Præstens

by Anne Skov Thomsen

Præstedatter skildrer et familieliv tæt på eksistensens yderpunkter: fødsel og død, magtesløshed og håb.

I 1997 flytter en lille familie ind i en gammel præstegård i Vendsyssel. Ægteparret Hans Jørgen og Marie er begge præster og drømmer om en mere inkluderende kirke, der følger med tiden. Med sig har de datteren Sine, som går i 1. klasse.

Hans Jørgens visioner møder modstand i landsbymenigheden, arbejdsbyrden er tung, og det tærer både på ham og på ægteskabet. Marie har større succes med fornyelserne i sin bykirke. Alligevel mærker hun en stigende uro, for i landsbyen udviskes grænsen mellem privatliv og embede.

Midt i det hele vokser Sine op, og som præstens barn bliver man ikke bare en del af flokken. Men langsomt åbner verden sig på nye måder gennem musik, fortællinger og naturen.

Præstens er en roman om tro, familie og om at finde fodfæste. Om et liv tæt på eksistensens yderpunkter: fødsel og død, magtesløshed og håb. Alt sammen fortalt i årets rytme.

297 pages, Paperback

First published January 23, 2026

Reviews

[Mathias Bøgedal · Rating 3 out of 5]

Bogen indeholder gode beskrivelser af hverdagens små situationer i en præstegård og for dens beboere. Til tider svinger bogen lidt over til den lidt kedelige side, mens simple beskrivelser af hverdagen andre gange er meget fin læsning.

[Lis Agerbæk]

Fin lille bog om en følsom og iagttagende piges opvækst i en præstefamilie i Vendsyssel. Om at finde sin plads i verden. Om at blive sat i bås af udefrakommende/lokalbefolkningen, fordi hun kommer fra et præstehjem. Alle ved, hvem hun er, og har meninger om, hvordan hun bør opføre sig.

Gode beskrivelser og en god fortælling om at være et stille barn, der skal finde sig til rette blandt en flok, som har kendt hinanden i mange år. Om at få venner, om at stå udenfor, om at trives i sit eget selskab.

Også fine skift til at vise præstelivet i et lokalsamfund set med morens og farens øjne.

Jeg er opvokset i Vendsyssel og genkender tonen. Også det med, at vendelboer helst ikke svinger sig for højt op, når det gælder verbale udtryk og måske også humør. På det jævne, ved jorden at blive - det ved vi, hvad er. En udefrakommende (og veluddannet) kvinde bruger ord som "vidunderligt", ganske uhørt på de kanter. Men forfriskende for pigen i bogen.

Kendskab til salmer har givet pigen/forfatteren inspiration, det genkender jeg også, og anerkender, at de nævnes i romanen. Undrer mig dog lidt over passager, der kan lyde som programerklæringer, når forældrenes prædikener eller oplæg "citeres".

Jeg læste den især på grund af lokalinteressen. Virker på mig som en indlevet fortælling. Undrer mig over, at vendinger og talemåder virker lidt fortidige. Måske for at ramme tonen i 1990'erne?

Har svært ved at give den stjerner. En fortælling i sin egen ret. Sikkert god som udgangspunkt for en snak om opvækst, forventninger, om at være kristen. Men jeg synes, at forfatteren overlader for lidt til læseren.

[Anna-Sofie · Rating 5 out of 5]

Nænsom og poetisk - og for et præstebarn som undertegnede en rejse tilbage til barndommens underforståede præfiks: At man nok var "meget kristen" (hvad det så end betød), ikke måtte bande, så sig selv som lidt bedre end de andre osv.
Som voksen præst er også forældrenes overvejelser om kirkeliv, medinddragelse, balance mellem privat- og arbejds-liv genkendelige og vedkommende...Hvem betaler prisen - og er det prisen være? Hvor er den største forpligtethed? Hvad skal man - og hvad kan man? Og nytter det overhovedet noget?

[Mette Marit · Rating 3 out of 5]

3.5🌟