Søs Marie Serup går bag om de blodige magtkampe, som har splittet Venstre i vindere, tabere og nye stærke konkurrenter. En fængslende beretning om et parti, der nu forsøger at samle stumperne og finde vejen frem. Venstre har i over 150 år været en bærende kraft i blå blok og dansk politik. De senere år er partiet revet i stykker af bitre personlige opgør og interne fløjkampe. I denne bog åbner Søs Marie Serup døren til magtens inderste rum og fortæller om de dramatiske opgør, som har ført til dyb splittelse i det engang så stolte liberale parti. Et rum, hun kender indgående, fordi hun selv har været pressechef og særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen og senere har fulgt partiet tæt som politisk kommentator. Vind eller forsvind er historien om et parti, der engang stod så stærkt, at mange troede, at der var råd til interne magtkampe. Det endte i et blåt blodbad, hvor en række stærke profiler forsvandt ud af politik eller blev til stærke konkurrenter. Det er også en fængslende beretning om et samfundsbærende parti, der nu kæmper for at samle stumperne og finde vejen hjem til blå blok. Bogen er baseret på et væld af kilder, både vindere og tabere, fra lokale formænd i baglandet til centrale ministre og både nuværende og forhenværende partiledere.
Fremragende beskrivelse af partiet Venstre, der blev til fire forskellige partier på kort tid. Skrevet så enhver med interesse for politik bliver fanget - og klogere
En meget spændende skildring af hvordan partiet Venstre splintrede op fra 1990erne til lige inden den sidste valg, hvor det med nød og næppe forsvarede sin status som Danmarks største borgerlige parti, men er dog faldet tilbage ved både S og SF. Den bygger delvist på hvad Serup selv har oplevet som ansat i partiet eller i ministerier und Venstreregeringer, og frem for alt på interviews med involverede aktører bortset fra Lars Løkke som ikke ville udtale sig. Forfatteren fokuserer primært på personer, men gør dog alligevel tydeligt at konflikterne afspejler interne forskelle mellem forskellige fløje og traditioner, den gamle landbrugsvenstre, liberalister og magtorienterede pragmatikkere. Ifølge hende er ikke udlændigepolitikken hovedkonfliktlinien, men finanser og økonomi, som går mellem liberalister der ønsker et brud med velfærdstaten og dem som kun går ind for moderate reformer ud fra tanken at Venstre ville ellers tabe sin status som bredt folkeparti. Spørgsmålet om immigration kommer dog på anden plads. Mens liberalisterne tidligt havde deres eget parti med LA, tabte Venstre i oppositionen og under Corona evnet til at integrere forskellige strømninger, dertil kom Lars Løkkes afgang som leder og afsked fra partiet, såvel som rigsretssagen mod Inger Støjberg hvor partiets flertal stemte for sagen og også støttede dommen. Serup viser hvordan Støjbjerg derefter systematisk samlede støtter i "landbrugs-Venstre" (og blandt DFere) for at danne Danmarksdemokraterne som protestparti imod de "Københavnske saloner", mens Lars Løkke propagerede idéen om en regering "hen over midten" langt før han stiftede Moderaterne. At Venstre gik ind i en regering med S og M i 2022 efter en polemisk valgkamp imod Mette Frederiksen underminerede ifølge Serup partiets troværdighed, dertil kom at det var nu svært at adskille fra Moderaterne.* Valgresultatet fra i år støtter hendes analyse.
Selvfølgelig er bogen journalistisk og akademisk, og tager nogle aspekter for givet. I et internationalt perspektiv er det dog åbenlyst at den lave spærregrænse virkede ikke virkeligt disciplinerende.
Personlig note: Siden jeg er kommet til Danmark for 16 år siden i morgen, har jeg selv forfulgt mange af disse udviklinger i medierne, bogen har dog hjulpet meget at forstå deres forhistorie siden slut-1990erne.
* Dertil kom Jakob Elleman Jensens sygdomsorlov fra partiledelse hvis konsekvenser Serup også udførligt drøfter. _______________________
In the book Serup analyses how Venstre,* Denmark's once leading center right party, fragmented between the 1990s and present. The book came out just before the elections earlier this year, but is explains the party's meagre result quite well (with 10,1 pc still the strongest party right of center, but behind two left-wing parties). The author has for many years been working for the party or in ministries under Venstre governments, hence she is a witness to some of the developments,the book is, however, primarily based on interviews with the protagonists except for former Prime Minister an now leader of the Moderates Lars Løkke Rasmussen who refused her request. She focuses on personal relations between leading figures in the party, but she explains as well in how far the conflicts from different currents and traditions within Venstre: (economic) liberalism, agrarian lobbyism/ rural populism and power oriented centrism/ pragmatism. According to her economic policies were the most important bone of contention, not immigration, some people might disagree. As a consequence advocates of economic liberalism branched of with Liberal Alliance already in the 2000s, whereas Lars Løkke Rasmussen founded the Moderates in 2022 advocating for a government across the Left-Right divide, whereas Inger Støjbjerg, impeached for the forced divorce of under age marriages of refugees during here tenure as home secretary, founded the Denmark Democrats as party opposed to the snobbery of the Copenhagen elite. After Venstre joined a government under Social Democratic leadership together with the Moderates in 2022, it almost became impossible to distinguish itself from the latter. And that might quite well explain their last election result which Serup could of course not yet discuss.
