17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood. I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke, hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken. Ifølge overleveringerne blev det brugt til praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet.
Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog, som efter sigende giver uanet magt.
Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen, og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode intentioner … og hvem der har onde.
Skyggernes Bog er første bind i serien Dæmonherskerens arving - en serie om paranormale kræfter, kærlighed og svære valg.
Haidi Wigger Klaris is a Danish fantasy and paranormal romance author who is very much inspired by her interest in and also her personal experiences with the paranormal. She works full-time in a Danish pharmaceutical company and writes during her spare time.
Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til denne bog, da jeg endnu ikke har læst nogle anmeldelser af den, og det er forfatterens første bog. Beskrivelsen af den lød dog ret god, så da jeg så, at den allerede var udgivet som e-bog, så blev jeg nødt til at læse den med det samme.
Lad mig starte med at sige, at bogen er virkelig fantastisk! Historien er ultra spændende, og en smule creepy til tider. Desuden synes jeg, den virkede meget original - den virkede i hvert fald ikke som noget, jeg tidligere har læst. Hvilket jeg virkelig godt kan lide. Derudover synes jeg, der var nogle rigtig gode elementer i den, og jeg elskede hvordan det overnaturlige blev blandet sammen med en forholdsvis almindelig teenage-tilværelse.
Bogen fangede mig desuden virkelig, og jeg slugte den på lidt over et par timer. Jeg kunne nemlig slet ikke lægge den fra mig, da jeg først var begyndt, og blev hele tiden ved med lige at måtte læse et kapitel mere. Jeg måtte nemlig virkelig bare vide, hvad der ville ske i det næste kapitel. Den var dog ret forudsigelig flere steder, hvilket trækker en smule ned for mig, men det var ikke så meget, at jeg ikke stadig blev overrasket nogle steder.
Bogens hovedperson var rigtig god. Hun reagerede måske ikke altid helt, som jeg nok selv ville havde gjort i situationen, men alligevel virkede hendes reaktioner meget ægte, og jeg elskede, at hun ikke bare 'fulgte med strømmen', men at hun faktisk først overvejede, om tingene var noget, hun rent faktisk ville gøre. Desuden var hendes tanker og væremåde meget passende for hendes alder, og jeg kunne flere gange se mig selv i hende.
Bogens sprog var dejlig let, hvilket helt sikkert også var med til at gøre således, at siderne fløj forbi. Desuden virkede det meget simpelt, men uden at blive kedeligt - og der var samtidig også nogle steder, hvor sproget var virkelig godt. I det hele taget passede sproget virkelig perfekt til bogen.
Alt i alt var det virkelig en fantastisk læseoplevelse, og jeg har allerede meget svært ved at vente på den næste bog i serien. Bogen sluttede nemlig et virkelig spændende sted, og jeg glæder mig så meget til at finde ud af, hvad der nu vil ske.
Mit første bekendtskab med forfatteren Haidi Wigger Klaris var til Bookeater Convention i 2015, hvor jeg hørte oplægget om hendes fantasy-paranormal-triologi ”Dæmonherskerens arving”. Efterfølgende fik jeg en snak med hende og hun var åben, imødekommende og venlig, og brugte tid til at svare på spørgsmål om litteratur. På dette tidspunkt havde jeg ikke læst serien, men besluttede mig straks at gå hjem for at læse serien. Selvfølgelig er det svært ikke at gå ind i læsningen med et åbent sind, når forfatteren fra start har været sød, men en anmelder forbliver jo selvfølgelig objektiv, uanset hvad, ikke?
Nu tror du sikkert, at jeg ikke nød bogen – men dér kan du tro om igen. Jeg nød virkelig læsningen! Den var spændende og man blev slugt af universet fra starten af. Jeg kunne enormt godt lide, at historien finder sted på en gammel kostskole, hvor man kan høre væggene hviske til hinanden. Det er helt bestemt et godt sted for en fantasy-fortælling at udfolde sig!
Den 17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood. Tæt ved skolen ligger en gammel kirke, der har et hemmeligt rum, hvor det siges, at der i fortiden blev praktiseret sort magi. Et spøgelse opsøger Ally og råder hende til at finde en gammel, magisk bog om heksekund, og herfra begynder historien for alvor.
