der var lige så knugende som kontorlandskabet.
Langeland er bare ikke Langeland, som vi kender det. Der er gået ’Fallout’ i den. Broen er bombet. Byerne er halvsmadrede. Det er ikke bare udkantsdanmark anno 2026. Det hele er mere syret, mere aflukket, mere gak.
Gustav Foss’ romandebut tager dissociation hele vejen fra knusende kontorkedsomhed til et post-apokalyptisk latexzombie-Langeland.
De fleste romaner kan enkelt opsummeres i en genre, en kasse eller en vibe. Det er ikke helt så ligetil med Gustav Foss’ svimlende romandebut, ’Boblen er et helligt symbol’.
Genremæssigt ligger vi et sted mellem arbejdspladsroman, satire, postapokalyptisk roadtrip, socialrealisme og ’The Walking Dead’.
Vi starter i en kontorvirkelighed, hvor alt føles som en kopi af en kopi af en kopi. Det er gråt og knusende meningsløst.
Så meningsløst at hovedkarakteren – en mand i trediverne, der sidder ubehjælpeligt fast i livet, fortiden og fremtiden – slår kontorminutterne ihjel ved at omdøbe dokumenter fra »Opfølgning på strategimøde marts 2024« til »Opfølgning på strategimøde 2024 marts«.
Han forestiller sig, at han æder tasterne fra sit keyboard. Han fantaserer om alt det, han ønskede, han turde sige på møderne, og han forestiller sig at myrde sin kollega.
Og så mister han det. Grebet: Romanen tonser ud over klippekanten og tvinger jeg-fortælleren mod Langeland, hvor han har haft en opvækst, der var lige så knugende som kontorlandskabet.
Langeland er bare ikke Langeland, som vi kender det. Der er gået ’Fallout’ i den. Broen er bombet. Byerne er halvsmadrede. Det er ikke bare udkantsdanmark anno 2026. Det hele er mere syret, mere aflukket, mere gak.
Gustav Foss’ romandebut tager dissociation hele vejen fra knusende kontorkedsomhed til et post-apokalyptisk latexzombie-Langeland.
April 2, 2026
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige.. Djøf med løgn møder Det Europæiske forår møder walking dead.. tilsat lidt “man skulle nok have været der”.. men resultatet er langt bedre end det lyder. Mærkeligt, vildtvoksende og dog genkendeligt. Og velskrevet.
Spændt på hvor Foss tager os hen næste gang.
Spændt på hvor Foss tager os hen næste gang.
February 24, 2026
Har samme stemning som "jagten på den lille gedde" af juhani karila. Nutiden og storbyen rammer panden mod provinsen og dens evne til altid at være fanget i fortiden. både hovedpersonens egen og en der er meget ældrere. Folklore med 90'er nostalgi og masser af selvironi.
May 1, 2026
Boblen er et helligt symbol! Den titel? Og så med en designmæssigt smuk, 60'er stilet forside?! Nogenlunde sådan var mine umiddelbare reaktioner, da jeg så Gustav Foss' roman ligge i en stak med nye bøger i en boghandel på et tidspunkt. Jeg noterede mig, som den bibliotekar jeg jo er, at den ville jeg forhåndsreservere på mit bibliotek, så jeg kunne få den i hånden, når den kom.
I den mellemliggende tid før jeg fik den i hånden, hørte eller så jeg heldigvis ikke noget om den, så jeg, da jeg nåede til den i min stak af bøger, som jeg håber på at læse, var blank udover de umiddelbare reaktioner.
Jeg læste dog bagsideteksten og tænkte: Det her er åbenbart en moderne kontorroman om det trælse, meningsløse powerpoint-med-videre arbejde, som mange desværre trækkes med, og så måske endda i et menneskefjendsk storrumskontor. Men okay, den startede velformuleret og sjov og jeg læste videre...
Og så er det nu, jeg trækker stikket på denne anbefaling og bare håber at du kan få en lige så stor oplevelse, som jeg fik med den uden at jeg afslører noget, der kan forringe den oplevelse, for det er den slags stærke roman, som virkelig fortjener at det gør man ikke.
Men altså, jeg er jo bibliotekar, så jeg vil bare lige nævne at det måske kan være et uforudsigeligt miks af noget, der er skruet sammen af Mattias Falbakken, Viggo Bjerring og Hanne Højgaard Viemose eller noget. Så, altså, du skal nok være en lidt eventyrlysten læser, men hvis du er det, så læs! Og bemærk gerne at jeg giver den fem stjerner.
I den mellemliggende tid før jeg fik den i hånden, hørte eller så jeg heldigvis ikke noget om den, så jeg, da jeg nåede til den i min stak af bøger, som jeg håber på at læse, var blank udover de umiddelbare reaktioner.
Jeg læste dog bagsideteksten og tænkte: Det her er åbenbart en moderne kontorroman om det trælse, meningsløse powerpoint-med-videre arbejde, som mange desværre trækkes med, og så måske endda i et menneskefjendsk storrumskontor. Men okay, den startede velformuleret og sjov og jeg læste videre...
Og så er det nu, jeg trækker stikket på denne anbefaling og bare håber at du kan få en lige så stor oplevelse, som jeg fik med den uden at jeg afslører noget, der kan forringe den oplevelse, for det er den slags stærke roman, som virkelig fortjener at det gør man ikke.
Men altså, jeg er jo bibliotekar, så jeg vil bare lige nævne at det måske kan være et uforudsigeligt miks af noget, der er skruet sammen af Mattias Falbakken, Viggo Bjerring og Hanne Højgaard Viemose eller noget. Så, altså, du skal nok være en lidt eventyrlysten læser, men hvis du er det, så læs! Og bemærk gerne at jeg giver den fem stjerner.
Displaying 1 - 5 of 5 reviews