Personal note: I have followed many of the developments in the Danish media since I had come to the country exactly 16 years ago. Serup's account helped me to understand the connections between them and their roots in the 1990s and 2000s better.
* The name means "Left" but has to be considered a relic from the time when farmers against urban upper and middle class was the main conflict in Danish society at the end of the 19th century.
Indsigt, engagement og undren. Læg dertil, at Serup viser sig som en ferm romanforfatter. Stramt plot, nydelige fortællegreb i letflydende sproglige klæder og veldoserede temposkift gør bogen en letlæst fornøjelse, man kan vende tilbage til. Én til, Søs!
En på mange måder glimrende bog i den forstand at de heftige personopgør er så komplicerede at bogen fint fyldes ud. I forhold til de forskellige typer borgerlighed der hersker i de tre udbryderpartier fra Venstre er Christian Egander Skovs bog stedet at gå hen vedr. ideologerne. Det udfoldes ikke i denne bog.
En enkelt svipser er der desværre i bogen, som forfatteren også medgiver i et interview til Politiken.
Det drejer sig om instrukssagen der ledte til domfældelse af Inger Støjberg:
Fra Dagbladet Informations anmeldelse:
“Faktum er, at Inger Støjberg blev dømt for at have truffet beslutning om, at der skulle iværksættes en undtagelsesfri adskillelse af asylpar, hvis den ene part var mindreårig. Det på trods af, at hendes embedsfolk havde gjort klart for hende, at en sådan undtagelsesfri praksis ville være ulovlig.
Søs Marie Serup citerer fra et interview, hun har lavet med Inger Støjberg under arbejdet med bogen, hvor Støjberg siger, at »mit indgreb stort set fra ende til anden er blevet vedtaget som lov nu«. Støjberg henviser til et lovforslag, som daværende integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye fik vedtaget i sommeren 2021.
Dernæst skriver Søs Marie Serup: »Dermed blev hendes daværende praksis lovlig. Noget, hun selv kunne have gjort, mens hun stadig var minister, og før det hele endte i en rigsretssag.« Det er forkert. Mattias Tesfayes lovforslag indførte ikke en undtagelsesfri adskillelse af asylpar. Selvfølgelig ikke, for det er blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blokerer for en sådan praksis, og loven ville i så fald være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Lovforslaget havde i stedet til formål at tydeliggøre hjemmelsgrundlaget for en adskillelse af asylpar, der ikke var undtagelsesfri. Med andre ord ville den praksis, som Inger Støjberg blev dømt for at presse igennem, være lige så ulovlig i dag, som den var dengang.”
Jeg læser aldrig politiske bøger, men denne her! Ej, hvor er den god. Så spændende, masser af små skønne detaljer og med adgang til lukkede rum, jeg aldrig troede man kunne komme ind. Eneste anke handler ikke om indholdet men om coveret: Manden ude til venstre må jo være Kristian Jensen, men hvorfor er han umulig at genkende? Så meget skæg har han vist aldrig haft. (Ihvertfald ikke ifølge Google). Lydbogen er forresten også rigtigt fint indlæst af Søs selv.
En af de bedste politiske bøger som jeg længe har læst. Helt igennem mesterligt fortalt. Selv de begivenheder, der er lang tilbage i tid, prænsenteres, så man kan følge med i historien uden at skulle til at Google løs.
Det eneste, der skader fortællingen lidt, er det til tider uoverskuelige og udskiftelige persongalleri, men det er jo ikke bogens skyld, at Venstre har haft en enorm svingdør.
Læseværdig, spændende og svær at komme udenom, når man interesserer sig for dansk politik. Men handler for meget om “nogen” i stedet for “noget” (fx bagvedliggende årsager til forskellige politiske holdninger samt udefrakommende krisers påvirkning af partiets politik) til min smag.
Hvis man har tillid til SMS’ analyser, er denne bog et ‘must read’ for alle politisk interesserede. Og hvis nogle af læserne, tilfældigvis bosiddende i det sydvestjyske, skulle lide af politikerlede og samtidigt mangle en uegennyttig venstrekandidat at sætte sit FV-kryds 2026 ud for, så serverer SMS et godt bud på en troværdig kandidat.
Nok én af de, som oveni købet bygger på mange og vigtige primærkilder, bedste politiske analyser jeg hidtil har læst. Bravo Søs 👊🏻
En fantastisk analyse af Venstres udvikling og interne kampe… Som kun gør mig endnu mere glad for aldrig at skulle sætte mit kryds dér.
Søs Marie Serup skriver skarpt, velskrevet og med imponerende research, som giver et både underholdende og tankevækkende indblik i dansk politik. Man behøver bestemt ikke være fra Venstre for at få noget ud af bogen; Tværtimod synes jeg den er essentiel læsning for alle med bare den mindste interesse for det politiske landskab i Danmark.