"Når vi har fundet Skyggernes Bog vil kredsen prøve at fremmane den, og det ville være en stor hjælp hvis du var en del af ritualet".
Historien er god og plottet har et godt tempo. Sproget er letlæseligt og til tider morsomt, samtidig med at det går stærkt med at lære de forskellige karakterer at kende. Bogen benytter sig at have et stort persongalleri, så der er en karakter for ”enhver smag”. Desuden var Ally en god karakter, som man godt kunne anse som en god veninde. Dog er det også tydeligt, at hun er 17 år gammel og at hormonerne flyver rundt i kroppen. Nogle gange er det svært at se det rigtige valg foran sig, når verden er forvirrende og man skal finde sig selv.
Det er svært ikke at begynde at glæde sig til at læse fortsættelsen, når man først (hurtigt) har læst bogen. Stemningen på kostskolen er uhyggelig, pirrende og man føler sig aldrig ”alene”. Det er som om der altid er noget, som holder øje med med én. Fortidens minder er i den grad til stede!
"Jeg samlede bogen op og lagde den på sengen. Jeg lagde flygtigt mærke til at den havde været slået op på et lille afsnit der handlede om Larchwoods tidligere ejer James Larchin og hans to hustruer. Efter at have sikret mig at bogen lå helt ind mod væggen, gik jeg ned mod pigernes fælles badeværelse for at gøre mig klar til at gå i seng. Da jeg kort efter kom tilbage og åbnede døren til mit værelse, stoppede jeg forskrækket op. Den bog, som jeg meget omhyggeligt havde lagt på sengen, lå nu igen nede på gulvet. Og der var slået op på en side som viste et billede af James Larchin og hans hustru Catherine".
Det er svært ikke at ville have mere. Så er det jo godt, at fortsættelsen ”Skæbnens Kald” venter på hylden...
SKYGGERNES BOG af Haidi W. Klaris . Handlingen er meget intens, dramatisk , gyser-agtig, creepy og levende fortalt - lige fra Allys inderste tanker og følelser, de første blide kys, omgivelserne, mystikken til hemmelige indgange, magiske ringe, spøgelser og skeletter. Man keder sig ikke i et sekund. Forfatteren har virkelig ramt plet mht at beskrive, hvordan det føles at være en teenagepige, hvor hormonerne og følelserne er udenpå tøjet, så man får røde kinder, hjertebanken og kuldegysninger af det første blik fra en lækker fyr og om at være skilsmissebarn, skulle løsrive sig fra sin mor, stå på egne ben, danne venskaber og den første forelskelse . Ally er en meget modig teenager, som ikke lader sig holde tilbage af nogen eller noget. Haidi har virkelig talent for at opbygge spændingen mere og mere i form af de overnaturlige hændelser og dramaet, så man bliver helt opslugt og higer efter flere svar. Den spændende historie fortsætter i anden bog Skæbnens kald og afsluttes i tredje bog Sjælens pris. Dette er en super bog for teenagere ( og voksne) som er vilde med fantasy, gys og uhygge med lidt romantik. Det er en rigtig pageturner. Jeg læste den på 2 dage . Den vil virkelig egne sig til at blive filmatiseret. Jeg giver den 5 stjerner ud af 6.
LÆS flere af mine anmeldelser på min blog: youlooklikeabook.blogspot.com
Og tjek min boginstagram @you.look.like.a.book for flere boganmeldelser af gode fantasybøger.
Haidi W. Klaris har ligeledes skrevet den paranormale fantasy bog Åndehviskeren. Og der er en helt ny bog på vej Blodarv. Så der er noget at glæde sig til .
• Af de danske udgivelser, jeg kender til, var dette nok den, jeg havde glæder mit allermest til i år. Jeg vidste med det samme, at dette var en bog, jeg måtte læse. Coveret tiltrak mig utrolig meget, og selvom bagsideteksten lød som noget, man har hørt før, så var jeg fuld af optimisme omkring denne bog. Desværre skete der så bare det, der ikke må ske: Jeg forventede for meget.