Fantastisk analyse, fortælling af politiske fakta og indblik i et parti der i den grad har været en masse drama igennem. Interessant at høre hvordan bagland, partilinje, takt og tone/temperament har været udslagsgivende for vind eller forsvind mentalitet. Pisse spændende! Især i et år med kommende folketingsvalg. Har givet mig nye øjne på den nuværende formand og næstformand/kvinde. Meget spændende om de kan levere fremgang vs. stabil drift. Og om vi for blokpolitikken tilbage eller ej. Kan kun anbefales, især hvis man er politisk interesseret. Stemmer ikke på Venstre, men er fan Søs!
Årets bedste bog! Til alle med hjerte for politik. Så præcist og gennemarbejdet kildearbejde - skrevet så hårene rejser sig og med et glimt i øjet. Tak for den, Søs!
Interessant at læse om begivenheder som vi på mange måder er offentlig bekendte med, men kun i avisernes hurtige spalter og fjernsynets pulserende tempo. Bogformen bringer eposet om Venstre i det 21. århundrede ned i en stringent fortælling, hvor Søs Marie Serup fermt får indarbejdet de mange konflikter sammen.
Som politisk interesseret lærer jeg af bogen at partipolitiske hierarkier er afstemte i lang tid, og politikere handler derefter. Det er fascinerende at læse at Fogh kalder af formandsrækken hedder Løkke, Jensen og så Troels Lund i løbet af hans formandstid. Det holdt ikke helt, men "the line of succession" er længe kendt, og politikere organiserer sig efter det.
Søs Marie Serup er tæt og fortrolig med bogens hovedpersoner, men man føler, at personvurderingerne er afmålte og bliver lavet med tilstrækkelig afstand. Alle får fremhævet styrker og svagheder, og det er ikke fordi, at Søs Marie Serup har et ærinde med at skrive sin historie ren. Det fremstår troværdigt.
Man lærer nok mest nyt om Stefanie Lose, som måske virker som om hun kom ud af det blå, men som i virkeligheden længe har stået bag scenerne og drevet partiet fremad. Netop Lose bliver der skrevet nysgerrigt om, hvor vi måske får det første smag på et portræt af en kommende formand.
Wauw! Vind eller Forsvind er en vaskeægte tell-all fortælling om Venstres sidste 25 år. Fra den formidable Fogh-æra til implosionen med Løkke og Jensen, samt flirterifadæsen med Mette Frederiksen, stilforvirringen Ellemann og fødslen af indtil flere konkurrerende partier, direkte affødt af internt fnidder og gigantiske egoer. Men alt sammen fortalt sagligt, nede på jorden og uden skyggen af sladderspaltementalitet. Søs Marie Serup har begået en decideret genistreg, fået mange af nøglespillerne til at blotte sig åbent og ærligt, og formået at gøre en stor og kringlet fortælling, rørende, nærværende og møgspændende! Vind eller Forsvind bør være pensum for enhver politisk interesseret, uanset om du så er tilhænger af Danmarks Liberale Parti eller ej 💪
Jeg synes, den mangler nogle ekstra redigerings -runder. Der er et hav af unødige gentagelser - i epilogen, hvor man håber, at hun kommer mere analytisk på banen, som hun siger hun vil, gentager hun tidligere pointer igen og igen, og kommer så med små pointer. Udover dette synes jeg, at den på nogle punkter, bliver så detaljeret i beskrivelsen af fx, hvordan en given dialog udspillede sig på et bestemt sted i forbindelse med formands opgøret eller præcise opgørelser af, hvor mange stemmer den ene eller den anden fik. Jeg har læst en del politiske biografier og lignende bøger, og synes ikke det plejer at være så omfattende i sin detalje rigdom.
On point! Fantastisk velskrevet og velfortalt beretning om (og analyse af) Venstres største politiske dramaer, nøglepersonager, de giftige og skæbnesvangre interne intriger, den forældede og selvdestruktive høvdingeledelse og partiets langsomme opløsning som følge af det hele over de sidste 20 års tid. Læs denne bog og forstå Venstre, forstå magtadgangen i dansk politik og føl dig underholdt på den fluen-på-væggen-agtige måde undervejs👌
En meget detaljeret indsigt i de politiske spændinger i partiet venstre. Jeg fik et helt anderledes billede af Stephanie Lose, end jeg havde i forvejen. Godt at gå dybere i detaljer med de store kriser, som man kun kender på overfladen.
En spændende bog, der tydeligt peger på de idéstrømme, politisk såvel som organisatorisk, der har præget Venstre fra 2000 og frem til i dag. Nok et must read, hvis du vil indflyves ikke bare i Venstres nuværende situation, men ligeledes i forandringen i dansk politik i perioden
Ingen idé om hvorfor jeg lige besluttede mig for at læse den her bog, men den var god!! Lyder kedelig men der er mere drama, intriger og backstabbings end et afsnit af paradise!!! Bare med mænd i blå skjorter i stedet