• Allys tanker om Tom virker realistiske; det der med, at man som ung pige ikke har en fuldstændig fri vilje, men bare gør som den fyr, man kan lide, det er ikke helt så utroværdigt som det lyder. Ally var ikke videre begejstret for kostskolen, men da hun fik øje på Tom, blev hun mere optimistisk. Det virker realistisk nok et stykke af vejen.
Dislikes:
• Bogen starter på side 5, hvor vi møder Ally. På side 13 er hun allerede mere eller mindre forelsket i en fyr – i hvert fald betaget af ham. Allerede få sider senere, på side 28, lægges der op til et trekantsdrama. Det er som sådan fint nok, hvis bogen er 100 sider, men det var lige lovlig hurtigt for en bog på lige knap 300 sider.
• Bogens bagside fortæller, at Ally er 17 år, men det var slet ikke den opfattelse jeg fik. Hun opførte sig mere som en på 14-15 år. Moderbindingen virker for stærk, og jeg synes ikke, hun handler særlig selvstændigt af en 17-årig at være. Hun er for afhængig af, hvad hendes mor gør og synes.
• Jeg havde lidt problemer med bogens tempo og handling. Ally er ny på kostskolen ved skolestart, og allerede første dag har hun tid til at forvilde sig ud i en skov og falde i søvn derude. Jeg troede, man havde travlt med at lære folk – og omgivelserne – at kende på den første dag. Rundvisning osv. Jeg regnede i hvert fald ikke med, at man havde tid til at snuppe et par timer på øjet ude i en skov, man lige kom forbi. Jeg forstår godt, at forfatteren gerne vil have gang i tingene, men jeg følte, at man så bare skulle lade Ally starte på kostskolen ved skolestart og så springe et par uger frem til handlingen begynder, i stedet for at fremrykke handlingen til skolestart. Det kom bare til at virke lidt forhastet på mig.
• Sproget var meget simpelt, og til tider også barnligt. “Han tog dig på måsen” – det går man jo ikke rundt og siger, når man er 17. Så siger man ‘røv’, uanset at det måske lyder grimt. Det var sådan nogle ting der gjorde, at jeg dels kom i tvivl om alderen på Ally og hendes kammerater, men også om målgruppen for bogen. Et eksempel på, at sproget ikke rigtig fungerede for mig, finder man på side 9, hvor følgende sætning optræder: “Jeg vil lige hurtigt gennemgå hvad eleverne kommer til at opleve i dag, og derefter er det tid til at sende jeres forældre af sted så I kan komme i gang med at lære jeres nye hjem at kende.” Jeg bliver lidt forvirret over, hvem rektor taler til. Er det børnene eller forældrene? Første del er stilet mod forældrene, mens anden del er til eleverne. Som sagt så kørte sproget desværre ikke rigtig for mig.
• Jeg fandt tingene meget lette at regne ud. Jeg ved ikke, om det bare er fordi jeg har læst meget, men jeg blev i hvert fald ikke rigtig overrasket på noget tidspunkt, for det hele gav bare lidt sig selv for mig.
Denne bog sendte mig ud på et natligt eventyr, som gav mig kuldegysninger, og jeg havde en konstant lyst til at læse videre, og finde ud af, hvad det hele var for noget. Jeg slugte bogen i løbet af et par timer, og var overvældet over, hvor meget en pageturner den var! Jeg udsatte endda aftensmaden for at læse den færdig. Den har et herligt tempo, og man keder sig aldrig som læser - hvilket var fantastisk. Hvert kapitel formåede at have en lille cliffhanger, så man simpelthen blev nødt til at læse videre. Det er længe siden at jeg har haft det sådan med en bog, så det var et frisk og tiltrængt pust!
Sproget er letlæseligt og ligetil, og er derfor velegnet til en ungdomsbog. Den havde et lille snert af 'Nattens Hus'-serien over sig - men på den positive måde! Den formåede dog stadig at skille sig ud med handlingen, og jeg sidder bare tilbage og vil have mere! Jeg var så glad for hovedpersonen Ally, da hun ikke bare var en lille genert mus, men faktisk turde bide fra sig og til tider være ret flabet. Det var fantastisk, at en hovedperson ikke bare bukkede nakken og lod tingene gå sin gang. Jeg havde en del blandede følelser omkring Jay og Tom, og tror egentlig jeg hælder mest til bedst at kunne lide Tom... Måske fordi han er så mystisk?
"Vi fortsatte tilbage til Larchwood uden at tale mere om kirkegården. Men tankerne kværnede fortsat rundt, og jeg vidste at jeg snart var nødt til at komme tilbage dertil ... alene." - citat side 107.
Bogen sluttede alt for hurtigt og jeg hungrer efter mere, men det er jo kun en god ting. Den er hurtig læst, og selvom nogle af karaktererne kunne have fået mere fylde, så synes jeg at Haidi Wigger Klaris har formået at skrive en skøn ungdomsbog, der får en til at bladre siderne, som sad man i et blæsevejr. Jeg vil i hvert fald gerne vide mere om 'Dæmonherskerens Arving' og denne bog kan varmt anbefales, hvis man har brug for lidt hekset og mystisk underholdning.
Jeg startede med at give denne serie 3 stjerner, men jo mere jeg tænkte over det, var jeg nødt til at ændre det til 2. Den er for kort og går for hurtigt frem til at jeg når at lære personerne og miljøet at kende og den er fyldt med transportsætninger, der bare fører os videre i handlingen (som er spændende nok) fremfor noget beskrivelse, der giver os en følelse af karaktererne, deres indbyrdes forhold og stemningen. Jeg gav den 3 fordi selvom den ikke er YA (hovedpersonen er 17, men den er for ukompliceret til at jeg vil kalde den YA, selvom den selv gør), så forestiller jeg mig at yngre begynderlæsere i fantasygenren ville kunne lide den, men den mangler for meget til at jeg personligt kan give den mere end 2(/2,5).
Jeg var OK underholdt gennem visse dele af bogen, men jeg fandt Tom en af de værste, mest creepy og ulækre fyre, og jeg synes det er meget forstyrrende med hovedpersonens tiltrækning af ham. Han er praktisk taget en voldtægtsforbryder, og alligevel vil hun have ham? Det er simpelthen sygt.
En flytning gjorde desværre at jeg måtte stoppe lige midt i forklaring af kredsen(!), ellers havde jeg da godt nok slugt den i et hug! Wauw! Glæder mig til fortsættelsen
Første gang jeg læste den her bog, var for tre år siden. Og den holder! Jeg er en sucker for de bøger der forgår på en kostskole. Jeg ved virkelig ikke hvorfor.
Ally har ikke lyst til at starte på efterskole, hun kan godt tage vare på sig selv, selvom hendes mor ikke så ofte er hjemme pga. arbejde - faren har hun ikke noget særlig godt forhold til, hun har ikke hørt meget til ham i de to år der er gået siden skilsmissen.
Heldigvis bliver Ally hurtigt gode veninder med Susannah, så dagene føles ikke nær så grå som hun havde frygtet. Sammen med Susannah begynder hun at hænge ud med nogle af de andre elever og bl.a. drengen Jay fanger Allys opmærksomhed. Hans grønne øjne, drengede smil og altid kvikke kommentarer gør noget godt for hende, og de begynder at komme sammen og i en tid er alt fryd og gammen, indtil Jay tager hende med ud til kirken i skoven.
Hvad Ally ikke ved er at Jay er med i Kredsen, som består af særligt udvalgte elever, der søger efter Catherines heksebog og som har ledt efter den i generationer. Hvad hun heller ikke ved er at Catherine åbenbart har udset Ally som arving, og pludselig befinder Ally sig i svære situationer, hvor hun må stole på sin intention. For er Jays interesse reel? Kan hun stole på de andre i Kredsen? Og hvad er der med Kredsens mystiske, magtsyge, men utroligt tiltrækkende leder, Tom? Hvem kan hun stole på? Og burde heksebogen i virkeligheden forblive gemt væk?
"Skyggernes bog" er første del i serien "Dæmonherskerens arving" og hvilken start denne serie får! Jeg læste den ud i et og havde meget svært ved at lægge den fra mig. Sproget er levende og har et godt flow, man opdager slet ikke at en side bare tager den næste indtil der ikke er flere! Et virkeligt spændende univers, som jeg glæder mig til at udforske mere.
Personerne er godt beskrevet og man føler virkelig med Ally og de svære valg hun skal tage. Samtidig føler man hendes frustration ved at være forelsket i to vidt forskellige fyre, hvor hun er meget i tvivl om nogen af dem overhovedet er interesserede i hende, fordi hun er den hun er eller fordi hun er Catherines udvalgte.
Læs den, grin med den og bid dine negle i stykker over slutningen! Hvornår kommer den næste??
Holy cow, den er spændende - en rigtig pageturner. Jeg er vild med, at man ikke kan finde ud af, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Trekantsdramaet mellem Jay, Ally og Tom er spændende at følge. Den forbindelse Ally har til Cathrine er fascinerende, men også skræmmende. Den slægtsforskning skal nok give nogle spændende svar, tror jeg. Men det er godt nok en ond cliffhanger, at den ender med.
Det var en ret god bog. Jeg nød at læse den, derudover var den kort og letlæselig. Den var nok tilegnet yngre børn end mig men det er ligemeget. Den var skrevet i første person, hvilket irriterede mig lidt, men jeg kom over det. Jeg tvivlede på om jeg ville have lyst til at læse den næste bog, men det vil jeg helt klart.
Jeg var lettere nervøs for at læse denne bog, for selvom jeg havde prøvet på at undgå at læse anmeldelser af bogen, var det svært ikke at lægge mærke til de vidt forskellige holdninger til den. Jeg læste dog bogen med stor nydelse og lukkede den også med et lettet suk - den var jo god!
Vi følger Ally der så tit fik mig til at grynte af grin - ja jeg mener seriøst grynte, som en sand Fedtmule fan. Det var ikke fordi hun var en vildt sjov karakter, men mere fordi jeg så godt kan huske mine sene teenagerår: lidt for stærke følelser for lidt for mange ting og lidt for forvirret omkring interessen og behovet for modsætninger - ikke nødvendigvis omkring fyre, selvom Allys kærlighedsliv er lettere interessant - men også omkring situationer: det der 'burde' have været skræmmende, var spændende og det der var forbudt, virkede indbydende.
Åh, den fagre kærlighed. Ally bliver interesseret i to, på hver sin måde, skønne fyre. Jay - den søde, opmærksomme og forsigtige fyr og så Tom - den slemme, arrogante fyr, der ikke lægger skjul på sine ønsker og går direkte efter det han vil. Det er klassisk og måske lidt kliché agtigt - det kære trekantsdrama, men jeg synes nu ikke det var så voldsomt i denne bog. Jeg vil dog ikke gå for meget i detaljer, men jeg kan altså godt huske hvordan det var at være 17 og omringet af godter. Samle appetit ude, spise hjemme, right?
Jeg synes at Haidi har fanget det overnaturlige rigtig godt. Hun har fra starten af bogen formået at skabe en vis stemning - den lidt kuldegys-agtige, uden at den blev alt for skummel (ikke at de knirkende lyde på arbejdet var velkomne den nat). Vi bliver taget med på en spændende 'rejse', hvor vi leder efter svar - somme tider finder vi dem, andre gange ender vi med flere spørgsmål end vi startede med. Især slutningen efterlod mig som et stort spørgsmål, ikke på den dårlige måde - nej mere på "Hvad F... skete der her og hvorfor F... så jeg den ikke komme????". Sagt på en anden måde: Cliffhanger much?
Hele bogen var hurtigt læst, måske lidt for hurtigt endda. Handlingsmæssigt var der så meget fart på, at det til tider var lidt svært at følge med og der var steder hvor jeg gerne ville have fordybet mig mere i de enkelte scener/situationer/personer. Haidi havde så mange spændende ting igang og jeg tænker måske, at i forsøget på at få alle tingene med, så fik de ikke den opmærksomhed de fortjente, hvilket jeg selvfølgelig synes er vildt ærgeligt. Jeg håber dog, at vi i fortsættelsen får lov til at grave lidt dybere ned i historien - i hvert fald kan jeg forestille mig, at der vil være mere mulighed for at lære de enkelte personer bedre at kende og at nu hvor vi kender til det grundlæggende, at der vil blive fokuseret mere på de andre ting og at vi derfor også kan få mere fordybelse.
Alt i alt var det en virkelig god læseoplevelse og et interessant univers, som jeg glæder mig meget til at vende tilbage til når fortsættelsen bliver udgivet.
Jeg plejer at være ret godt tilfreds med danske fantasybøger, men den her bog var simpelthen så skuffende. En del af det er jo nok også grundet oplæseren på den lydbog, jeg hørte. Det, at der allerede så hurtigt i bogen er et tydeligt trekantsdrama, virkede ret urealistisk for en bog, der er relativt lang. Ally var meget optaget af, om nu begge fyrene kunne lide hende, og det fyldte alt for meget i forhold til den egentlige handling. Alt virkede desuden meget nemt at regne ud, fordi alt desværre var ret cliché. Det kan godt virke for nogle, men det gjorde det ikke her. Jeg synes, bogen mindede alt for meget om Hex Hall-serien, der generelt bare er bedre skrevet en denne. Den indeholder det samme - kostskole, en hemmelig kreds, dæmoner og et trekantsdrama - men den formår bare at gøre det på en langt mere interessant måde. Desværre ikke en bog for mig.
This was too "WattPad" fanfiction for me. The main character was a bit boring and her thoughts were quite cringe at times. The romances were really odd - I didn't get why they were constantly altering between "aww i love him and he's so gentle and sweet" to "He looked evil and something was wrong". Idk maybe it's just the gay side of me but there was too much pining over boys she had known for like a month or two. I also didn't get why she kept telling all of her secrets? She went on about how it was dangerous and as a reader it seemed obvious that she shouldn't be sharing it with anyone yet she kept doing it? The hatred for Vicky was also really strange to me? She did nothing wrong except for dating one of the love interests. There were also quite a few loose ends. One thing i did like was that it was a light read and easy to get through. I aslo liked the idea of Catherine and i liked how she wasn't 100% evil or 100% saint. Louise still confuses me though but that might be solved in the next book. I don't intend on finishing the series so I probably won't find out.
Jeg lyttede til denne bog som lydbog og var meget glad for oplæseren, der læste højt med samme hastighed som jeg selv (ca.) læser i - så det var super lækkert. Plottet var ret fedt, havde meget potientiale... Dog synes jeg historien mindede meget om “Hex Hall”...
Kærligheden i denne bog forvirrede mig en del. Meget instant love og så et trekants drama... ikke helt hvad jeg havde håbet på.
Der var mange karaktere der blev introduceret på samme tid og da ingen af dem havde noget “iøjenfalende” ved sig, gik der længe før jeg kunne skelne dem fra hinanden.
Handlingen passede godt til længden på bogen, og der var ikke et kedeligt øjeblik eller noget, der skete for hurtigt.
Super fin debut roman 👍🏼 Jeg glæder mig til at fortsætte med serien!
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvorfor nogen må blive grebet af denne fortælling, men den ramte mig ikke rent. Mam bliver hurtigt kastet ind i et univers, der nok er interessant, men det går også lige stærkt nok. Det er svært at finde rundt i de mange navne, der hurtigt bliver kastet ud, og der kunne også sagtens være brugt mere spalteplads på atmosfæren og miljøet på kostskolen. På plussiden rummer fortællingen et plot, der er svært at lægge fra sig og glemme igen, og den 17 årige hovedperson, Ally, er virkelig og gennemgår mange af de udsving i hormoner og humør, som andre teenagere gennemgår - hun er derfor uhyre virkeligt beskrevet.
Jeg brød mig ikke rigtig om denne bog. Hovedpersonen var lidt for hurtig til at acceptere tingene- f.eks. Hun gik tilbage til sin kæreste efter hun blev til en vigtig person og at han så ville have hende tilbage. Dette syntes jeg bare gør mig irreteret at hun ikke kan se at hun bliver groft udnyttet og er for naiv.
Jeg kunne rigtig godt lide plottet, men starten var forvirrende og personer blev ikke præsenteret så godt. Dog elskede jeg kærligheden, selvom denne også var ret forvirrende. Jeg kunne rigtig godt lide plottet og jeg kunne derfor heller ikke lægge bogen fra mig.